Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Geologisk nedbrydning

Vi er måske vant til at tænke på at det sted er som det har været altid. Men altid for os mennesker betyder altid “de sidste 50 år”, højst. Ofte kun 30 eller endda 25. Tænk at de unge mennesker holder 25 års jubilæum, det er jo ingenting!

Gå ikke for nær!

Men somme tider tænker jeg: for 10000 år siden var der stadig is i nærheden, for 20000 år siden var det vistnok en mellemistid, men går vi 25,000 år tilbage var her tykke isbræer, som dannede disse bakker. Måske 1 km. tyk is.

Det lykkedes mig ikke på kort tid at finde nogle angivelser af istykkelse og kort over den seneste istid på Wikipedia – kommer snart.

[Tilføjelse:]

Fra Geologisk viden 2005 har jeg saxet disse billeder, som antyder at isen har kunnet nå højder på 3-400 meter i de Danske Områder, se også kommentarerne; hvis isen hæver sig 100 meter pr. km fra isranden de første 2 km. vil isens tykkelse nå 200 meter; inde i midten af en bræ siger højden mindre, men kan vel også der stige nogle meter pr. km. så et slag på tasken, isen har været 3-500 meter tyk over Øst-danmark (Sjælland) ved dens største udbredelse; angivelse af denne max-tid svinger i litteraturen mellem 20000 og 40000 år så vidt jeg kan bedømme.

Summma Summarum: Jeg står på kystskrænten og ser 300 meter op i luften: Dér var is for ca. 20,000 år siden.

Written by Donald

Saturday, March 30, 2019 at 14:22 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg har åbenbart gravet lidt i emnet istid flere gange tidligere. Senest for et halvt årstid siden:

    https://dax2.wordpress.com/2018/10/01/dette-er-ikke-en-nyhed/

    Her findes også link til Nationalmuseets webside om “Den Lille Istid”.

    da.wikipedia:
    Istidsperioderne er ikke gennemgående lige kolde, men temperaturerne kan, regionalt og globalt, variere meget. I de koldere perioder rykker iskapperne frem, mens de trækker sig tilbage i de lidt mildere perioder. Dermed kan et område blive dækket af is i flere omgange under en enkelt istid, f.eks blev Danmark delvis dækket af is 3 til 4 gange under seneste istid, Weichsel-istiden, der fandt sted mellem 110.000 og 15.000 år før nu. Den sydvestlige del af Jylland formodes at have været is-frit under hele sidste istid.

    Donald

    Monday, April 1, 2019 at 7:24 GMT+0000

  2. da.wikipedia om Weichsel-istiden:

    I populærbrug refererer ‘istiden’ normalt til den seneste istid, Weichsel-istiden. For ca. 20.000 år siden var Danmark atter isfrit, og landet var hovedsagelig arktisk steppe, hvor planterester, der fløj rundt, blev aflejret i søer og moser. Den hyppigst fundne planteart i disse aflejringer er rypelyng, som på latin hedder dryas. Af den årsag benævnes Weichsel-istidens sidste krampetrækninger for Ældste, Ældre og Yngre Dryas.

    Den eneste antydning af istykkelse finder jeg i “Weichsel istiden på Sjælland” af Per Smed, fra GT-2013-1-42.pdf

    Når temperaturen falder, vokser gletscherne i den
    skandinaviske fjeldkæde gradvis sammen til et is-
    dække centreret over fjeldene. Is direkte fra de nær-
    meste bjerge – dvs. Sydnorge – kan da eventuelt nå
    Danmark. Efterhånden vil den principielle forskel på
    de to sider af fjeldkæden gøre sig gældende: Vestsiden
    vender mod Atlanten, østsiden mod et fastland. At-
    lanterhavet er flere tusinde meter dybt. Her kan isen
    ikke nå i bund, men bortskaffes ved kalvning, en
    proces der normalt let kan holde trit med isens til-
    vækst. Noget lignende kan ikke ske over Sverige. Isen
    vokser mod øst, næsten ikke mod vest. De højeste
    partier tenderer mod at ligge i midten og forskydes
    derfor østpå. Kunne isen kalve i Østersøen? Gletscher­
    is’ massefylde er ca. 0,85. Østersøen er de fleste steder
    mindre end 100 m dyb. Det betyder, at isen kun skal
    være 118 m tyk for at gå i bund. Det var den forment-
    lig omkring 1 km inden for isranden!
    (Sammenlign
    med nutidens Myrdalsjökull, hvis overflade hælder
    ca. 1:10 på de yderste 2 km).

    Så nu skal man altså finde ud af hvad Myrdalsjökull er for noget.

    Donald

    Monday, April 1, 2019 at 8:23 GMT+0000

  3. Der er meget ved den officielle udlægning af istidernes ageren jeg aldrig har forstået.

    natural2222

    Tuesday, April 2, 2019 at 4:16 GMT+0000

    • Ja – tidsangivelserne er jo gætterier. Den ene forsker mener, at istiden toppede for 20 tusinde år siden, mens da.wikipedia anden skriver at Danmark stort set var isfrit for 20 tusinde år siden. Det er jo usikre gætværk, som bygger på anslået alder af ler og grus-aflejringer.

      Der var en astro-fysiker, som (i en radioudsendelse om videnskab) sagde at vi nok ville få flere interesserede unge mennesker, hvis vi sagde at vi for tiden anslår jordens alder til 4 milliarder år i stedet for at sige det som et faktum, så ville der være flere, der spurgte “hvordan kan det nu være”.

      Jeg synes at tanken om at der har været en dyne på flere hundrede meter is over mig – “her” for 20-30 tusinde år siden er ganske interessant – inspirerer til et kulde-gys 🙂

      Donald

      Tuesday, April 2, 2019 at 7:41 GMT+0000

  4. Vi har rester af rensdyrjægernes jagtlejr et stykke fra, hvor vi bor. Og der er fundet bearbejdet flint, der også tyder på menneskelig tilstedeværelse. Derudover har vi jo pollen fra blomster mellem de meget tynde lerlag, der gennem tiderne er aflejret efter vårflom, i lavninger, på sø- og hav-bund. Alt er med til at datere. Og ovre i Jylland et sted fandt man en dyreknogle, flækket for at give adgang til marven, på en måde, som kun mennesker gør: kulstof-14 sagde 75.000 år, altså en mellemistid.
    Nu sidder de klogeste på dette område så i Polen, pga deres viden om Weichsel-tiden og sådan noget. Så da en dame her på øen fandt en speciel flinteflække, gik den først til Aarhus, derfra blev den sendt til Paris, og begge steder var man næsten sikker: alligevel skulle de sende den videre til Polen, og de sagde nej: for så skulle man flytte istiden, i alle bøgerne, og det var for besværligt. Eller sådan noget.
    Men man tager sig af det, og hober beviserne sig op, må man jo til sidst give sig.
    Lidt lige som med kontrol hos Skat, Round-Up, klimaforandringer og en hel masse andet forskelligt. 🙂

    AagePK

    Tuesday, April 2, 2019 at 8:22 GMT+0000

    • Godt sagt! Man må håbe at valg-talerne i år tager højde for bevismængderne – men er SKAT et emne? Jeg hørte en kommentar (Wilhjelm i R24, “Det Gode Gamle Folketing”) til Løkke vs. Frederiksen sige at det var nogle ynkelige emner og at det aftalt i forvejen, hvad man IKKE skulle snakke om.

      Hvis man ikke nævner det igen og igen, så kunne man tro at høj skat var et problem, men i stedet burde vi rose os af social stabilitet og høj gennemsnitsindtægt (købekraft i real-værdi hvordan man nu vil opgøre det).

      Og der var også en rapport fra klimaforskerne på DMI eller DTU om at temperaturen i Danmark i snit er steget med 1.4 °C, mere end andre steder; men tror vi på vores egne forskere?

      Vil det nytte noget, at beviserne hober sig op? Somme tider er jeg pessimistisk vedrørende det, selv om jeg ellers er “indædt optimist”.

      Donald

      Tuesday, April 2, 2019 at 12:17 GMT+0000

      • Har desværre ikke tid til research af de vigtige emner lige nu, grundejerforenings-regnskab skal være færdigt “NU”, og er lidt mere kompliceret end jeg havde håbet.

        Donald

        Tuesday, April 2, 2019 at 12:18 GMT+0000

        • Hvorfor håber du, at regnskaberne er komplicerede? 🙂 🙂 🙂
          Mangler du udfordringer? 😉 😉 😉
          Jeg havde nok formuleret det: ” Regnskabet er mere kompliceret end frygtet.”

          AagePK

          Tuesday, April 2, 2019 at 14:23 GMT+0000


Comments are closed.