Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Første torsdag hver måned

Kunstneren Peter Eichen har de næste to måneder udstilling i Sognelængen i Ramløse, og hans billeder og fortællingerne om dem er mere end et indlæg værd.

Lag på lag, den ene oplevelse på baggrund af geometri og kaos

Sognelængen, Ramløse, set fra Cykelparkeringen

Han begyndte som 15-årig at illustrere for Ornitologisk Forening (formentlig til blad-artikler) ligesom P.S.Krøyer blev “opdaget” af sin stedfader, der udgav den første større Danske Forskningsbog om fisk og vanddyr i Danmark, og som fik sønnen til at illustrere. I dag kunne man bruge fotos, skulle man tro, men en kunstner kan fremhæve og fremstille dyrs og fugles karakteristika på en måde, som er “lettere at læse” end et foto. Iøvrigt kan man på websider som “Fugle og Natur” finde en masse fotos, der både illustrerer vanskelighederne ved naturfoto og også viser vellykkede naturfoto.

Peter Eichen introducerede sine billeder med et lille foredrag, hvor han lagde vægt på teknikken, acryl, lag på lag, og tilføjelse af objekter fra den virkelige verden, og han besvarede også et spørgsmål om hvordan han havde malet lysstrålerne – noget som enhver beskuer må beundre, tænkte jeg; en tør pensel med en lille bitte smule pigment og masser af strøg, sagde han; dertil kunne man tilføje at han formentlig har brugt en art maske, så kanterne på lyset er helt skarpe.

Efter Ornitologerne blev han illustrator til bl.a. Svikmøllen, og begyndte også at male mere kunstnerisk. Hans fortælling om at “være i stald” hos et galleri, og hvordan det misbruges af galleristerne, var rystende.

Han var da også fra galleristen og var gået ud med billeder for sig selv – bl.a. her i Sognelængen! – men det morsomste var, da han fortalte om nogle billeder i de to bøger, han har skrevet om billedundervisning med udviklingshæmmede: En kunstner havde set dem og sagt, det er jo ren Jorn! – og så er det altså billeder lavet af udviklingshæmmede som led i en terapi, som Peter Eichen går ind for.

Udstilling i Sognelængen, Ramløse Kirke

Efter vernisage, fernisering af udstillingen (der ikke fysisk bliver ferniseret!) var der musik ved Pastor Porsager’s Jazzkapel.

Advertisement

Written by Donald

Friday, March 8, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er meget spændende at læse om udstillingen og foredraget i Ramløse sognegaard, dejligt at foredraget blev krydret med musikalsk indslag af Porsagers jazzkapel. Jeg savner lige at kunne smutte dertil, men det ved du vist efterhånden!

    marianne bentzen

    Wednesday, March 13, 2019 at 7:02 GMT+0000

    • Det forstår jeg så udmærket – det er måske ikke altid man er oplagt; jeg måtte melde pas i Januar. Jamen det må der da kunne rådes bod på. Hvis du ikke har bil, må der kunne findes en chauffeur.

      Donald

      Wednesday, March 13, 2019 at 11:20 GMT+0000

  2. Tak for historien. Jeg synes godt om billederne.

    Jørgen

    Thursday, March 14, 2019 at 19:37 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: