Knopper her og der

Gul vortemælk er begyndt! Nu er det tid at skære de gamle stængler ned og måske bedst at dække jorden med afklip og gamle blade, så der bliver mindre at luge.

Efterår og vinter har haven måttet passe sig selv, mens jeg var til behandling og bare skulle rekonstituere mig – som tidligere nævnt går det temmelig langsomt, men det går.

Der er jo blade på geranierne! Hurra !

Her er et par blade i nærbillede

Hov, der er stadig persille

Advertisement

En gammel harve – hvad kan den fortælle?

Forårslys, når solen står lavt og kaster lys ind mellem træerne

Hov! Hvad er det, der står her mellem træerne?

—oooOOOooo—

Pludselig opdager jeg, at der mellem stammerne står en gammel harve køre-rive, med hjul af jern, ikke særlig brede, den har krævet en stærk hest – hvad er det for én? Naboen er Strandbjerggård, men harven står i Skovens område. Der har ikke været dyrket noget her i mange år. Måske har der været en mark, hvor nu campingpladsen breder sig (det er en flad mark, det kan have været en god lille mark.)

Den er jo hel! Alle eger er der stadig! selv om den har stået ude og er begyndt at ruste

Udsnit af kort fra 1818 af jorderne nord for Veibye, ved Strandbjerggaard og vejen til Hesselbjerg og Raageleje)

Gad vide om man kan se sådan en på et landbrugsmuseum

Hvor er det mærkeligt

Jeg har lige hørt en bid af “Hvad var det dog der skete” sunget af en nutids-sangerinde (som introduktion til P1-Morgens forårsbebudelse med naturvejledning om følfod og bier osv).

Mærkeligt, konstaterer jeg, hvorfor glider sangerinden lidt på tonen, hvad vil hun opnå? De annoncerer ikke hvem der synger, jeg tror det er Pia Raug. Men Alberte Winding har også indspillet en “moderne” fortolkning.

Mogens Wieth’s indspilning fra 1950’erne, hans måde at synge hænger i ørerne, med en mere melodisk intonation, en ømhed, som virker mere ægte på mig. Jeg står næsten ikke af, når Mogens Wieth konkluderer:

Du lille anemone,
Hvor er din skaber stor.

De synger jo smukt, og Philip Faber har gjort et stort arbejde med udsættelse for pigekor, ah! – smukt pigekvidder uden dybe toner (skru nedad på siden, sidste video)
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/klassisk/dansk-sangerinde-giver-nyt-liv-til-dansk-klassiker-jeg-befinder-mig-godt-i

Det bliver ikke bedre af at Anders Lund Madsen efter nyhederne introducerer forår med en svensk harmonika-spiller ved at sige at han spillede på “sin harmonika”. Ha! hvorfor sin – han behøver ikke vel at registrere hvem der ejer instrumentet?

Åh hvor er alting forkert!

Og så alligevel ikke: Her er Pia Raug’s skønneste text om “Den Blå Anemone”:
http://www.raug.dk/hvad-var-det-dog-der-skete/