Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Kedsomhed på færgen

with 19 comments

Jeg glemte at fortælle om en skelsættende begivenhed, som har noget med kedsomhed at gøre. Engang i gymnasietiden, 2. eller 3.G, stod vi udenfor et faglokale og ventede på at læreren skulle dukke op. En klassekammerat sagde: Det er egentlig underligt, vi behandles som børn, vores jævnaldrende i erhvervslivet får nøgler og ansvar.

En eller anden gang prøvede vi klasserumsnøglen i kemilokale-døren, minsandten om det ikke viste sig at den kunne åbne døren. Det viste sig, at vore forgængere på mystisk vis havde udskiftet klassenøglen med en universal-nøgle. Vi sagde ikke noget til nogen førend efter endt skolegang – men så måtte vi jo hellere lige advare vores rektor, som vi holdt meget af.

Men formentlig det er den slags kedsomhed og mistillid til unge mennesker, som (i grelle tilfælde) bevirker at det er “sjovt” at lave gadeuro, stjæle fra butikker og lave andre umanerligt tåbelige ting.

På færgen mellem Helsingør og -borg er der ret kedeligt, hvis man da ikke bruger øjnene.

Hvordan i al verden er det lykkedes at lave en motorfærge om til en batteri-drevet færge? Som de siger i højtaleren: Vi håber De nyder den stille overfart. (Det er især ved start, at rystelserne i skroget er mindre end førhen, hvor dieselmotorerne skulle give fuld skrue).

Der er malet et batteri på siden af Tycho Brahe – det er fordi den er ombygget til en elektrisk færge! Batteri-drevet …

Advertisements

Written by Donald

Thursday, February 7, 2019 at 12:37 GMT+0000

Posted in Liv, Vandbyggeri

Tagged with ,

19 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. En stille ferje er en god ferje, men om den i livsløpssum er mindre forurensende enn en motordrevet, derom strides de kloke.
    Klem på deg 🙂

    Annemor Schønhaug

    Thursday, February 7, 2019 at 12:47 GMT+0000

    • Det har jeg ikke meget indsigt i, men det første, jeg vil gøre, er at finde artikler om el-drevne færger for at se, hvad slags batterier, der kan levere strøm nok og hvordan de fremstilles.

      Hvis man kunne sejle med sejlskibe ville det klart være mindre forurenende :/

      Klem på dig 🙂 ❤

      Donald

      Thursday, February 7, 2019 at 12:52 GMT+0000

      • Anne-Mormor bruger det norske udtryk: forurensende. Jeg kender det godt, menalligevel: for os danskere er det lidt blandet gods: er det forurenende og rensende på én gang? 🙂 🙂 🙂

        AagePK

        Thursday, February 7, 2019 at 13:38 GMT+0000

        • Nej, ikke rensende, men u-rensende, ligesom for u-renende.
          Hmmm … gad vide om rensende på Norsk betyder det samme som på Dansk. På Svensk kender jeg udtrykket “att rena nånting” fx. “han renade golvet” der vel svarer til at rense, så gammel Dansk (skål) at rene, jeg rener, jeg renede, at være renende, betyder vel egentlig det, vi i dag ville kalde rense/rengøre. Måske er Norskerne mere på linie med etymologien i “forurensende” end vi er med “forurenende”?

          Donald

          Friday, February 8, 2019 at 6:49 GMT+0000

  2. Det er ofte sådan, at ballademagerne er de mest intelligente børn, fordi de keder sig ad pommern til i timerne, fordi de stakkels lærere 1) har for mange elever og 2) har fået pålagt, at de altid skal have de tungeste med.
    Da jeg gik i skole, fik de to bedst begavede børn ofte sværere opgaver end de andre og kedede sig derfor aldrig, men det kræver et overskud fra lærernes side, som de åbenbart havde dengang.

    Ellen

    Thursday, February 7, 2019 at 13:24 GMT+0000

  3. Når vi i 3-4 klasse var færdige med vore regneopgaver, fik vi lov til at tage Landboskolernes Regnebog: der var flere tekstopgaver end i vor, men netop derfor også mere spændende: Når 2 mand skal grave en grøft en varm sommerdag, hvor mange pilsnere kan de så nå at skylle ned? og den slags. Såvidt jeg husker! Så vi fik heller ikke tid til at kede os.
    Men som Far lærte os: man keder sig ikke i intelligent selskab, og om ikke andet har du jo dit eget. Underforstået: hvis du alligevel keder dig, må det være et udtryk for hvor du er placeret på IQ-skalaen. 🙂
    Kedsomhed kan også være befordrende på opfindsomheden, og dermed kreativiteten, og nej: det er ikke helt det samme: opfindsomhed får dig til at skabe noget, kreativiteten får dig til at forfine det skabte. Mener jeg altså.
    På Ærø skal vi snart have 2 nye færger, den ene hedder Ellen, og den er udfra et nyt koncept en ren el-færge. Hermed følger som en naturlov, at den allerede nu er meget forsinket, meget dyrere, og så er den blevet meget tungere.Desuden har de placeret el-stikket på rampen, så man dermed begrænser bredden på køretøjerne: mejetærskere f.eks kan ikke komme ombord.
    Det bliver spændende!

    AagePK

    Thursday, February 7, 2019 at 13:53 GMT+0000

    • Rettelse: Jo, mejetærskere kan godt komme ombord: for i Faaborg er der ikke en kasse med stikket, der fylder op på broklappen! Så nu bliver det rigtigt spændende: vil de huske at tage mål af køretøjerne, inden de lader dem køre ombord? Ellers risikerer de jo, at de ikke kan køre fra borde i Søby, ha! Tænk, hvis sådan en står forrest: så skal de tilbage til Faaborg og lade alle bakke fra borde, og så tage en tur til, medens den bredmåsede må futte til Svendborg.
      Det bliver endnu mere spændende!

      AagePK

      Thursday, February 7, 2019 at 14:48 GMT+0000

      • Ah – det var godt at høre, det ville være sørgeligt at mejetærskere ikke kunne fragtes til Ærø – uden leje af special-færge eller coaster (findes de stadig?)

        Jeg fik ikke set, hvor Hamlet og Tycho Brahe-færgerne fik batterierne opladet, men det var ikke på det smalle sted på broklapperne. Måske var det i siden, hvor de bliver bredere.

        Donald

        Friday, February 8, 2019 at 7:07 GMT+0000

    • Den er go’: Hvor mange pilsnere kan de nå at skylle ned! De har haft penge nok, de grøftegravere. Det minder mig om Farmer’s kritik af de nydelige “landbo-sange” i folkehøjskolens sangbøger, “Marken er mejet” og “Vipper Springe”. Det er bonde-romantik af den værste slags, men sødt er det. Jeg sang med glæde “Når vinteren rinder i grøft og i grav …” kan ikke huske resten af ordene! Men finder dem let med Google-søgning:

      Når vinteren rinder i grøft og i grav
      og rugens krøllede blade
      sig ranker i solen, som spejles i hav
      jeg griber med længsel, knap ved jeg deraf
      min hakke, min skovl og min spade.

      Jeg hvæsser på stenen den rustnede æg
      og retter den bøjede plade
      så springer jeg uden for mur og for væg
      hvor marken har klumper og mosen har klæg
      med min hakke, min skovl og min spade.

      Det må være nok med to vers. Man kan læse det som “dårligt værktøj”. I dag ville man måske synge “jeg pudser min rendegraver”.

      Og efter en streng vinter var der mangelsygdomme og man var måske ikke lige i hopla til at gå ud og grave grøfter.

      JA til at der er flere slags “kedsomhed”, og den tid, som man kan bruge til eftertanke og refleksion må ikke sættes i samme kategori som kedsomhed i skolen, som kan afhjælpes med Landboskolernes regneopgaver (og andre gode ting.)

      Donald

      Friday, February 8, 2019 at 7:03 GMT+0000

      • Nå, du har taget den nydelige udgave af omkvædet: vi lærte:” Jeg vil hakke dig i nakken med min spa-a-de!”
        Men selv Johan Skjoldborg var her lidt af en romantiker: de færreste husmænd havde heste til at trække en plov, du husker nok Lille-Claus; så det var et hårdt arbejde med at vende jorden med spaden, selv om man kun havde et par tønder jord. Det var jo sjældent den bedste jord heller, og på heden skulle man jo 2 spadeslag ned for at knuse al-laget. Du kan kende den tids husmænd, og deres koner, på knækket i nakken, en pukkel lige over skulderbladene.
        Så så meget sprang de altså ikke!

        AagePK

        Friday, February 8, 2019 at 11:16 GMT+0000

        • Ja det er ren romantik! Måske ramte det noget, som en storbydreng savnede, for jeg skrålede … nej sang! … med og nød ordenes blinkende stål.
          Mere generelt:
          Der stod noget (i en lærervejledning eller lign.) om min barndoms læsebøger til anden eller tredie eller fjerde klasse, det var et forsøg at man havde medtaget en “hjemstavnsforfatter” som Johan Skjoldborg. Jeg læste op for min mor, og hun var dybt rørt over en historie om konen, som ikke havde smør til grøden og som derfor tog noget vand og blandede med salt og serverede det som smørret til grøden. For en gangs skyld skældte manden ikke ud, slutter historien, som er fuld af uafsluttede antydninger. Sidenhen får man jo lyst til at læse Skjoldborg for at finde ud af om det var en historie om hustruvold, set fra børnenes synsvinkel.

          Donald

          Friday, February 8, 2019 at 15:45 GMT+0000

        • Mærkværdigt: Din fremhævelse kommer ikke med i web-side visning, men i den nyere, mere raffinerede kommentar-vistning. Jeg har prøvet at fremhæve på en anden måde for at se om det så kommer med på websiden og det gør det. Der vil nok komme en art rettelse af WordPress engang – de er ret flittige til at få systemet til at køre (og det kunne potentielt blive en konkurrent til Facebook.)

          Donald

          Friday, February 8, 2019 at 15:49 GMT+0000

  4. Må børn det samme som voksne – og hvor ikke? var titlen på et foredrag jeg hørte engang for 40 år siden.
    Det er egentlig underligt at nogle børn fik ansvar medens andre åbenbart ikke blev opfattet som værende i stand til at administrere det. Om det så har at gøre med utilpassede unge og dårlig adfærd, skal jeg ikke kunne sige noget om. Men det forekommer at være komplekst at forstå forskellene.
    Om det så har at gøre med om man husker at måle mejetærksernes bredde inden de køres ombord på nymodens færger eller ej, er heller ikke godt at vide. Men spændende bliver det at høre om det engang.

    Jørgen

    Thursday, February 7, 2019 at 19:36 GMT+0000

    • Der skulle selvfølgelig stå “- og hvorfor ikke” i første linje.

      Jørgen

      Thursday, February 7, 2019 at 19:37 GMT+0000

    • Ja, tak for den kommentar! Det er jo et emne, som også i dag er ganske relevant. Der er stadig forskel på hvordan børn og unge behandles i skolerne og i fx. fritidsjob og idrætsforeninger.

      Donald

      Friday, February 8, 2019 at 7:14 GMT+0000

  5. Hvad mon hedengangne rektor Oxenvad havde sagt. 😉 – Nå, men til nutiden. Fint billede af Tycho Brahe, som jeg med få dages forsinkelse var med til at indvie nogle grå novemberdage anno 1991; forøvrigt med samme helbredsmæssige status som blogejeren.

    Erik Hulegard

    Sunday, February 10, 2019 at 17:05 GMT+0000

    • Rektor Oxenvad var rystet … simpelthen. Jeg husker ikke tydeligt, men mener at han ved en eller anden lejlighed udtrykte at det havde han ikke ventet eller forudset, og at det jo betød at nogen havde været inde på hans kontor – jeg husker som sagt ikke tydeligt, men når jeg fortæller det nu, lyder erindringen om hans stemme stille og rolig og meget skuffet.

      Donald

      Monday, February 11, 2019 at 10:47 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s