Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for February 2nd, 2019

Den ukuelige optimisme

Gråvejret afløses af hullede skyer

For mange år siden så jeg et indlæg på en webside, som ellers handlede om natur, sejlskibe og (lidt om) kærlighed. Det indslag handlede om en fotograf, som er en af de kendte leverandører til Time/National Geographic.

Hans opgave var at fotografere en mark med tusinder af mælkebøtter, men af en eller anden grund kom han ikke afsted. Måske var han træt, måske glemte han det, måske var han ked af det fordi hans kæreste havde forladt ham.

Næste dag tog han sig sammen – men alle mælkebøtterne var visnede eller afblomstrede, så det var ikke det gule flor, han havde ønsket at fotografere. Men han sagde til sig selv: Jeg må kunne se det på en anden måde! … og tog et billede af en mælkebøtte med dusinvis af flyve-frø opimod solen, så de små flyve-stilke så ud som stråler af liv fra en kerne af plantestængelens afslutning.

Bevis for at jeg faktisk gik den tur … det kunne stadig være snyd, men det er det ikke

Det tænker jeg ofte på, når jeg går en tur fra Tisvilde Hegn Strandparkering – det er jo det samme sted som jeg har fotograferet, der er ikke noget nyt – kan jeg enten fange de samme motiv-idéer på en bedre måde — eller kan jeg finde et nyt motiv ved at bruge øjnene bedre?

[Læs kun hertil …]

—oooOOOooo—

Grunden til at jeg er så ivrig efter at bevise at jeg faktisk gik en tur, oven i købet i rask tempo, 3.7 km. på 55 minutter incl. foto-pauser, – er at lægerne mener jeg bør tage medicin, som påvirker kredsløbet og som begrundelse bruger at “vi skal passe på dit hjerte”. Jeg spurgte ind til om det nu også var en god idé eftersom jeg allerede havde det bedre. Jeg tror ikke jeg fik forklaret min skepsis særlig godt. Hvis man er medicinmand, tror man vel at al medicin er godt og næsten uskadeligt, men hvad nu hvis man for at “skåne hjertet” faktisk tager al udfordring fra hjerte-muskulaturen og derved i virkeligheden bevirker at den mister arbejdsevne? Træning er som bekendt godt, og motion medfører bedre kondition, – og bedre kondition består blandt andet i at hvilepulsen bliver lavere fordi hjertet fungerer bedre.

Advertisements

Written by Donald

Saturday, February 2, 2019 at 11:11 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with