Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for February 2019

Vintergrønt spirer igen

Var det ikke olieræddike, detteher? Jeg kommer i tvivl når jeg ser andre markbilleder. Nu er jeg efterhånden bedre til bens, så jeg kan godt komme tæt på en af dagene.

Written by Donald

Tuesday, February 26, 2019 at 12:50 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,

Knopper her og der

Gul vortemælk er begyndt! Nu er det tid at skære de gamle stængler ned og måske bedst at dække jorden med afklip og gamle blade, så der bliver mindre at luge.

Efterår og vinter har haven måttet passe sig selv, mens jeg var til behandling og bare skulle rekonstituere mig – som tidligere nævnt går det temmelig langsomt, men det går.

Advertisement

Written by Donald

Monday, February 25, 2019 at 9:00 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,

En gammel harve – hvad kan den fortælle?

Forårslys, når solen står lavt og kaster lys ind mellem træerne

Hov! Hvad er det, der står her mellem træerne?

—oooOOOooo—

Pludselig opdager jeg, at der mellem stammerne står en gammel harve køre-rive, med hjul af jern, ikke særlig brede, den har krævet en stærk hest – hvad er det for én? Naboen er Strandbjerggård, men harven står i Skovens område. Der har ikke været dyrket noget her i mange år. Måske har der været en mark, hvor nu campingpladsen breder sig (det er en flad mark, det kan have været en god lille mark.)

Den er jo hel! Alle eger er der stadig! selv om den har stået ude og er begyndt at ruste

Udsnit af kort fra 1818 af jorderne nord for Veibye, ved Strandbjerggaard og vejen til Hesselbjerg og Raageleje)

Gad vide om man kan se sådan en på et landbrugsmuseum

Written by Donald

Monday, February 25, 2019 at 8:45 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Hvor er det mærkeligt

Jeg har lige hørt en bid af “Hvad var det dog der skete” sunget af en nutids-sangerinde (som introduktion til P1-Morgens forårsbebudelse med naturvejledning om følfod og bier osv).

Mærkeligt, konstaterer jeg, hvorfor glider sangerinden lidt på tonen, hvad vil hun opnå? De annoncerer ikke hvem der synger, jeg tror det er Pia Raug. Men Alberte Winding har også indspillet en “moderne” fortolkning.

Mogens Wieth’s indspilning fra 1950’erne, hans måde at synge hænger i ørerne, med en mere melodisk intonation, en ømhed, som virker mere ægte på mig. Jeg står næsten ikke af, når Mogens Wieth konkluderer:

Du lille anemone,
Hvor er din skaber stor.

De synger jo smukt, og Philip Faber har gjort et stort arbejde med udsættelse for pigekor, ah! – smukt pigekvidder uden dybe toner (skru nedad på siden, sidste video)
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/klassisk/dansk-sangerinde-giver-nyt-liv-til-dansk-klassiker-jeg-befinder-mig-godt-i

Det bliver ikke bedre af at Anders Lund Madsen efter nyhederne introducerer forår med en svensk harmonika-spiller ved at sige at han spillede på “sin harmonika”. Ha! hvorfor sin – han behøver ikke vel at registrere hvem der ejer instrumentet?

Åh hvor er alting forkert!

Og så alligevel ikke: Her er Pia Raug’s skønneste text om “Den Blå Anemone”:
http://www.raug.dk/hvad-var-det-dog-der-skete/

Written by Donald

Monday, February 25, 2019 at 8:10 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Forår

Bemærk en ny Octavia til højre i billedet – det er desværre ikke min

Denne dværgfyr var grøn og frodig for et årstid siden og gav godt læ, når man holdt en lille pause på Heatherhill-runden (der kan være ret blæsende på toppen af kystskrænterne langs Nordkysten)

Min drømmeø! Hesselø anes – man kunne i princippet godt bo dér, selv om man et par gange om måneden skulle til Gilleleje efter maskiner og ting og sager

Ikke ligefrem havblik, men derhenad – sikke farver

Bemærk fuglene på de lavtvandede områder ud for Rågeleje

Øresund, sådan nogenlunde har det set ud når vikinger og andre søfolk kom hjem fra plyndringstogter

I modsætning til fyr kan Rugosa klare blæsten og kommer igen år efter år – men den er ikke velkommen, undtagen måske på selve kystskråningerne, som ellers udsættes for turisternes ødelæggelser

Written by Donald

Saturday, February 23, 2019 at 10:30 GMT+0000

Posted in Hav, Vejr

Tagged with ,

4.5 km til udsigtspunktet

Written by Donald

Friday, February 22, 2019 at 10:28 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Om at se tingene fra en anden vinkel

Billedet får mig til at tænke på den opløftende dialog mellem en pessimist (Søren Brun, Radiserne) og optimisten (Nuser):

Pessimisten: Vi skal alle dø en dag.

Optimisten: … Men ikke alle de andre dage.

Det må være et berømt ordsprog, bonmot, tænkte jeg; og ganske rigtigt, en søgning (med Google, pas på product placement her) viste, at den lille opmuntrende talemåde ses flere steder:

Vi skal alle dø en dag.
Men alle andre dager skal vi leve.

Per Olov Enquist

Den lave sol sidst på eftermiddagen lyser på det nære, medens uvejret truer i det fjerne

For at bevise (for mig selv) at jeg havde været ud på 3 km tur, måtte jeg tage et billede i den fjerne ende af turen: Fra Stængehage mod Spodsbjerg og Sjællands Odde

Man burde også tage en selfie med landskabet i baggrunden som bevis for at man faktisk var ude på motionstur, men det er svært og det blev ikke til noget denne gang.

Written by Donald

Wednesday, February 20, 2019 at 9:42 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Intet hastværk – to ugers blomst

Bryggerset er plante-hospital; det er uopvarmet, men der kommer selvfølgelig lidt varme fra køkkenet, og det er frostfrit. Mange stiklinger er kommet igennem de første kritiske uger her, fordi køligheden nedsætter kravet til rødderne (som ikke er dannet endnu).

Men også denne Hibiscus har godt af en tid i bryggerset efter at have stået ude forrige sommer; den blev beskåret (den var alt for stor) og så fik den lov at stå i bryggerset.

Det er egentlig møg-irriterende, at planterne står og fylder op i bryggerset, men jeg kan vældig godt lide at have dem. Måske kan jeg næste år bruge gæsteværelset i stedet.

Written by Donald

Monday, February 18, 2019 at 19:20 GMT+0000

Posted in Stueplanter

Tagged with

Så vidt muligt en lille tur hver dag

“Hvad mon folk lever af her på egnen?” tænkte jeg for 50 år siden, da jeg havde et sommerjob som landpost her. “Kan man bo her hele året? Selv om man måske ikke ligefrem er husmand eller planteavler?”

Fredag eftermiddag, en runde i en lille del af det nærliggende hegn, Valby Hegn (hvor mange danske byer hedder Valby?)

“Er de alle sammen skovarbejdere, landmænd og tømrere, og måske et par stykker skolelærere og sagførere?”

Nogle få bøgestammer i fuld længde uden svamp

Bøgestammerne i stabelen langs skovvejen er alle sammen angrebet af svamp, de kan formentlig ikke uden videre bruges til parket eller møbeltømmer

Den samme tanke fik jeg da jeg så billeder, Street View fra Google, af Ludvika, en by i Mellemsverige, Dalarna.

Der er mange lejligheder i meget tiltalende byggerier. Et opslag viser, at byen er større end Helsinge, ca. 15000 indbyggere (8200 i Helsinge).

Vid Ludvika ström lät Gustav Vasa anlägga Ludvika kronobruk omkring 1550. Detta var Sveriges första kronobruk för stångjärnssmide. År 1726 såldes bruket till familjen Cedercreutz. Mot slutet av 1800-talet blev bruket allt mindre lönande, och nedlades därför efter hand. Innan dess hann dock Ludvika få nya näringar, vilka kom att ersätta bruket.

Men det er klart at Helsinge i dag fungerer som forstad til Hillerød (bio-teknologi, hospital, indkøbscenter) og København (tidligere produktionsby, nu mere administration, uddannelse og forskning og IT-virksomheder).

Engang i 1978 var vi på ferie i Jylland og overnattede i “Zimmer Frei”, og skovarbejderen undrede sig over, hvorfor vi kom fra København. Hvis I synes det er så dejligt, hvorfor bor I her så ikke? Så kan I få arbejde som skovarbejdere!” sagde han – og han ymtede også noget om at det var hårdt og at vi skulle være glade for at bo i København. Gad vide, hvad han forestillede sig om Københavns arbejdsmilø og erhvervsliv.

Written by Donald

Saturday, February 16, 2019 at 18:59 GMT+0000

Posted in Byggeri, Skov og have

Tagged with

Motiver hvor der ingen motiver er

Bevis for at jeg var ude ved Stængehage, en tur på 3 km

Alting er gået så langsomt de sidste par uger, det er gået trægt med at få sat billeder op. Jeg prioriterer motion højere, og det tror jeg er med til at helbredstilstanden er ved at blive målelig bedre i alle henseender.

Written by Donald

Friday, February 15, 2019 at 2:26 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with

Morgenstemning

På denne her tur – en “almindelig tur” til København – var himlen klar i de tidlige morgentimer; det giver mig en særlig glæde, som bedst kan beskrives med billeder:

Morgenstemning! Det er forresten også navnet på et stykke teatermusik af Grieg, til Peer Gynt af Ibsen. Det bruges ofte til begravelser og kan spilles på orgel (anbefales).

På hospitalet ventede resultatet af måling af hjertet. Jeg ved ikke om jeg var ængstelig. Jo. Lidt.

Men resultatet af målingerne var godt, tallet skal normalt være ca.60. Før behandlingerne begyndte i August var tallet 56, så faldt det til 36 (alvorligheds-grænsen går ved 40 eller 45 i forskellige kilder) og efter 3 måneders reconvalescens er det gået op igen til 44.

Dette resultat kan ikke ses når patienten logger ind på sundhed.dk — det er kun hospitalspersonale, som kan se det, men sygeplejersken var så venlig at printe det ud; det er kolonnen EF (Ejection Fraction) som jeg har forklaring på – resten må researches; evt. mere information i weblog-form senere


Den forbedring havde jeg fornemmet, og det var en af grundene til at jeg ikke var tryg ved hjerte-lægens ordinering af mere medicin.

Hvis hævelser (ødemer) i ben og fødder aftager ved moderat medicinmængde, så er det måske en god ting. Sygeplejerskens forklaring var bedre end blot at “vi skal passe på hjertet” – det er kemo-krisetilstandens hormonale ændringer, som kan medføre overbelastning af hjertet og dermed udtrætte mekanismerne omkring hjertets styring; det kan modereres med beta-blokkere og ACE-hæmmere. (Og hvad er så det …)

Når jeg finder ud af mere, skal jeg gerne følge op på informationerne her. (Tagg: #hjerte).

===000===

Sikkenogle lange indlæg. Jeg beklager. Og der er endda en stribe mere, som jeg først nu har overskud til at skrive her.

Written by Donald

Thursday, February 14, 2019 at 17:11 GMT+0000

Posted in Foto, Liv

Tagged with ,

Hospitalsparkering i vinterferien

Vinterferie – mange parkeringspladser om formiddagen på en mandag er et særsyn

Sidste uge var vinterferie. De, der havde mulighed, tog afsted enten til sneholdige landskaber eller til varmere himmelstrøg. Det kunne ses på parkeringspladsen under Herlev Hospital: For en gangs skyld var der mange tomme parkeringspladser. 🙂

Jeg skulle til en undersøgelse, som måler på hjertets tilstand. Det er egentlig to undersøgelser, et ekkokardiogram (ultralyd) og et isotopkardiogram, hvor kontrast-stof i blodet hjælper med at tydeliggøre blodstrømmen i hjertet. De mange billeder skal behandles af en computer og der kan beregnes en pumpe-effektivitet, som er udtryk for hvor meget blod, der forlader hjertekammeret (venstre ventrikel) ved hver sammentrækning af hjertemuskelen.

Undersøgelsen viste at mit hjerte har regenereret og fungerer bedre nu end ved målingen i Oktober. Det fik jeg at vide et par dage efter – men jeg fik også en advarsel om at den måde man har påvirket hjerte og hormon-system bevirker at hjerte+adrenalin kan komme ind i en uheldig spiral. Det kan, i værste fald, ende med hjertestop; derfor er en medicinplan med hæmning af adrenalin-kredsløbet en god ting.

—oooOOOooo—

(BROK-1:) Undersøgelsen kaldes ofte MUGA i breve og vejledninger. Jeg har ledt og søgt for at finde en forklaring på hvad det betyder – enten har jeg overset det, eller også findes der ikke en forklaring af dette ord, som formentlig er et akronym, sammensætning af forkortelsesbogstaver.

(BROK-2:) Dagen efter ringede en sygeplejerske for at sige, at jeg også skulle have fået taget en blodprøve i forbindelse med målingen. Det stod ingen steder. Jeg kan jo kun undre mig over at læger og sygeplejersker ved målingen ikke nævnte det og at det ikke står på indkaldelsen.

Men det gode ved holdningen hos sygeplejersker og læger er, at OK – hvis vi ikke lige har gjort tingene, så må vi se hvornår vi så kan gøre det.

Jeg tror ærligt talt at hospitalspersonalet for tiden er overvældet af informationer, på grund af ny teknik, afskedigelser, besparelser. Jeg tror at småfejl ved information af patienter hænger sammen med “overflow” i andre sammenhænge.

Det irriterer ikke mig (ret meget) men jeg tror at sygeplejersker og læger ville have det bedre, hvis vejledninger og checklister var enklere. Man siger fx. at “kræftpakker” (d.v.s. standard forløb for komplicerede behandlinger) fungerer meget godt. Tilsvarende kunne man lave “undersøgelsespakker” eller checklister for andre opgaver.

Written by Donald

Thursday, February 14, 2019 at 9:22 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with