Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Kedelige historier og adrenalin

Flere billeder fra dokumentaren (vist i DR) om kedsomhed: “Er kedsomhed lig med stress?”

Det som fænger mig mest, er opdagelsen af at adrenalin niveauet stiger, når man keder sig, og at man derfor søger spændende oplevelser, som udløser endnu mere adrenalin – man bliver resistent overfor adrenalin og får derfor brug for mere, når man gerne vil leve rigtig intensivt. Det er en spiral.

Det er samme mekanisme, som Tor Nørretranders påpegede i en bog om “Lykke” hvor han blandt andet undersøgte alkoholisme og dopamin.

Jeg husker at jeg kedede mig bravt i folkeskolen – også andre gjorde det. Troels Kløvedal har beskrevet det i sin erindringsbog om barndommen, og fortæller, at det medførte at han drømte sig ud. Han blev betragtet som dum, men pludselig fandt lærerne ud af at det var han ikke. (Hans historie er længere og mere kompliceret, mange flere nuancer, man kan finde på biblioteker under titlen “Den Tynde Hud”. Det er noget helt andet end hans herlige bøger om at sejle med “Nordkaperen”, sejlskibet, som han sammen med andre brugte til oplevelsesrejser.)

Nogle lærere har forståelse for at nogle elever keder sig. Vores dejlige geografi-lærer på Rahbekskolen, Erik Jensen, greb mig i at skrive nogle sedler og mente at jeg ville have godt af at følge med i timen. Jeg skulle som en eller anden straf skrive noget. Jeg skrev det lydigst, med meget lille skrift og han bad om at se det. Da han så den lille skrift sagde han “det vil jeg læse op for jer” og så digtede han på stedet en historie om dværge i Alperne, som levede sådan og sådan – noget jeg aldeles ikke havde skrevet, men noget, som morede os alle sammen.

En dag spurgte jeg ham “Hvorfor skal vi lære Dansk, det har jeg jo lært?” og han prøvede virkelig at give et godt svar. Han huskede en sætning fra dagens avis (det kan have været noget i denne retning: “Finansministeriet ønsker at fremme princippet om frihandel og har indgået forhandlinger med en tysk-fransk delegation fra de seks.” Eller måske var det et citat af en filosof som Hegel eller Marx.)

Senere, 8-9 år senere læste jeg A.S.Neill’s første bog om Summerhill Skolen, som han havde oprettet fordi han ikke kunne lide at undervise rige folks uvorne børn under de forhold, som han havde oplevet.

Da jeg læste, at Neill mente at man kunne lære at læse og skrive på et par måneder og dermed kondensere 4-5 års skolegang til mindre end et år, blev jeg helt paf. Jeg ved at Bertel Haarder også har givet udtryk for at hurtige børn tager skade af at gå i langsom skole. Lærernes svar dengang var, at der var andet at lære end at skrive og læse, – sociale færdigheder. Dem lærte jeg heller ikke.

Written by Donald

Monday, January 14, 2019 at 12:20 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , ,

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Artig.
    Klem på deg 🙂

    Annemor Schønhaug

    Tuesday, January 15, 2019 at 13:02 GMT+0000

  2. Nu kan jeg ikke bruge grødnisse Bertel Bims til noget som helst: han er en gennemført vindbøjtel, der er god til at få opmærksomhed, men skifter meninger eller forklaringer hurtigere, end de optrædende i Cirkusrevyen skifter kostumer.
    Kedsomhed kan faktisk være rigtigt godt, især til hurtige børn: de lærer at tænke sig om; og lige det har Bertel ikke lært: han gik jo ikke i skole, men er en rigtig hjemmefødning. Og derfor kommer han med en ny forklaring: en måned eller 2 før den bedrøvelige optagelse med “..risengrød er min livret!” blev han i Alt for Damerne, såvidt jeg husker, citeret for, at grønkålsuppe var hans livret.

    AagePK

    Tuesday, January 15, 2019 at 15:09 GMT+0000

    • Ja – det er godt at have humor og godt at se det morsomme i én som Bertel Haarder og opfarenhed; men man skal lige forstå en ting eller to. Bertel har muligvis en bipolar lidelse og kæmper med den i det daglige, samtidig er han fuld af initiativer og blev berømt/rygtet for at komme med flere nye forslag, hver dag han mødte på ministeriet, men han var klog nok til at lytte til embedsmændenes nedskydning af de fleste af disse forslag.

      Som Integrationsminister var han ærlig, selv om det var svært under de forhold; der var jo allerede ønske om at bryde konventioner.

      Man kan gøre grin ad alting, også nissegrød og grønlangkål – kan man måske ikke skifte lidt mellem livretter? men af en eller anden grund har jeg en slags kærlighed til Bertel, selv om jeg aldrig har stemt på ham, – og nok ikke kommer til at stemme på ham. Det hænger måske sammen med at han allerede som ung kandidat i radioen formidlede statsøkonomi og Keynesianisme på en måde, der var til at forstå. Han er stadig med som gæst hos Rushy Højbjerg om integration (Radio24syv Onsdag kl.10-12) og er altid moderationens fortaler, selv om han også kan udtrykke holdninger til integration og immigranter, som jeg synes er utiltalende og rent ud morderiske.

      Måske hænger min respekt for ham netop sammen med at han har talt for at det er synd at de hurtige børn ikke får andre udfordringer i skolen. Det fik vi ikke dengang, nutildags er det muligt og mange skoler kan håndtere problematikkerne (gruppeopgaver – flere bøger – bibliotek – håndarbejde og vistnok fagtimer i andre grupper).

      Donald

      Tuesday, January 15, 2019 at 15:54 GMT+0000

      • “De hurtige børn” har jo nu fået deres egne skoler, og gymnasier, hvor man kan tage stud-ex på 2 år. Sikke dog et fremskridt, hva’ba? Min datter tog sin på 2 år, den hedder IB, International Baccalaureate. Det har man kunne i henved 30 år. Og i 1969, såvidt jeg husker, opfandt man 2 års HF. Aftengymnasierne kørte også på 2 år, og gjorde det i rigtigt mange år.
        Men Bertel mente præcist at vide, hvad der ville være brug for i fremtiden, derfor skar han ned på seminarierne, lægerne, og sygeplejerske-uddannelsen, og vi har døjet med det lige siden. Nu er der 32% frafald på seminarierne!
        Han forsøgte at rette op på miseren ved at give mulighed for at gange eksamensresultatet med en faktor, hvis man tog et extra højniveaufag: det gjaldt så bare ikke IB’erne, for de havde det jo obligatorisk. Altså!
        Jeg lod mine “hurtige” elever agere hjælpelærere: de måtte gerne snakke sammen, kigge hos hinanden, finde løsninger sammen, og arbejdsstøj blev rimeligvis tolereret. På den måde var alle aktive, man kunne brillere med sine kompetencer, få anerkendelse. Det er det sidste, der driver værket.
        Ikke at blive spændt for en totalt ligegyldig kanon!

        AagePK

        Tuesday, January 15, 2019 at 19:11 GMT+0000

        • IB har jeg aldrig hørt om før, men det lyder som om det er et godt kompromis. Jeg vidste godt at man på studenterkursus kunne få en eksamen på 2 år, og at man har 2-årigt HF; der findes også enkeltfags HF så en voksen kan tilpasse det til en forsørger-situation, – men generelt har jeg ikke noget kendskab til ændringerne de sidste 20 år! Jeg kan dog konstatere, at mine bekendte har holdninger til Antorini-reformen som stritter i alle retninger. Det lader til at gode skoleledere får ting til at fungere på trods, og lærere underviser godt på trods af snærende regler og lange skoledage.

          Jeg har før hørt om din datter og er glad for at hun har klaret så meget så godt!

          Og jeg kan godt lide “hjælpelærerløsningen” – vi angler alle efter anerkendelse, selvfølgelig. Hvis man ikke får ret meget af den slags, skal man have en særlig standhaftighed og må desuden være stærk nok til ikke at falde for smiger.

          Donald

          Tuesday, January 15, 2019 at 21:26 GMT+0000

          • IBO, International Baccalaureate Organization, blev startet i Geneve i 1968, og har tilslutning fra over 1.500 gymnasier verden over, heraf 15 i Danmark. Herlufsholm er en, Birkerød gymnasium en anden.
            Undervisningssproget er engelsk, i alle fag, bortset fra sprogfagene. Du skal have 3 højniveau-fag; alt er håndholdt, dvs du kan ikke bruge computer ved eksamen, og du skal op i alle fag, både skriftligt og mundtligt.
            Det med computeren skyldes, at man ikke vil udelukke skoler i u-lande, der evt ikke har adgang til pc’er eller net.
            Da jeg selv har fået en 2-sproget stud-ex, var dette det mindste, jeg kunne gøre for min datter. Og bortset fra Bertel og hans begrænse(n)de verdenssyn, har det været en bonus, hvor hun har bevæget sig.
            Ambassadebørn søger som regel skoler som disse, da de kan flytte uden at skulle omstille sig, bare fordi deres forældre bliver forflyttede. I København kører Copenhagen International School hele programmet, fra 3-års-alderens Primary Program til Diploma.

            AagePK

            Wednesday, January 16, 2019 at 8:06 GMT+0000

            • PS og UPS: jeg må lige revidere: det er nu over 4000 skoler, der tilbyder IB world-wide. Heraf 1725 alene i USA! George W Busch er åbenbart gået massivt ind for at fremme skolen, selv om enkelte stater ikke er så begejstrede for internationalt udsyn. Altså lidt lige som Bertel, som jeg havde en skriftlig disput med. Jeg var rystet over, at han ikke ville indrømme, at valideringen af IBs karaktersystem var diskriminerende. Senere skete det samme jo for det sydslesvigske danske gymnasium Duborg-Skolen. “I Danmark ved vi bedst!” Mage til arrogance!
              Hong-Kong har 56, øvrige Kina 101, as of May 2016, iflg. engelsk wiki: International Baccalaureate.

              AagePK

              Wednesday, January 16, 2019 at 10:51 GMT+0000

              • Wow igen!
                Jeg kendte en lærerinde, som underviste på The International School i Valencia, Venezuela – men det er 20 år siden. Hun ville hellere arbejde i syd-Brazilien, ikke Rio, men den Europæisk agtige delstat mod syd opimod Uruguay, Rio Grande do Sul, Porte Allegre. Men der var (og er) stadig Internationale skoler af den slags her og i Scandinavia osv. men jeg troede ikke det var det samme som “IB”.

                Donald

                Wednesday, January 16, 2019 at 21:36 GMT+0000

              • Mht. Bertel som minister havde vi da et problem, klart nok, men om han ligefrem var en vendekåbe, det ved jeg ikke. Han prøvede at følge partilinien og den er som bekendt zig-zagget. Måske har han ikke nok selvtillid og styrke til at finde sine egne meninger og stå ved dem?

                Donald

                Wednesday, January 16, 2019 at 21:38 GMT+0000

            • Bertel er jo altid blevet omtalt som Venstres chef-ideolog, såehh… det forklarer måske zig-zag-linien? 🙂

              AagePK

              Wednesday, January 16, 2019 at 22:15 GMT+0000

  3. Det er spændende at læse indlæg og kommentarer, og det er jo tydeligt at lærere har noget påsamvittigheden. Godt som skidt. Sådanmå det være, men det er jo ikke så godt at det får konsekvenser som det gjorde for pigen, der blot skrev en fristil som hun blev bedt om.

    Jørgen

    Saturday, January 19, 2019 at 12:29 GMT+0000

    • Der er mange, mange lærere, som kender til elevers motivation og som kan få begejstringen frem. Det er ikke altid lige let, men man kan som regel få en ærlig samtale med eleverne om hvad der er spændende emner, hvis man “vil dem”.
      Det, der er så pinligt ved kræftlægens barndomserindringer er, at hendes tanker om kedsomhed i klasseværelset rammer plet på nogle situationer – ikke altid situationer, som kan undgås. Men hun er en klog person, og hendes refleksioner i form af en tale/fristil må kunne give læreren fortrolighed med elever, som føler sig forbigået eller overset – men forsøget blev afvist og skaber dermed en dårlig spiral.

      Og fristilen fik åbenbart lærerinden til at føle sig kritiseret. Det er ikke alle lærere, som kan tåle kritik.

      Donald

      Saturday, January 19, 2019 at 16:28 GMT+0000


Comments are closed.