Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ingen billeder – kun de indre

Selv om jeg havde husket kameraet, havde der nok ikke været de overraskende motiver – jeg savnede kun kameraet på ét tidspunkt, nemlig da jeg så silhouetten af et stynet træ mod den lyse skyfri aftenhimmel, sådan ca. kl.16.

Har du et indre billede af sådan en vinteraften, hvor det milde lys lægger sig over land og by? Jeg kom i tanke om en vinteraften ved 18-tiden for 21 år siden – en aften med klar, vinter-dybblå himmel, en flyver sneglede sig frem mellem stjernerne. Var der nogen ombord, som jeg kendte? Selv en December-aften kan der være et charmerende tusmørke længe efter solen er gået ned.

Vi er tæt på solhverv! Prøv at se nedenfor hvor tæt – dagen bliver 20 minutter kortere om godt 2 uger, men det er jo ikke så galt.

Hvor går man, når man vil se lyset, himlen, havet, men vil undgå at blive helt forblæst af den kraftige blæst? 14 m/sec, siger yr.no og det oversættes via https://da.wikipedia.org/wiki/Beaufort-skalaen til stiv kuling.

På grund af stormen gik turen gennem småveje mellem sommerhuse

Når det blæser, hvor går man? Man går selvfølgelig et sted, hvor der er læ. Og det er morsomt at iagttage, hvor der er næsten vindstille og andre steder, hvor hvirvler finder vej gennem en vindtunnel. De nøgne grene er nok til at danne en beskyttende vind-bremse. Det blev til 2 km. Det føles som om de væsentligste kropsfunktioner – åndedræt, puls – er ved at komme tilbage til normal.

==================================================

Se efter på http://www.suninfo.dk/

Written by Donald

Tuesday, December 4, 2018 at 16:11 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , , ,

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Got å komme seg på tur, ikke så godt med vind.
    Klem på deg 🙂

    Annemor Schønhaug

    Tuesday, December 4, 2018 at 17:10 GMT+0000

    • Nej vinden var forfærdelig!
      klem på deg! 🙂

      Donald

      Tuesday, December 4, 2018 at 19:47 GMT+0000

  2. Jeg ved nu ikke om jeg har et indre billede af en sådan vinteraften, men jeg kommer til at tænke på hvor mange stjerner der dog var visse vinteraftener da jeg var barn. Når mørket var mørkere end mørkt, var der en uendelig mangfoldighed af stjener.
    Her i byen er der ikke så mange steder at gå så vinden bliver til vindstille når det blæser. Men det kan ske vi går en runde i byen hvis det blæser for meget fra øst eller vest. Ellers handler det mere om at tage stilling til om man vil have modvind ud og rygvind hjem – eller omvendt.

    Jørgen

    Tuesday, December 4, 2018 at 19:15 GMT+0000

    • Ja, jeg var dum nok til at have modvind på udturen! Men heldigvis kan min gamle frakke knappes op i halsen.

      Donald

      Tuesday, December 4, 2018 at 19:48 GMT+0000


Comments are closed.