Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ret ikke fejltagelser, lektie for livet

De sidste par dage har jeg været usædvanligt langsomtgående. Det, der holder mig oppe, er blandt andet letheden ved at få kontakt med personer og grupper med samme interesser som jeg har.

En af de grupper er en gruppe musiklærere, klaverlærere, som arbejder professionelt enten i skoler, højskoler, gymnasier, universiteter, konservatorier eller andre steder (fx. community centres) med undervisning i klaver: The Art of Piano Pedagogy.

I dag faldt jeg over et indlæg, som beskrev, hvor udmarvende, trættende, det er at undervise i musik.

Vedkommende lærer havde fundet ud af at 8 timer i stræk gav problemer med helbredet, dårlig nattesøvn osv. og havde derfor indført en halv times pause og max 2 – 2.5 timer ad gangen. Det syntes jeg lød indlysende, og det havde kureret nattesøvnen (som der dog var “arbejdet” med, så han kom i seng 23, og stod op før 8).

Undervisning kræver årvågenhed og kan være udmarvende

Uha! Det fik mig til at mindes, hvordan jeg en årrække kunne tage afsted kl.5 om morgenen og komme hjem kl. 22, godt nok med pauser indimellem, men alligevel lange dage, som krævede utroligt meget årvågenhed og god situationsfornemmelse.

Der var – selvfølgelig – dage, hvor jeg totalt manglede overblik, og faldt i med nerverne på højkant, især lige efter min far var død og jeg ikke havde sørget ordentligt, men blev kastet ud i flere radioudsendelser, undervisning og så videre.

Det førte til at jeg valgte at satse på noget, der kunne have været 8-16 jobs, nemlig med IT maskineri som fag (jeg havde en anelse mere baggrund end de fleste dengang, og havde læst flittigt på “lektien” i nyeste fagbøger.) Desværre var det ikke helt nok til at arbejdet blev 8-16, men det var bedre end før.

Nu kommer vi til det, som overskriften hentyder til: Læreren fandt også ud af at det ikke nytter at korrigere de små fejltagelser, noder, fingersætning mv. fordi det tager initiativet fra studenten/eleven. I stedet lytter man efter de store linier, udtrykket, er der noget, der fungerer? Hvad vil pianisten opnå med det pågældende musikstykke?

Ændring af konceptet, hvad er undervisning? Hvad er det bedste koncept for undervisning?

But the lesson for life here is both simple and profound: don’t correct mistakes, locate the source of the error.

Det var lige vand på min mølle.

Men selv da er det for meget med 8-10 timers undervisning i et stræk.

Advertisements

Written by Donald

Sunday, November 4, 2018 at 13:01 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Tidsmaskinen

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Uha, tænk at du har haft en årrække, hvor du tog af sted klokken 5 om morgenen og først kom hjem klokken 22. Det var godt du skiftede til IT og fik lidt mere ro ind i dit liv.
    I det sidste, du skriver, lyder det klogt, at musiklæreren ikke tager motivationen fra eleven.
    Madame fra Huskebloggen

    Gitte Jerner

    Sunday, November 4, 2018 at 13:53 GMT+0000

    • Det med motivationen var netop det, jeg arbejdede efter. Man skal finde ind til mennesket og dets glæder, det er dem, der driver værket når vi taler om musik.

      Tak for den rare kommentar!

      Donald

      Sunday, November 4, 2018 at 16:36 GMT+0000

  2. Min erfaring som lærer er også at tage udgangspunkt i det, eleven kan, og ikke i det, eleven ikke kan. Det giver positive oplevelser og sejre, som giver selvtillid og dermed motivation og mod til at gå videre: så kan små nederlag faktisk anspore til at tage sig sammen. Og pludseligt oplever eleven, at indsats lønner sig, og øvelse gør mester.

    AagePK

    Sunday, November 4, 2018 at 21:01 GMT+0000

  3. Af alle musiklærere har jeg mest beundring og respekt for de som underviser begynderhold i blokfløjtespil 🙂
    For dem må tinnitus være rendyrket velsignelse.

    natural2222

    Tuesday, November 6, 2018 at 19:18 GMT+0000

    • Ja, det må man sige – jeg kunne ikke holde til lige netop blokfløjtespillere, selv om jeg vidste at det kan være børnenes vej til selv at “ramme tonerne”.

      Donald

      Friday, November 9, 2018 at 5:11 GMT+0000

      • I burde gå på youtuben og se Hans Klaffl’s “Ein Lehrer packt ein”; heri beskriver han, der nu er kabarettist, hvorledes han som musiklærer dæmpede netop de opvoksende blokfløjtevirtuosers ivrighed: hvert år, ved skoleårets begyndelse, vaskede han plastikfløjterne i klorin, så gik der gerne et stykke tid, inden de blæste af fuld kraft, og i den tid havde de så lært det basale. 🙂
        Hans Klaffl er, som Victor Borge, meget morsom og særdeles dygtig som pianist og bassist, men nok noget mere bayrisk-djærv i sin humor.

        AagePK

        Friday, November 9, 2018 at 7:14 GMT+0000

  4. Jeg kan godt se, hvad du mener, men jeg ville have svært ved selv at efterleve det … jeg tror faktisk, at rigtig mange bør være glade for, at jeg aldrig blev lærer 🙂
    Jeg har dog undervist (i Microsoft Office-pakken), men aldrig børn.

    Ellen

    Wednesday, November 7, 2018 at 20:40 GMT+0000

    • Mon ikke de fleste har en fornemmelse, sådan som du har, for at bevare elevens og studentens gode initiativer? Dér hvor det går galt er – efter min mening – når man for stift holder sig til et skema.

      Donald

      Friday, November 9, 2018 at 5:13 GMT+0000


Comments are closed.