Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Eftertanker –

Askemose set fra Kildevejen

Det var dette landskab, som engang for længe siden fik mig til at stoppe op og se – bare se og registrere.

De grønne marker i baggrunden er dyrkningsmarker – forgrundens jorder dyrkes ikke (jeg har ikke set dem blive tilsået) – men bruges som græsning for heste og somme tider får.

Der er noget ved landskabet; det er smukt på sin egen måde, harmonisk set fra denne vinkel, det er rigt og varieret, nogle ville måske sige at der er mange små områder med “natur”, jeg vil hellere sige områder med liv, som får lov at leve.

Written by Donald

Thursday, November 1, 2018 at 2:50 GMT+0000

Posted in Mark, Skov og have

Tagged with

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er et virkelig smukt sted med mose og den bløde bakke i baggrunden – stadig med mange blade på træerne trods blæsevejret, vi har haft.
    Madame fra Huskebloggen

    Gitte Jerner

    Thursday, November 1, 2018 at 5:54 GMT+0000

    • Ja – det er et smukt efterår (og stadig i går og i dag, lige vejr til en (meget!) lille tur for at nyde efterårsfarverne!) 🙂

      Donald

      Saturday, November 3, 2018 at 8:47 GMT+0000

  2. Bertel Bims, Grødnissen: kært barn, du ved, skriver i sin nys udgivne Bertels bedste (som, mellem os sagt, er ret ringe, og kun skoser andre uden at huske, at hans egne gik foran med et dårligt exempel) at: “..mangler man ord, kan man jo finde på dem selv, ligesom Jeppe Aakjær gjorde!”
    Det gjorde Jeppe så ikke, men det blev skubbet ham i skoene af Viggo Barfoed, selv om Jeppe allerede tidligere havde gjort opmærksom på, at hvert eneste ord, han brugte, var i almuen kendte udtryk.
    Men når du skriver Dyrkningsmarker, så må jeg da slå det op, og det lader sig bare ikke gøre. Til gengæld har vi ordet ager for dyrkningsjord, agerjord, markjord, pløjejord… Moderne bønder, der nu hedder landbruger, jordbruger, agronom osv, taler også om omdriftsjord, hvis de da ikke har udskiftet jord med dyrkningsmedie. 🙂
    For mit eget vedkommende var jeg tilfreds med bonde, gårdejer, hvis det gik højt, og jeg var tilfreds med mine 20 tønder land pløjejord, plus de 3, der henlå som græsgang uden for omdriften. 🙂

    AagePK

    Thursday, November 1, 2018 at 11:08 GMT+0000

    • Jeg skulle have skrevet “omdriftsjord”. Jeg tænkte ikke på at bruge ordet agre, måske fordi jeg fejlagtigt opfattede det som fællesbetegnelse for pløjejord og græsgange.

      Men … du kan jo indberette “dyrkningsjord” til DSL og se hvad der sker …

      😀 😀 😀

      Donald

      Saturday, November 3, 2018 at 8:52 GMT+0000

      • Det var jo min pointe: dyrkningsjord findes skam i Den danske ordbog, det er sidestillet med ager osv. 🙂

        AagePK

        Saturday, November 3, 2018 at 13:46 GMT+0000

        • Åh nej — jeg blander ordene sammen, jeg brugte dyrkningsmarker som om ordet var det samme som dyrkningsjord, ingen af ordene har jeg hørt før :-/ 🙄

          Donald

          Sunday, November 4, 2018 at 10:49 GMT+0000

  3. Det ligner et kulturlandskab i baggrunden, omend kullturlandskabet vel er naturligt formet, og det ligner natur i forgrunden, omend den passes af dyr. Det ser ud til t området lever godt, og jeg kan godt forstå, at du stoppede op og så på den landskabelige helhed, der er ret mangfoldig her.

    Jørgen

    Thursday, November 1, 2018 at 19:28 GMT+0000

    • Det er jo enge eller folde til græsning i forgrunden, der er – hvis man kigger godt efter (evt. med klik for at forstørre) dyrehegn.
      Kulturlandskabet i baggrunden er skrånende og lige nu i dette efterår er der ræddiker og andre efterafgrøder.

      Tak for kommentaren. Jeg husker det som at dette landskab var med til at gøre at jeg flyttede til Vejby.

      Donald

      Saturday, November 3, 2018 at 8:55 GMT+0000

  4. Urørt natur i Danmark findes næsten kun på nydannede aflejringer ved havet.
    Danmarks klima og jordbund har i århundreder kastet for meget af sig til at vi har kunnet lade noget ligge.
    Dermed ikke være sagt, at marker, enge og skove er grimme; men natur er det jo ikke.

    Jeg gad nok at vide, hvor mange år et landskab skal ligge urørt hen, førend det kan defineres som natur.
    Man vil vel altid kunne finde et eller andet, som skyldes menneskelig påvirkning.
    I 1995 opgjorde man, at 49 pattedyrarter levede naturligt i Danmark. Vi er vel blot art nummer 50.

    natural2222

    Sunday, November 4, 2018 at 4:33 GMT+0000

    • Man bruger ordet “natur” som om vi alle ved hvad det er. Bymennesket forestiller sig at en grøft eller baneskråning er “natur”, og at Dyrehaven (og andre statsskove) er “natur”.

      Men måske man skulle medgive så meget, at blot der er 1000 m² rabat langs motorvejen, så finder bl.a. musvåger (og mus mv) ud af at leve dér, liv, som ikke er anbragt af mennesker. Det er vel betagelsen af “livskraft”, som får bymennesket til at glæde sig over frodighed og artsrigdom på marginal-jorderne.

      Naturpleje er der vel heller ikke enighed om, hvad er. Grøfter og skrænter får lov at gro til en vis grænse, så rydder man som regel det hele igen. Eller tænk på Rosa Rugosa og andre invasive arter.

      Ha – ja, vi er vel art nr.50 i det samlede artskatalog af pattedyr i DK.

      Donald

      Sunday, November 4, 2018 at 11:00 GMT+0000

      • Ja, vi er art nr 50 i Danmark, men: lever vi naturligt? 😉

        AagePK

        Sunday, November 4, 2018 at 12:20 GMT+0000

        • Njaaa …

          😀

          Mere alvorligt, vores tekniske samfund har skabt mulighed for bedre liv for den producerende samfundsgruppe, men det ser ud som om det kun er kineserne, der har fundet ud af at de fordele kan blive ædt op af voksende befolkninger – og miljøbelastning er jo slet ikke inde i billedet.

          Hurra for ét-barns politik (!?) 🙄

          Donald

          Sunday, November 4, 2018 at 13:07 GMT+0000


Comments are closed.