Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

De små glæder – Indian Summer

with 20 comments

Som så ofte skrevet er mange indlæg her blot en markering af de smukke dage og de små oplevelser, jeg har. Der er sjældent noget exceptionelt i billederne for tiden – men jeg nyder de små forskelle, som her, den utroligt flotte og tætte mellemafgrøde på markerne mellem Vejby og Ørby.

Grønne efterårsmarker

En træstub der er ved at blive omsat til muld af svampene – bare de ikke går over til skuret (som dog er af trykimprægneret træ)

På Tipvognsstien er der en blomstrende kaprifoleum

De varme dage var også meget fugtige og disede (her fra fredag d.12 lige før Efterårsferien)

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, October 17, 2018 at 17:17 UTC

Posted in Mark

Tagged with , ,

20 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. De små variationer er gode at iagttage. Her har bierne stadig travlt i med at bestøve hindbær – og de modner stadig fint. De skabte bær når næppe alle at blive modne.
    Det er ikke let at forestille sig snevejr efter sidste uges løvfaldssommer.

    Jørgen

    Friday, October 19, 2018 at 12:20 UTC

    • Nej dog, her er ingen bier! I er faktisk heldige at have dem omkring jer.
      Nej jeg tror heller ikke på en hård vinter, men der kan godt komme noget slud og vådt, køligt vejr i Januar (mit gæt) hvor fx. udstrålingsfrost fra asfalten får kommunerne til at sprede salt (og dermed rust!)

      Donald

      Saturday, October 20, 2018 at 13:40 UTC

  2. Deilig å få være med deg ut
    Klem på deg ❤

    Annemor Schønhaug

    Friday, October 19, 2018 at 14:29 UTC

    • Tak for at du var med! 🙂
      Klem på deg ❤ 🙂

      Donald

      Saturday, October 20, 2018 at 13:40 UTC

  3. Tak for herlige efterårsbilleder.
    Det er vist vinterraps til venstre og efterafgrøde af gul sennep eller olieræddike til højre på det øverste foto.
    Vi får at se, om marken til højre bliver pløjet og tilsået med vårsæd.

    Det er fint med de billeder fra stort set samme punkt, og poplerne er ganske dekorative.

    natural2222

    Saturday, October 20, 2018 at 4:00 UTC

    • Ja – det er nok raps og ræddike – jeg vil se om jeg kan kommer over og se efter en af dagene.

      Som du skriver på sidste indlæg på “Naturjournal” så er væksten helt forbløffende. Det er ikke mange dage siden, at marken til venstre blev tilsået.

      Donald

      Saturday, October 20, 2018 at 13:42 UTC

  4. Det er meget smukke billeder du har taget! Oplevelserne i naturen er forskellige dag for dag afhængig af vejr og lys. Her glæder jeg mig over det, der stadig blomstrer i haven.
    https://huskebloggen.blogspot.com/

    Gitte Jerner

    Monday, October 22, 2018 at 5:10 UTC

    • Tusind tak – der er i det mindste tydeligt “efterår” i billederne. Det er underligt, at der er efterårsblomster, som er så flotte – der står asters her, og de er flotte. Og de spanske margueriter har minsandten sat blomster igen!

      Donald

      Monday, October 22, 2018 at 7:35 UTC

  5. Det er jo vældigt interessant med svampe: buske og træer kan ikke undvære dem, nogle er farlige nedbrydere, og skaber derved næring for nye planter; andre er gode venner, med hvem træerne i symbiose åbner for mineraler og meget andet.
    Bare se til bladene: til forår er de fleste væk, og jorden er tilført næring i overflod.

    AagePK

    Monday, October 22, 2018 at 18:16 UTC

    • Ja det er interessant – den tredie livsform, cellemembraner anderledes end både dyr- og planteceller. Hvornår i evolutionen mon de er opstået og hvordan har de fundet på flercellethed og formering? – og man kan blive ved, Morten Lange var “svampeprofessor”; der må være mange svampeforskere i dag (de kan også bruges til andre ting end brødhævning).

      Donald

      Monday, October 22, 2018 at 19:27 UTC

      • Jeg vidste ikke, at svampeforskere kunne bruges til brødhævning, jeg bruger gær… 🙂
        Men der er sket meget siden Morten Langes tid, både i SF og i svampeforskningen. Bl.a er mykologien kommet frem til, at arter, der på Langes tid blev betragtet som spiselige, er giftige, og endda dødelige, da deres gift ophobes i kroppen, indtil den kritiske masse nåes. Lærte jeg på et svampekursus for biologilærere, i De fynske Alper: jeg mente at have fået det noteret i Else Hvass’ bog: Svampe i farver, men det lader ikke til at være sket. Hun var da gift med Hans Hvass, såvidt jeg ved.
        Bortset fra det, så har jeg altid haft det svært ved udtrykket:”..de har udviklet sig…”, når man taler om arters evolution. Der udtrykkes jo her en aktiv handling:” de har udviklet sig..”, hvor det skulle have været en passiv:”.. de blev udviklet..” Man kan jo ikke forestille sig, at en art, det være sig planter, bakterier, svampe eller dyr, ved en klimaændring har sat sig ned i rundkreds og én har sagt:” Kammerater! Der er problemer i anmarch, vi må hellere udvikle os strategisk!”, hvorefter det skete.
        Især stråling fra verdensrummet er jo kendt for at kunne skyde atomer, og dermed molekyler, og dermed også dele af et genom, i stykker, og derved fremkalde en spontan mutation. Og ellers er almindelig celledeling så tilpas kompliceret, at det af og til går galt. Det kan fremkalde kræft, men i et befrugtet æg kan det også skabe f.eks. tvillinger. De fleste af disse mutanter dør ganske simpelt, men er de rette forhold til stede, kan individet vokse op og blive til en del af diversiteten. Og med tiden har vi så fået en ny art. Indtil omstændighederne: forhøjet eller sænket temperatur, og andre forandringer i omgivelserne, umuliggør liv for denne art.
        Arterne udvikler sig ikke, de tilpasser sig ikke: de bliver bortsorteret:” Survival of the fittest”, som salig Darwin formulerede det.

        AagePK

        Tuesday, October 23, 2018 at 12:46 UTC

        • Tænk at jeg blev grebet i “anthropomorfisering” af den darwinistiske udvælgelse af levedygtige organismer! Jeg beklager!

          Mutationer i million-års perspektiv er rigeligt mange til at forårsage dannelse af levedygtige celler og flercellede organismer. Ikke desto mindre er det ikke selve livskraften, om Darwin de-antropomorfiserer, men “konstruktionen” aka “intelligent design” – der er så mange forkvaklede teorier omkring Darwin og Arthernes Oprindelse at jeg næsten ikke tør sige det: Lysten til at overleve kan ses med det blotte øje. Den er også et resultat af “survival of the fittest”, men dermed bider forklaringerne (om elan vital) sig selv i halen.

          Kombiner det med menneskets evne til at ville noget (selv om den skal reduceres pga. miljøets og biologiens kraftige indvirkning, så lad os bare sige at kun 1% af den frie vilje er fri vilje. 🙂

          Men man skal ikke sige at arterne tilpasser sig. Tværtimod er der nogle arter, som pga. ensformigt stabilt miljø på øde øer ender med at blive totalt mislykkede exemplarer af arterne. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt over hvor mange penge New Zealandske forskere brugte på at hjælpe en “owl parrot” [The kakapo (Māori: kākāpō) or night parrot] som var ene han tilbage på en øde ø. Der var andre steder med hunner, og man sørgede for at de ynglede og man hjalp dem på alle måder. Rørende. Men fuglene kunne ikke flyve, for de havde ikke haft naturlige fjender, og så gider de ikke flyve!

          Det står i kontrast til måger (som også findes dér) som virkelig nyder at flyve og som sommetider leger i vinden bare fordi det er rart, afslappende måske? Det siges at de kan sove i luften?

          Donald

          Tuesday, October 23, 2018 at 21:07 UTC

          • Kan man opsummere Darwin på flg. måde: “De upassende dør” … ???

            Donald

            Tuesday, October 23, 2018 at 21:08 UTC

            • The Un-fitted = de u-fede! døer, ja.
              Og ” use it, or loose it” for kakapoerneg vedkommende.
              (Når jeg staver “døer”, er det et bevidst forsvar for det danske sprogs særkende, stødet. Der er 2 stavelser i te’e, og et i kaffe’, ikk’? Ok, i Nykøbing på Falster hævdes, at de har 3: te’e’e! Men jeg mener, vi bør markere stødet, da alt for mange ord med forskellig udtale efterhånden staves ens. Det skyldes, som jeg ser det, at “sproglærde” fra syd for stød-grænsen har taget magten i Sprognævnet. Se blot: jeg dør, en dør; at nå, nå; hunden gør, jeg gør…eller…?

              AagePK

              Tuesday, October 23, 2018 at 21:36 UTC

            • Hvordan i hhh slår man den ss wordprocessor fra? Nu har den “rettet” igen! Der skal stå kakapoernes!

              AagePK

              Wednesday, October 24, 2018 at 6:09 UTC

            • De u-fede! OK den er go’.

              Hollænderne staver (dansk:) te som thee, det kan man da forstå, det er ikke en engelsk bestemt artikel og antyder en laaang lyd.

              Både den næste dør og hunden som gør i haven er underlige tvetydige stavemåder. Ja det burde man undgå.

              Der er mange situationer, hvor min læsehastighed nedsættes ved at jeg spørger mig selv, kunne dette ord betyde noget andet – (typiske ord: Gener, genanvendelse).

              Men jeg studser også over sjove ord, hvor jeg gætter at de fleste danskere ikke har problemer; fx. kommer jeg til at tænke på julegås, når jeg ser ordet “undgås”.

              Stavekontrollen er virkelig et tydeligt bevis på at “kunstig intelligens” ikke er noget man skal tage let på!

              Donald

              Friday, October 26, 2018 at 4:29 UTC

            • Danskerne har den underlige skik juleaften, at de danser om juletræet, og der må gås på bordet! 🙂
              Og når faren er ovre, har moren gjort sit arbejde. Så hellere mor-som end far-lig!

              AagePK

              Friday, October 26, 2018 at 6:51 UTC

            • Nu kan moren gå – Tænk det citat er svært at spore. Der er “en klokke der ringer” når en læser i “Stiften” skriver at det er fra en skærsommernatsdrøm, men der står mere, jeg klipper:
              // Vi fik jo ikke atomkraft, og det har logoet ret beset medvirket til, så det er fristende at citere Schiller med ”Moren har gjort sin pligt, moren kan gå (Die Verschwörung des Fiesco). Schiller har måske lånt det fra Shakespeare, der i ”En Skærsommernatsdrøm”, hvor der er tale om en mur i stedet for mor, skriver: ”Jeg mur har nu min gerning gjort som så, og da det nu er gjort, kan muren gå.”.
              //

              Den fortolkning (nu kan muren, the wall, gå) forekommer mig at være helt i skoven, så er det snarere Schiller’s skuespil, som er anledning til “nu kan moren gå”. Ordet bruges om en arabisk neger, en morian, (når man taler med tysk-kyndige skal man nok lade være med at sige den gamle danske form, en Maurer – fra Mauretanien).

              Måske er det “Maurer” som får læserskribenterne til at tro at Shakespeare brugte ordet “mur”.

              Jeg kan desværre ikke finde bedre citater eller info lige nu – der er travlt med andre ting.

              Donald

              Friday, October 26, 2018 at 19:27 UTC

            • Schiller var jo en belæst mand, og Shakespeare stod jo nok på hans boghylde. Jeg kender også til det der med, at ens underbevidsthed arbejder videre med noget, og pludseligt dukker det så op i en helt anden sammenhæng, sommetider sprogligt helt hen i vejret, men morsomt. Der var en gang, hvor man lavede gåder a la: Ka’ veste flyde? Ka’jakker! Svigerfader og jeg morede os storartet, men familien blev vist lidt trætte, når en af os, midt i aftensmaden, fyrede løs:” Ka’ solsorte sprøjte?” “Ka’skader!” “Ka’ mus lide gulerødder? ” Ka’rotter!” Svigerfader måtte melde pas på denne:” Ka mælk lide heste?” Svaret er:” Ka’kao-likør!”
              Så da Schiller er kommet godt igang med “Die Verschwörung des Fiesco”, er Pyramus- og Thisbe-scenen fra A Summer-Night’s Dream dukket op, og Wall, Mauer, blevet til Maurer – Mohr. Var Schiller mon Frei-Maurer? Han skrev Ode an die Freude til logen Zu den drei Schwestern i Dresden, såehh… 🙂 Goethe war: han nåede 50-jubilæum i logen Amalie i Weimar. Schillers søster Christophine giftede sig med Hofbibliotekaren Wilhelm Reinwald i Meiningen, han leverede materiale til Don Karlos fra det hertugelige bibliotek. Senere flyttede Schiller så til Mannheim, hvor han som fast teaterdigter skrev Die Verschwörung des Fiesco i 1783.
              Jeg tror altså på, at Oscar Arlaud, der påviste sammenhængen mellem Shakespeares Wall og Schillers Mohr i “Bevingede ord” i1878, har ret. Han var bl.m.a lærer, især i fransk, ved Borgerdyds-, Efterslægts- og Officersskolen.

              AagePK

              Friday, October 26, 2018 at 21:15 UTC

            • Tak for denne herlige kommentar! Ja, så er der jo noget om det med muren, mauer.

              Donald

              Friday, October 26, 2018 at 23:22 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s