Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Dette er ikke en nyhed!

I kommentarerne til “Kolde Vinde” blev det nævnt, at der har været en “Lille Istid”, en klima-forandring, som fra ca. 1250 til 1850 betød kolde vintre og korte somre i vores del af verden.

Nationalmuseets webservice har nogle websider om klimaet i Danmark, og blandt andet omtales “Den Lille Istid”, som illustreres med at Storebælt frøs til, så den Svenske hær i 1659 kunne gå over Lillebælt og Storebælt.

https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/klima-i-historien/den-lille-istid-og-industrialiseringen/

Kortet er lavet for at vise Svenskernes stillinger udenfor København 1659, hvor tropperne var gået over Lillebælt og Storebælt ved Langeland – Lille Istid
Det er ikke lykkedes mig at finde en scanning af dette eller lignende kort med en kvalitet, så man tydeligt kan læse navne og signaturer

I en fem år gammel artikel skriver bladet Ingeniøren:

( Af Birgitte Marfelt 10. dec 2013 kl. 05:29 )

I et forsøg på at forebygge oversvømmelser som weekendens 300-, 400- og 1000-års hændelser, der bl.a. satte kystnære bebyggelser i hovedstaden og Nordsjælland under vand, har Kystdirektoratet nu i samarbejde med Geodatastyrelsen, DTU Space og Aarhus Universitet taget det første skridt til en systematisk kortlægning af landsætninger eller sætningsrater her til lands.

Oversvømmelser ved stormfloder er ikke alene betinget af vandstanden i havene omkring de danske kyster. Konsekvenserne kan også være afhængige af, hvordan landet hæver og sænker sig i det pågældende område.

»I Thyborøn sætter landet sig 7-8 mm om året, og i Aarhus, hvor der er bygget masser af nyt i havneområdet, sætter landet sig 2-3 mm årligt. Det er vanvittige størrelser,« siger specialkonsulent i Geodatastyrelsen Karsten Vognsen.

http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=miljoegis-klimatilpasningsplaner

På Miljøministeriets webside med geologisk informations system (GIS) kan man se, hvor en havstigning vil have særlige konsekvenser. Husk at ved blot 50 cm. havstigning vil der i tilfælde af storme som “Bodil” og 1999 orkanen være mange diger og kyst-byggerier, som bliver hærget af havvand – måske helt ødelagt. På næste kort ses, at industriområdet ved Frederiksværk vil blive oversvømmet ved en havstigning på 200 cm.

Man anslår mellem 50 cm og 140 cm. havstigning de næste 70 år, men med en usikkerhed som gør det rimeligt også at se efter, hvordan det vil gå med 2 meters havstigning

Ved 3 meter havstigning (overdrivelse fremmer forståelsen) bliver de blå områder oversvømmet

Nærbillede af 3 meter stigning i Københavns-området

Written by Donald

Monday, October 1, 2018 at 20:20 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Vejr

Tagged with ,

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. La oss håpe at utbyggere tar høyde for endringer i vær, vind og havnivå. Skjønt jeg tviler på det.
    Klem på deg 🙂

    Mormor

    Tuesday, October 2, 2018 at 4:51 GMT+0000

    • I Alperne er der store penge at tjene på at bygge hoteller – og hvis man ændrer zoner for laviner, kan man få flere byggegrunde; jeg har engang fået fortalt, at det er et problem.

      På samme måde er byggegrunde ved havet eftertragtede – man må håbe at sikkerhedszoner bliver respekteret, men det afhænger jo af de “politiske vinde”.

      Donald

      Tuesday, October 2, 2018 at 11:27 GMT+0000

  2. I H C Andersens “Elverhøj” er én af elverpigerne specielt interesseret i et giftermål med Dovregubben; han får dog hvisket i øret, af en søster, at interessen skyldes, at elverpigen har hørt, at:”…om hele Verden skal forgåe, da vil Dovrefjældet beståe til evig tid!”
    Kan vi få Mormor til at reservere plads? 🙂
    Gad vide, hvor meget Brande vil sætte sig, når de får banket deres højhus op? Jeg fik ikke tjekket Burj-al-Khalifa, sidst jeg var i Dubai, men noget sker der sikkert.

    AagePK

    Tuesday, October 2, 2018 at 10:01 GMT+0000

    • I dokumentaren om det høje Burj-al-Khalifa (har du virkelig været dér?) så jeg hvordan man byggede med forsigtighed af en salgs, og selv om husets underlag sætter sig (det gør det uden tvivl) så bliver der formentlig kompenseret.

      Kan du huske hvordan man viste, hvordan man konstant justerer på de store pyloner til hhv. Lillebæltsbro og andre broer.

      Lillebæltsbroen blev nævnt fordi den står på dybt vand og på mudder/plastisk ler, bropillerne er derfor meget høje, er det ca.200 m? og de kan nemt komme til at hælde lidt, når der bliver skubbet af vind eller bølger – eller når underlaget giver efter for andre pres.

      Donald

      Tuesday, October 2, 2018 at 11:36 GMT+0000

  3. AagePK jeg skal reservere plass til deg på Dovre, helt gratis 🙂

    Mormor

    Tuesday, October 2, 2018 at 13:04 GMT+0000


Comments are closed.