Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for October 2018

Hvor gemmer gæssene sig?

Som det ses, når man går forbi en mark, hvor grågæs har slået sig ned, så er gæssene sky og vender strax ryggen til. Tager man noget frem af lommen – fx. et fotografiapparat – kommer der endda mere fart på flugten. De er parat til at flyve, men venter selvfølgelig for at spare på kræfterne, hvis der ikke er alvorlig grund til at lette.

Vi plejer at få besøg af store flokke af grågæs og bramgæs, og måske nogle andre arter, men i år har jeg savnet skrig og skrål og formationsflyvning over markerne, så jeg måtte ud og se, hvor de var blevet af. Jeg gættede på det natur-genoprettede vådområde, Holløse Bredning, som er tilløb til Ramløse Å, for dér er det svært for mennesker at passere. Det var ikke nemt at tage billeder! Det sidste er det bedste 🙂

Prøv at se, hvor godt de gemmer sig på billedserien.

Aha – de var længst væk på de store marker ved Ramløse ud mod Holløse Bredning!

Advertisements

Written by Donald

Sunday, October 28, 2018 at 8:03 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with , ,

Løvfaldssommer – nyt ord i ordbogen

Den Danske Ordbog, en moderne erstatning for “Ordbog Over Det Danske Sprog” ofte forkortet ODS (https://ordnet.dk/ods?set_language=da), optager nye ord, som man støder på. Hvis man skriver ind, kan man hjælpe dem med at optage flere ord. Selv om jeg ikke ligefrem er begejstret for at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) først og fremmest registrerer og kun sjældent anbefaler eller hjælper til tydeligere sprog, så er jeg glad for, at man på den måde får registreret en lang række nye og gamle ord og udtryk. Fx. klatvask – det skal man da have i en ordbog!

De registrerer og opdaterer 2-3 gange om året, fik vi at vide i udsendelsen “Klog På Sprog”, sendt i formiddags (26.Oktober) med Adrian Hughes som vært, og med gæsterne Kirsten Jacobsen, Christina Antorini og Henrik Lorentzen fra DSL. Udsendelsen kan høres “On Demand” (som også lige er blevet optaget i DDO) og igen i nat og natten til Søndag.

I udsendelsen omtales nogle af de nye ord, som er optaget, fx. “sjasen”, at gå op på sjasen betød i min barn- og ungdom at gå på socialkontoret for at få hjælp. Det var der mange enlige Vesterbro-mødre, som måtte gøre, når manden havde drukket ugelønnen op Torsdag aften – men unge generationer må gætte, hvis de støder på det i litteratur eller artikler.

Der var optaget 1612 nye ord i sidste version af DDO; men sjovt nok var “løvfaldssommer” ikke kommet med. Er det et nyt ord dannet pga. den varmeperiode, vi lige har haft – dannet for at undgå ordet “Indian Summer”? De fleste ny-optagne ord var daglig-tale ord fra 1950’erne og 60’erne, ord, som Lorentzen ikke havde noget forhold til, men som Kirsten Jacobsen (og undertegnede) kendte og følte var naturlige.

Websiden kan man se listen over nyoptagne ord. – Der er ord med nye betydninger, som fx. blegne der min barndoms dagligtale for blære i huden (eller en herpes-plet i munden). Med andre ord, selv om der er mange nyoptagne ord, er det ikke altsammen nye ord! men gamle ord, som man havde udeladt.

Og efter “faste udtryk” kommer listen med hvad vi kunne kalde almindelige nyoptagelser (iøvrigt endnu et ord, som ikke er registreret i samme database; websiden bruger sætningen “Ord tilføjet til ordbogen”) 😀 😀 😀

Written by Donald

Friday, October 26, 2018 at 20:47 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Undersøgelser, diagnose, resultater, helbredelse

En gruppe musikpædagoger på Facebook – den sociale webservice, hvor man skal holde tungen lige i munden og filtrere på det kraftigste – har dannet en gruppe, som de kalder “Music Teacher Warriors, Cancer Fighting Support Group, Closed Group”.

Jeg har jo undervist i musik fra jeg gik i skole til jeg blev 37 i 1983 og igen et årstid i 1995-96, og derfor føler jeg mig selvfølgelig stærkt forbundet med musiklærere.

Jeg kunne se at der var livshistorier, som var dybt rørende og som belyste mit eget forløb (kort fortalt: Smerter siden Januar i år, troede nerver var i klemme i rygsøjlen, derefter pludselig erkendelse af at det måtte være noget andet, undersøgelse, diagnose og derefter kemo-behandling for lymfekræft, som har en god prognose – med andre ord, stor chance for helbredelse, og jeg er allerede ude af de værste dele af sygdommen takket være behandlingerne).

Den gruppe på Facebook er “lukket”, d.v.s. at man ikke skriver offentligt (denne weblog kan i teorien læses af alle, der har lyst). I en lukket gruppe risikerer man ikke så meget støj og negativitet, så det er nok en god idé. Der vil ofte være kommentarer som “du skulle have levet sundere” osv.

Men da det har så stor betydning at se andres historier, lægger jeg min en lille del af min historie i dette weblog-indlæg. Hvis det kan hjælpe nogen, er det godt. For mig er det også en markering af en vigtig begivenhed: Bedring.

For en udenforstående kan det være svært at forstå, at man har det bedre og så alligevel ikke har det bedre, er dødtræt eller ligefrem syg af hoste eller blodmangel og deraf følgende åndenød; men det skyldes jo, at måden man behandler lymfoma (international betegnelse for lymfe-kræft eller lymfe-cancer) består i at sende et celledræber stof rundt med blodet; stoffet rammer især celler, som formerer sig hurtigt det gør kræftceller jo, og derfor bliver de ramt mest.

Men kroppen har også andre celler, som deler sig hurtigt, først og fremmest blodceller (derfor får man blodmangel); desuden celler i tarmen og i slimhinderne i mund og ved øjnene; huden generelt bliver tyndere, når man er under kemobehandling, ligesom smags- og lugteceller påvirkes kraftigt. Alt det er bekendt for én, hvis man har haft en nærstående person, som undergik kemo-behandling.

Men hvad der måske ikke er så bekendt er, at man de sidste årtier har arbejdet med genetikken for kræftdannelser. Herlev Hospitals websider (og til dels andre regioners websider mv.) er flinke til at give oplysninger på patient-plan, men der er også fri adgang til professionelle websider. Det betyder, at man kan se, at der er tale om “work in progress” (undskyld anglicismerne). Det har betydet, at man nutildags har langt mere styr på bivirkningerne (der er nogle farlige bivirkninger imellem).

Den nye medicin, man bruger … sagde hun virkelig det, sygeplejersken? Hver behandling koster ca. 50 kkr? Og så mindede hun mig om at jeg har betalt skat hele livet (hvilket faktisk er rigtigt) – På Odense Universitetshospital har man lige anskaffet en ny supercomputer-styret kombineret stråle- og scanne-maskine, som kan reducere 35 strålebehandlinger til 7 – 60 mio. kr.

I mandags fik vi set sidste scanning, som viste at alt var væk (der kan godt være usynlige rester, så behandlingerne fortsætter) – og i dag fik jeg så en advarsel om en mere alvorlig bivirkning, nedsættelse af hjertets pumpefunktion, som man skal reagere på ved strax at ændre kemo-sammensætningen (kemo-behandlinger består af flere forskellige medikamenter, som en efter en injiceres i en vene.) Jeg vidste godt at jeg skulle passe på hjertet og er ikke så bekymret; chancen for bedring når man strax reagerer er ret god – og man kan efterbehandle med medicin.

(Med udtrykket “pumpefunktion” ligger der – vistnok – at det er en nervefunktion til motorikken i hjertet, som påvirkes). Det kan også klares – det vigtigste er, at de angrebne lymfenoder er forsvundet – skyllet ud, så at sige – og at kroppen har det bedre.

Som sygeplejersken sagde: For 10 år siden kunne vi ikke have gjort det.

Written by Donald

Thursday, October 25, 2018 at 20:48 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

De små glæder – Indian Summer

Som så ofte skrevet er mange indlæg her blot en markering af de smukke dage og de små oplevelser, jeg har. Der er sjældent noget exceptionelt i billederne for tiden – men jeg nyder de små forskelle, som her, den utroligt flotte og tætte mellemafgrøde på markerne mellem Vejby og Ørby.

Grønne efterårsmarker

En træstub der er ved at blive omsat til muld af svampene – bare de ikke går over til skuret (som dog er af trykimprægneret træ)

På Tipvognsstien er der en blomstrende kaprifoleum

De varme dage var også meget fugtige og disede (her fra fredag d.12 lige før Efterårsferien)

Written by Donald

Wednesday, October 17, 2018 at 17:17 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with , ,

Raageleje promenade

På det midterste stykke af promenademuren har havet skyllet alt væk ned til fundamentet


Man har fodret stranden med sten – for at beskytte muren – og her er de ikke skyllet væk

Når jeg går tur i Rågeleje (og gudsketakoglov at jeg kan gå, selv om jeg er under behandling) ser jeg altid efter, hvor meget havet har ædt af stranden og promenademuren.

Desuden glæder jeg mig over de smukke og velholdte huse – sikken et stråtag! Så flot!

Det smukke stråtag

Men måske ville det være rart hvis huset lå lidt længere væk fra vejen …

Written by Donald

Monday, October 15, 2018 at 23:20 GMT+0000

Posted in Byggeri, Vandbyggeri

Tagged with ,

Håndskrift hjælper med tænkning

For nylig hørte jeg i en radioudsendelse Peter Høegh fortælle, at han altid skrev med blyant – på løse papirer – og at det gav ham en ro i arbejdet. Han kunne lide blyanterne, papiret –

En anden filosofisk journalist fortalte om at den langsommelige proces med at skrive i hånden bevirker at man tænker mere over (“arbejder med”) sproget – man gør mere ud af at forme sætningerne ud fra emnets forhold til det sproglige udtryk (og alt sådan noget).

At skrive noder i hånden med pen og blæk er en kunstart, som er næsten-ikke-existerende i dag. Jeg har i nogle år fungeret som nodeskriver – d.v.s. jeg skrev stemmer ud fra et orkesterpartitur, så komponisterne kunne koncentrere sig om at skrive mere musik. Jeg lærte en del af Richard Dahl-Eriksen, Dahlerik; må jeg fortælle mere om det en anden gang?

Jeg har arvet en række bøger og noder fra musikere, og her er ét eksempel, et håndskrevet folio ark med Tre Franske Folkeviser. Det er absolut intet værd, men alene alderen og håndskriften gør, at jeg føler at det udtrykker en stor stor kærlighed til musikken, – det er jo sådan set et kunstværk, som viser den sociale side af musikken – man spiller og synger musik sammen med andre.

Man ser at Knudsen har tilegnet de Tre Folkeviser til Christian Ungersen, der var leder af Rahbek-huset (museum) på Rahbeks Allé på Frederiksberg i København, lige ved Søndermarken/Frederiksberg Have, hvor Oehlenschläger kom, og hvorfra han gik en tur i Søndermarken og skrev Guldhornene, inspireret af samtaler med Rahbek. Christian Ungersen var blandt de passionerede guitarspillere, som elskede det lille instrument for dets intimitet, og for dets (trods alt) mange muligheder.

Scanneren kan kun taget et halvt nodeark ad gangen (her et sort hvid text scan)

Manuscriptet er fra 1908, 110 år gammelt; gad vide om Det Kgl.Bibl. stadig har en regel om at man ønsker alt over 100 år bevaret? Original-papiret er ret så gulnet; – man kan lysne og forbedre lidt med billedbehandling, men det er ikke en mirakelkur

Med nogen øvelse går det let at kombinere to scanninger til en enkelt side (scanneren kan kun tage A4 formatet)

Written by Donald

Monday, October 15, 2018 at 5:02 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Liv

Tagged with ,

Didgeridoo på skovtur

Var: Alpehorn på de flade sletter. — Men som AagePK påpegede er det en didgeridoo, som manden anblæser. Det er imidlertid elektronikken, som talte mest her, små uskyldige boxe, som gav ekko og rumklang og “overdrive” mv.

Der synges ind i hornet (som kaldes en didgeridoo; den stammer fra Australiens urbefolkning) og lyden fanges af en ekko-maskine, der gør at tonen fortsætter, holdes, som man siger, også når manden trækker vejret
– og den farves og formes af den forstærker og tone-processor, som han sidder med i venstre hånd og drejer en smule på en gang imellem

Fra Tisvildeleje Parkering til Stængehage er der ca. en kilometer, man kan vende om tidligere, hvis man ikke orker

Jeg var ude at gå og havde planlagt at tage to kilometer (og det gik fint, jeg tænkte med gru på hvordan jeg i begyndelsen af Maj ikke klarede mere end halvdelen af løvspringsturen omkring Gribsø – om foråret skal jeg rundt om Gribsø, ligeledes sommer, efterår, vinter, simpelthen for at opleve årstiderne i landskabet. Det er en stor oplevelse og det er som mærkedage.)

Ikke noget at se, men i det fjerne kunne jeg høre toner

Ofte oplever man om Søndagen noget særligt i skoven eller på Tisvildeleje parkeringsplads. I går var det et par musikere og deres sekundanter, som havde sat sig ved Strandvejen (en stor flot skovvej i Tisvilde Hegn). Den ene spillede basguitar, og lyden af hans rullende, buldrende nej snarere rumlende toner kunne høres langt væk, inden jeg kunne se noget.

Lydniveauet var ikke højt, det ældre par passerer uden at tage høreskade – og smilede glade over at opleve noget andet

Written by Donald

Monday, October 8, 2018 at 7:53 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with