Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Tilbageblik — hvad man ofrer penge på

I 1991 havde jeg en indtægt på ca. 20 kkr. mdl. og efter skat, hus og faste udgifter var der ikke meget tilbage, et sted mellem 1500 og 2000 kr. i de gode måneder. Et sæt strenge til violinen (som jeg dengang stadig spillede på) kostede en god del af de rørlige penge, mellem 1/3 og 1/4.

Jeg var heldig at jeg i det hele taget havde et job, som (evigheds- eller langtids-) studerende med job og barn ville jeg ikke kunne få arbejdsløshedsunderstøttelse.

Jeg fik som enlig far til barnet (som nu var 16 år) små totusinde hvert kvartal, som jeg lod sønnen administrere til tøj og skolemad. Det var heller ikke mere end rimeligt, han klarede det flot.

Jeg er ved at rydde ud i alle minderne, men nogle af dem lander i foto-arkivet.

For 26 år siden var prisen for et strengesæt til violinen plus en reserve-A-streng (som knækker meget let) 517 kroner hos en god violinbygger i København (ved Kongens Have kvarteret)

Det skal understreges at man i dag kan få violinstrenge af høj kvalitet til meget lavere priser (små 200 kr. i Internet-butikken Thomann, eller blot 40 kr. for et sæt strenge m. stålkerne (som er overspundet ligesom de dyrere strenge med syntetisk kerne eller med tarmstrengs-kerne, og disse stålstrenge er ikke hårde, sådan som man ellers kan opleve det på guitar strenge.)

Written by Donald

Thursday, September 6, 2018 at 1:08 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er godt at nogle minder gemmes i fotoarkivet og det er vigtigt at bortskaffe overflødigheder.

    Jørgen

    Sunday, September 9, 2018 at 7:11 GMT+0000

    • Jeg prøver at registrere 3-4 ting hvis det hele ellers er ligegyldigheder, som skal kasseres. Man finder ofte et perspektiv, som – forhåbentlig – kaster lys på vores nutidige holdning til ting og mennesker.

      Donald

      Sunday, September 9, 2018 at 8:19 GMT+0000

  2. Det har været en stor udgift for dig dengang! Tænk at man kan få strenge meget billigere i dag.
    Her har vi også ryddet ud i vores ringbind, og der dukker mange sjove eller tankevækkende minder op.
    Madame fra https://huskebloggen.blogspot.com/

    Gitte Jerner

    Sunday, September 9, 2018 at 10:55 GMT+0000

    • Frygtelig stor udgift, ja! Jeg begyndte at lede efter billigere løsninger.

      Donald

      Sunday, September 9, 2018 at 19:05 GMT+0000

  3. Mange ting er endog meget billigere i dag; derfor går jeg tit ind på hjemmesiden oldmoney.dk , hvor jeg kan se, hvad en pris på eksempelvis 517 kr fra 1992 ville svare til i dagens mønt: 826kr.
    Men som jeg lærte mine elever: hvor mange timer skulle din far arbejde for de par sko, du i dag skal arbejde i 5 timer for? Det giver et bedre billede.

    AagePK

    Sunday, September 9, 2018 at 15:34 GMT+0000

    • PS: købte du 2 sæt strenge? 😉

      AagePK

      Sunday, September 9, 2018 at 15:35 GMT+0000

      • Et sæt + en reserve A-streng, de knækkede desværre for ofte – indtil jeg fik slebet kanten på strengeholderen, så den ikke skærer de stakkels strenge over!

        Hov – nu forstår jeg, billedet kom på indlægget to gange. Rettet!

        Donald

        Sunday, September 9, 2018 at 19:10 GMT+0000

    • Ja, jeg er godt bekendt med både arbejdstids-målinger og produktivitetens påvirkning af priser på forskellige typer produkter.

      Min observation her var egentlig blot at strenge til musikinstrumenter dengang var en kostbar affære – og i 1700-tallet var det endnu værre.

      Carl Nielsen fortæller i “Min Fynske Barndom” om et underligt bord i barndommens køkken, hvor han en dag løftede låget og så noget mekanik – senere fandt ud af at det var et tangentinstrument, som var gammelt og forfaldent og som ville være alt for kostbart at reparere/restaurere. Men faderen, som jo var spillemand og elskede musik, drømte om at redde instrumentet, skønt han aldrig fik råd til det.

      Donald

      Sunday, September 9, 2018 at 19:09 GMT+0000


Comments are closed.