Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Gradvis svækkelse

with 20 comments

Når man bliver syg og går i seng, kan man være heldig at vågne op et par dage efter med en god fornemmelse og ny energi.

Ikke sådan denne gang. Trods det at jeg blev indlagt med diagnosen akut nyresvigt var det ikke spor akut, men var kommet gradvist, så man ikke mærkede det så meget. Igennem længere tid troede jeg, at smerterne i benene og ryggen var muskel-myoser, som blot trængte til at blive strakt og masseret.

En Lørdag kom jeg afsted til Torvedag på Præstens Mark og bagefter en lille spadseretur på kysten; men efter det fik jeg ikke gjort så meget, jeg sov, og hele Søndagen gik med at sove og spise lidt, sove og sove. Vægten gik nedad, selv om jeg ikke dyrkede fitness og i det hele taget ikke lavede ret meget.

Det burde have sat alarmklokker i gang.

Nedsat nyrefunktion kan skyldes mange forskellige ting – endnu er der ikke stillet en diagnose på hvorfor. Der er mange mulige årsager, og de skal undersøges én efter én.

Symptomerne kommer snigende – ofte i denne rækkefølge:
Træthed.
Forhøjet blodtryk.
Nedsat appetit, kvalme.
Svimmelhed.
Udslet på huden.
Smerter i knoglerne.
Vædskeophobning.

Hvis man opdager det hurtigt og kommer hurtigt i behandling, vil man som regel få nyrerne igang igen. Behandling fx. vædskeindgivelse, penicillin, blodtransfusion. Sygeplejerskens bemærkning: “Det var da godt at du opdagede det så hurtigt.”

Nyresvigt er beskrevet i detailler på Sundhedsstyrelsens websider:

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/nyrer-og-urinveje/tilstande-og-sygdomme/nyresygdomme/nyresvigt-akut/

Advertisements

Written by Donald

Friday, August 3, 2018 at 8:38 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with , ,

20 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Kære Donald. Det gør mig meget ondt at erfare at du har været så syg. Vi savnede dig på Karen Blixen museet, så jeg har været bekymret over, hvad der kunne være ivejen, jeg håber på god og snarlig bedring, og at vi ses på Vikingemuseet. Kærlig hilsen Marianne

    Marianne Bentzen

    Friday, August 3, 2018 at 13:24 UTC

    • Tak for denne hilsen, det varmer meget. Jeg tror at Hospitalet kan kurere eller stabilisere sygdommen, de leder efter årsagerne og siger at det ikke behøver at ende med de meget alvorlige tilstande, som man hører om.

      Donald

      Saturday, August 4, 2018 at 1:34 UTC

  2. God bedring, Donald.

    henny894

    Friday, August 3, 2018 at 13:51 UTC

  3. Det lyder sandelig ikke rart. Jeg håber der kommer gang i nyrerne igen, så du kan fungere som tidligere.
    Det forekommer mig at være vanskeligt at finde ud af hvornår alarmklokkerne skal ringe. Men måske skal man lære sig at blive bekymret lidt hurtigere med stigende alder.

    Jørgen

    Friday, August 3, 2018 at 13:55 UTC

    • Det værste er smerterne, som heldigvis kan nedtones med smertestillende medicin.
      Jeg tror du har ret i at alarmklokkerne skal ringe tidligere nu hvor vi er i “reparationsalderen”.

      Donald

      Saturday, August 4, 2018 at 1:36 UTC

  4. Føj for en omgang. God bedring.

    Eric

    Friday, August 3, 2018 at 14:52 UTC

    • Tak! Ja, det er noget af et shock at blive hasteindlagt!

      Donald

      Saturday, August 4, 2018 at 1:37 UTC

  5. Jamen, så var der jo grund til bekymring, jeg kunne da heller ikke forstå, at du skulle holde ferie så længe. 😉 Jørgen spørger til alarmklokker: allerede den renale perfusion med fald i det glomerulære filtrationstryk burde da få det til at bimle og bamle, ikk’?
    Vi har jo tropisk vejr for tiden, og folk får gennemgående drukket for lidt og forkert: nyresvigt kommer ofte i forbindelse med dehydrering i kombination med saltmangel, fordi man mister væske og salt via sved og urin. I troperne bør man have elektrolyt-pulver, af de lokale kaldet electric powder, i sin taske, og ved den mindste tvivl komme noget i sit drikkevand. På spejderlejre, i de varme af slagsen, deler man flittigt ud af “engledrik”: vand med lidt sukker og salt i. Det kan gøre underværker!
    Du er selv inde på en tydelig advarsel: ødemer. Når du ikke kan se senerne og årerne i dine fødder pga hævelse, er det tegn, der skal tages alvorligt. Især her i varmen. Så hav en kande vand stående med 1 sksk sukker plus 1 tsk salt. Eller noget af apotekets elektrolyt-pulver. Du kan også komme et par skiver citron eller lidt huldeblomstdik i vandet. Hos hyttechefen på Kungsleden får man altid som det første et glas saftevand til velkomst, det frisker ganske gevaldigt, fordi der er sukker og lidt salt deri.
    Men velkommen tilbage blandt de aktive, og pas nu godt på dig selv!

    AagePK

    Friday, August 3, 2018 at 14:56 UTC

    • Der var i den grad grund til bekymring; og jeg kunne godt have set tegnene tidligere, men slog det hele tiden hen med at det var ømme muskler og almindelig træthed.

      Jeg prøvede vand med lidt sukker og salt, og en smule citron, og det virker mere læskende. Hyldeblomst-drikken på hospitalet, godt fortyndet, virkede også godt.

      Det mærkelige er, at alm. koldt vand er bedre (smager bedre, lettere at drikke) end saft. Fra ca. Januar begyndte alting at “smage forkert”, dengang troede jeg det var influenza. Efterhånden som jeg fik mere og mere kvalme og tabte 14 kg. burde jeg have set at der var noget andet galt.

      Jeg var til lægen mange gange, men det, som optog mig mest, var smerter fra lænden og nedad, spinal stenosis. Så overser man at der også er andre skavanker! indtil jeg kom i tanke om en læge, som havde taget biopsi af en lymfekirtel lige under ribbenene og mærkede at det var det samme sted nu, samme fornemmelse; så tog lægen blodprøve og efter at have set resultatet blev det til akut indlæggelse.

      Donald

      Saturday, August 4, 2018 at 1:44 UTC

  6. Håper det blir bedre snart og at de finner ut hva det er so gjør dette.
    Klem på deg.
    PS. God og rask bedring 🙂

    Mormor

    Friday, August 3, 2018 at 19:17 UTC

    • De begyndte med at undersøge knoglemarv og lever. Resultaterne kommer først om halvanden uge (mandag d. 13). Man bliver ved med at undersøge indtil man finder en forklaring på at immunsystemet blev svækket og at nyrerne derfor blev betændte.

      Donald

      Saturday, August 4, 2018 at 1:46 UTC

      • Det er bra 🙂
        Klem på deg 🙂

        Mormor

        Sunday, August 5, 2018 at 0:21 UTC

        • En af lægerne understregede at vi ikke taler om en alvorlig kræft-sygdom endnu. Det er “kun” en risiko på en ud af ti, sagde han.

          Donald

          Sunday, August 5, 2018 at 11:40 UTC

  7. Kære Donald
    Jeg har ikke været flink til at komme her forbi (indrømmet), i dag tænkte jeg, at nu skulle det bestemt være og så er du rigtig skidtmas. Jeg håber, du er i bedring og fortsætter den vej.

    Mange god-bedring-hilsener

    Deborah

    Deborah

    Saturday, August 4, 2018 at 15:12 UTC

    • Tusind tak, Deborah. Jeg tror på at jeg bliver rask – så meget som man nu kan blive rask.

      Det hjælper meget at få en hilsen fra både nære og fjerne venner og familie.

      Donald

      Sunday, August 5, 2018 at 11:43 UTC

  8. Kære Donald, sikke en forfærdelig barsk omgang. Vi ønsker dig en rigtig god bedring. Håber du er helt frisk i september til mødet med Oplevelsesgruppen.

    huskebloggen

    Sunday, August 5, 2018 at 4:22 UTC

    • Ja, egentlig ret barsk. Jeg vil dog understrege, at det kunne have været værre, og at både læger og sygeplejersker levede op til opgaven. Man mister livsglæde, men med de rare og dygtige hospitalspersoner beholder man livslysten. Jeg lå de første dage og ventede bare på at det blev bedre – så mærker man ikke hvor barsk det egentlig er.

      Donald

      Sunday, August 5, 2018 at 11:53 UTC

  9. Kjære deg, håper du har det godt.
    Klem på deg 🙂

    Mormor

    Friday, August 17, 2018 at 7:47 UTC

    • Tusind tak Annemor, jeg har det bedre end da jeg blev kørt til hospitalet dengang i sidste uge.

      Jeg skal prøve at fortælle mere, men som du sikkert har gættet, er der også mange, mange andre ting, der venter på at blive gjort. 🙂 Klem på deg 🙂 ❤

      Donald

      Saturday, August 18, 2018 at 6:49 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s