Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for August 3rd, 2018

Gradvis svækkelse

Når man bliver syg og går i seng, kan man være heldig at vågne op et par dage efter med en god fornemmelse og ny energi.

Ikke sådan denne gang. Trods det at jeg blev indlagt med diagnosen akut nyresvigt var det ikke spor akut, men var kommet gradvist, så man ikke mærkede det så meget. Igennem længere tid troede jeg, at smerterne i benene og ryggen var muskel-myoser, som blot trængte til at blive strakt og masseret.

En Lørdag kom jeg afsted til Torvedag på Præstens Mark og bagefter en lille spadseretur på kysten; men efter det fik jeg ikke gjort så meget, jeg sov, og hele Søndagen gik med at sove og spise lidt, sove og sove. Vægten gik nedad, selv om jeg ikke dyrkede fitness og i det hele taget ikke lavede ret meget.

Det burde have sat alarmklokker i gang.

Nedsat nyrefunktion kan skyldes mange forskellige ting – endnu er der ikke stillet en diagnose på hvorfor. Der er mange mulige årsager, og de skal undersøges én efter én.

Symptomerne kommer snigende – ofte i denne rækkefølge:
Træthed.
Forhøjet blodtryk.
Nedsat appetit, kvalme.
Svimmelhed.
Udslet på huden.
Smerter i knoglerne.
Vædskeophobning.

Hvis man opdager det hurtigt og kommer hurtigt i behandling, vil man som regel få nyrerne igang igen. Behandling fx. vædskeindgivelse, penicillin, blodtransfusion. Sygeplejerskens bemærkning: “Det var da godt at du opdagede det så hurtigt.”

Nyresvigt er beskrevet i detailler på Sundhedsstyrelsens websider:

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/nyrer-og-urinveje/tilstande-og-sygdomme/nyresygdomme/nyresvigt-akut/

Advertisement

Written by Donald

Friday, August 3, 2018 at 8:38 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with , ,