Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Kunne den dovne bybo leve af frugt fra en have som var på ca. 2000 kvm?

with 11 comments

Boysenbær – flere end jeg nogensinde har haft, uden mug og svamp —
Bærplukning – nu må jeg se at få det lært

Med den ringe indsats jeg har udfoldet er det en overraskelse, at træerne har fået så mange flotte æbler – de er naturligvis ikke modne endnu —
James Grieve

Advertisements

Written by Donald

Sunday, July 8, 2018 at 22:05 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. En doven bybo kunne ikke; men en flittig af slagsen kunne godt leve af 2000 m2 god jords årsproduktion.
    Det ville kræve ihærdighed og hårdt arbejde.
    2 hold kartofler. Masser af kål. Velplejede frugttræer.
    Et lille hønsehold til at fortære overskudsblade og udnytte insekterne, orme og de mindste kornkerner ville være nødvendigt.
    Mulighed for vanding ville også være nødvendig for at skabe dyrkningsstabilitet og mistbænke til tidlig start af væksten af nogle af arterne ville nok også være nødvendig.
    -Men først og fremmest arbejde, arbejde og arbejde!

    Sædskiftet ville være noget i retning af:
    500 m2 korn (400 m2 rug samt 100 m2 hvede til luksusspisen franskbrød). Ca. 200 kg. korn i alt uden sprøjtning.
    250 m2 kartofler (Udbytte:ca. 100 kg. )
    250 m2 andre rodfrugter.
    500 m2 bønner og ærter. (For at få en proteinrig kost og for at samle kvælstof til de øvrige afgrøder.)
    250 m2 kål. Primært kålrabi, hvidkål, grønkål.
    250 m2 diverse grøntsager, bær og frugter.

    -Og så er det slut med at skylle de personlige efterladenskaber ud i Østersøen.
    Latrinspandens indhold skal bruges til de kålarter, hvor roden ikke anvendes, og urinen skal bruges til at sikre proteinindholdet i kornet.
    Ellers vil din jord være udpint i løbet af få år, og udbytte samt ernæringsmæssig kvalitet vil falde væsentligt.

    natural2222

    Monday, July 9, 2018 at 3:56 UTC

    • Ligesom man udnyttede grøftekanter og andre “spildområder” dengang Henrik Pontoppidan skrev en novelle om “Et Grundskud” d.v.s. et skud som laver hul i et skibs vandlinie, hvorved det jo synker før eller siden. Men grundskuddet her var en gris i en grøftekant, der blev syg og døde – ingen kødmad i et år og det var ikke helt gratis at købe en ny gris.
      Jeg kom til at tænke på dine rejsebreve eller blog-indlæg fra Nordvietnam, hvor man også udnyttede alt, hvad der kunne udnyttes.

      Donald

      Tuesday, July 10, 2018 at 10:51 UTC

  2. Her på stedet ville jeg først begynde med en indhegning, så løbe- eller moskusænder kunne løbe frit rundt og tage sig af dræbersneglene. Ingen hvede, men humlesneglebælg i rugen, ellers lidt havre, og gerne quinoa: der er ikke nær så mange kulhydrater i forhold til protein og fedt som i hvede, der jo stort set kun består af frøhvide nutildags. Høns, ja, og kaniner, og et par grise til at rydde og pløje.
    Uspiselige kadaverdele og afføring går i en tank, der kan udklække fluer til et lille tank-dambrug. Vandet herfra + urin går til rug og havre. Både i Israel og Ghana har man med held forsøgt lignende cirkulær fødekæde med høstmulighed. Men lige nu har jeg fravalgt dyrehold, udover hesten, man bliver ret bundet af kræene. Tidligere holdt vi os selv med fjerkræ, grise, køer og får. Og fisk fra havet.
    Men frugttræer og bærbuske, de fanger meget fugt og næring, inden dette ender længere nede. det har vi da. Flere rodfrugter, og masser af kål. Lige nu har jeg 5 forskellige slags. Og 4 sorter kartofler. Derudover bønner og krydderurter.
    Er man meget flittig, og spiser man overvejende vegetariske, burde man kunne klare sig med 1 kvadratmeter pr dag og person, ifølge noget, jeg læste om engang. Men så skal man have styr på afløserafgrøderne!

    AagePK

    Monday, July 9, 2018 at 11:58 UTC

    • PS: Ved nærmere eftersyn spørges der jo kun til frugt, og ja, hvis det kun er frugtforsyningen, og vi udelukker andet end de mest almindelige lokale arter, så kan den dovne bybo sagtens få sit forbrug dækket af en have på 2000 m2. Søjleæbletræer tager kun lidt plads, og derfor kan de sættes i rækker med solbær og andre frugtbuske. Så kan man sætte 4-5 pæretræer af forskellige sorter: det giver bedre bestøvning og længere høstsæson, de holder jo ikke så længe på lager. Og brug så brombær som hegnsplante 🙂

      AagePK

      Monday, July 9, 2018 at 15:06 UTC

      • Har lige tjekket: på 300 m2 har jeg 12 æbletræer, 1 pæretræ, 1 figentræ, 2 hyld, 5 blommetræer, 2 kirsebær, 5 ribs, 4 solbær, 6 stikkelsbær, 15 m hindbær, 5 m brombær, 2 m boysenbær, 45 m kartofler, 45 m jordbær, 20 m kål, 15 m løg, 15 m porre, 2 blokke rabarber. Så her er vi stort set selvforsynende, hvad disse frugter og grønsager angår. Gulerødder, selleri, persillerod osv har vi opgivet, det lader vi andre om at slås med. Vi går selvfølgeligt haven igennem hver dag for lige at luge lidt osv, men det tager altså ingen tid. Det var værre, da vi absolut skulle have det hele. Men da holdt vi heller ikke ferie, bortset fra familiebesøg, og så nåede vi det jo. Desuden havde vi jo det lille landbrug, og kunne lade den lille røde Fergusson tage slæbet med radrensning, pløjning osv. Nu er det mest håndkraft.
        Vi får jo æbler nok til at det kan lønne sig at få dem presset til most. Hos mobilmost.dk kan du på deres turplan se, hvornår de er på Sjælland.

        AagePK

        Monday, July 9, 2018 at 17:34 UTC

        • Tyrkfejl: den del af haven er 20 x 25, altså 500 m2!

          AagePK

          Monday, July 9, 2018 at 17:36 UTC

    • Det er jo utroligt mange tanker og erfaringer, der ligger bag dette svar! Ja jeg tror også at en håndfuld æbletræer som det store Ingrid Marie (ikke med på billederne) vil kunne forsyne en familie – og de er langtidsholdbare med blot et minimum af pleje, sidste år var der velsmagende æbler tilbage i Januar.

      Nu kommer det selvfølgelig an på, hvor mange måder hvorpå man kan spise æbler; hvis de bliver brugt kreativt kan de jo godt udgøre en stor del af kosten; æbleløg, æbletærter, råkost af revet rødkål og æbler, æblegrød og sikkert mange andre ting.

      Hvad er det, du skriver om et tank-dambrug? Ville du opdrætte en fisk ved at fodre den med fluer?

      Donald

      Tuesday, July 10, 2018 at 11:09 UTC

      • Jeg har set udsendelser fra såvel Israel som Ghana, hvor man havde en slags cirkulær produktion: i Israel gik høns på net over svinestalden, og deres ret proteinholdige ekskrementer blev så tilskudsfoder for svinene. Deres, stadig proteinholdige lort, blev så fiskeføde, hvorefter tankvandet blev pumpet ud på markerne som gødning. I en artikel i JyllandsPosten gik man videre ved at opdrætte alger og dafnier i vandet, hvori der så levede fisk.
        I Ghana havde en lokal, der havde arbejdet i USA som biologiprofessor i mange år, startet et projekt, hvor lort og slagteriaffald kom i tanke, som tiltrak fluer. De lagde æg, og larverne blev så filtreret ud derfra og blev til fiskefoder: han havde fin omsætning, og hans sigte var:”Afrika kan selv!” Systemet var tilpas lavpraktisk, og gav fint med arbejdspladser og billig protein.
        Husk også lige på, hvad det er, laksen bliver så lækker af, ikk’?

        AagePK

        Wednesday, July 11, 2018 at 5:53 UTC

        • Med den beskrivelse kan jeg godt se det for mit indre blik. Den første “vision” var mere som en stor landbohave med 15-20 frugttræer, især æbler, blommer; og en 100×100 køkkenhave som Farmer beskriver det –

          I min barndom var der mange, der havde kolonihaver for at supplere med sund mad. Som en skolelærer sagde det: Hvis i undersøger jeres familie, så vil I alle have en bedsteforælder, som er født i Jylland. (Tænk, selv for mig var det sandt!) 🙂

          Mine tanker går somme tider i den retning fordi jeg ved hvor lidt der skal til at el- og vandforsyning forringes eller måske helt stopper, når et land falder fra hinanden; vi tænker det er helt usandsynligt, at noget sådant skulle ske, men jeg tænker mere på Polen 1939, Balterne.

          Under WWII var kolonihaverne en del af forsyningskilderne.

          Donald

          Wednesday, July 11, 2018 at 10:02 UTC

          • Kolonihaverne blev faktisk opfundet i Danmark, nærmere i Sydslesvig, i landsbyen Kappel, af Carl af Hessen, der residerede på Gottorp Slot i Slesvig. De dateres fra 1797, og efter ham hedder de Carls-haverne, Carlsgärten. Byen hørte under hans personlige godser i Angel.

            AagePK

            Wednesday, July 11, 2018 at 20:01 UTC

        • I gamle dage hang skytterne de flåede ræve, skudt om sommeren, hen over hønsegården.
          Når man så gik forbi, slog man til snoren ræven hang i, og derved dryssede fluelarverne ned til hønsene.
          Vupti: Uanvendeligt rævekød omgjort til æg og fjerkrækød.

          natural2222

          Thursday, July 12, 2018 at 14:10 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s