Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Uklippet plæne – udsnit

Det kan diskuteres om den uklippede plæne ser pænere ud end den klippede, vissengule plæne, men når der kommer regn igen vil jeg tage billeder som kan vise om den uklippede plæne hurtigere kommer igang – og om den selv kan udrydde den krybende potentil. Eller bare dæmpe hastigheden hvormed potentil spreder sig. Alternativet er vistnok at anlægge ny plæne. Krybende potentil kan godt tåle at blive slået.

Uklippet er lidt upræcist; det viste stykke har været klippet 2-3 gange i marts-april.

Krybende potentil er begyndt at blomstre på den uklippede plæne

Krybende potentil formerer sig med frø, udløbere og endda med rod-sideskud

Written by Donald

Monday, June 25, 2018 at 5:31 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with , ,

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er grønt, det er pænt, og der er blomster. Den perfekte have! Hvad mere kan man ønske sig? Jeg tror, sådan en tætklippet plæne kommer til at dø i tørken. Vores er helt gul allerede.

    Henny Stewart

    Thursday, June 28, 2018 at 10:42 GMT+0000

    • Ja, det er netop derfor jeg ikke klipper, der er allerede områder på plænen, som er helt døde. Måske vil de grønnes, når det regner, men jeg tror jeg må rive og skrabe og så nyt græs. Det har jeg prøvet engang før med stort held. 🙂

      Ja, jeg blev egentlig glad og forbavset over at se hvor fin sådan en uklippet plæne er. Rødderne på græs, som ikke er klippet, kommer jo langt ned og derfor regner jeg med at det uklippede stykke kommer sig lynhurtigt, når der forhåbentlig om en uge kommer regn fra Vest.

      Donald

      Thursday, June 28, 2018 at 11:25 GMT+0000

  2. Det er ved at være længe siden, at jeg klippede græs. Det var vist lige før mine børnebørn kom på besøg: jeg ville lige fjerne hvidkløver-blomsterne, så Elián, den ældste, ikke skulle træde på en humlebi: det kan jo kun blive loose-loose! 😦
    Men ellers glæder jeg mig mere og mere over mangfoldigheden af planter og blomster i min plæne! Godt nok lånte jeg trælasdtens elektriske mosfjerner i foråpret, og kørte plænen igennem på langs og på tværs, men: der må gerne være mad til bier og sommerfugle i min plæne, i min have De har det hårdt nok i forvejen!
    PS: tormentil-rod er god til en rød bjesk!

    AagePK

    Thursday, June 28, 2018 at 20:35 GMT+0000

    • Hjalp det mod mosset at køre trælastens elektriske mosfjerner gennem haven på kryds og tværs ?

      Sommerfugle i plænen? jaja, de skal også være der, og fuglene skal have noget at spise, orme og insekter, bær og måske mere. Jeg har dog ikke set nogen kolibrier besøge de vilde blomster 🙂

      Matas:

      Tørret tormentilrod.
      Den lille, gule blomst med kun fire kronblade gør tormentil let at kende. Planten vokser gerne på heder og i moser. Det er kun roden, der anvendes. Tormentilrod bliver også kaldet blodrod på grund af rodens stærkt røde farve. Tormentilrod kan bruges til urtete og er fortræffelig til snaps. Snapsen bliver blodrød og er især god som mikser, når man blander snapse. Tormentil er en ægte garvestof-droge.

      Brugsanvisning og anvendelse:1 strøget tsk. pr. kop kogende vand. Trækketid 5-10 min. Sies med tefilter. 1 kop indtages til hvert måltid. Kan også anvendes i bitter.
      Oprindelsesland/hjemsted: EU / ikke EU – pakket i Danmark.

      Donald

      Friday, June 29, 2018 at 9:42 GMT+0000

      • Jeg kørte med maskinen i det tidlige forår, da der var rigelig fugtighed i plænen. Der var ikke meget mos, men nu var chancen der, så det skulle prøves. Også for at provokere græsset til at danne nye skud. Og nu er den fin grøn overalt, altså bortset fra der, hvor entreprenøren gravede de nye kloakrør for et par år siden. Tormentilrodsbjesk må lige være noget for dig: Niels Stærup skriver i Kryddersnaps, at:” Planten er tidligere brugt til at lindre smerter, blandt andet tandpine. Udtræk af roden er tidligere blevet brugt mod appetitløshed.”
        Henrik Smith anbefaler meget saften af den grønne plante og roden som modgift, idet “den uddriver alle skadelige stoffer med sveden.” Så: 1 snaps om morgenen og så ud at gøre gymnastik, til du sveder. Så får du gang i kadaveret, og sidder/ligger ikke og tænker for meget på smerter. Her på øen har en af de unge fysioterapeuter gymnastik for mænd, så de undgår at ruste fast i leddene. Så slipper han også for at massere dem, når de har ondt i ryggen eller andre steder. Som min gamle nabo sagde:”Det skal arbejdes væk!” Og det giver jeg ham ret i, men det skal være alsidigt, og der kommer gymnastikken under overvågning af en fys’peut ind. En professor fra Riget gik sammen med en vægtløftningstræner for mange-mange år siden; sammen fandt de på et træningsprogram, der forbedrede folks muskel-korset, som behandling ved smerter i ryggen: det har jeg haft stor glæde af, efter at ryggen blev lidt slidt som sygehusportør, fisker i Hirtshals, og bonde på Ærø.
        Men det er længe siden, at jeg har lavet tormentilrodsbjesk; sku’ man prøve igen? Bare sådan “rettidig omhu” ? 🙂

        AagePK

        Saturday, June 30, 2018 at 9:13 GMT+0000

        • Fjerner en mosfjerner virkelig mosset? Det kunne jo også blive ved med at formere sig, selv om det er blevet til mindre stykker?

          Der, hvor jeg ikke har slået græs, er mosset på tilbagegang. Jordens surhed betyder også noget, men der skal komme regn en gang imellem hvis man vil “reparere” græsplæner, så lige nu ligger den og er lidt grøn og meget “vild” 🙂

          Ja, jeg kunne godt tænke mig at prøve andre smertestillende eller lindrende midler som fx. tormentilrodsbjesk. Ibuprofen/Ipren kan forårsage diarrhoe, blødninger i tarmkanalen, forskydning af hormonbalancen, mv.

          Professor slår alarm over ibuprofen: En ny undersøgelse viser, at non-steroide anti-inflammatoriske midler (NSAID) som ibuprofen, naproxen og diklofenak kan være livsfarlige i højere doser.

          De øger faren for hjerteinfarkt og dødsfald med 33 pct.

          Ibuprofen er et af de mest brugte smertestillende midler i Danmark i dag, men en ny stor metanalyse, der netop er offentliggjort i Lancet, konkluderer, at et års behandling med 2400 mg ibuprofen eller 150 mg diclofenac vil føre til, at tre ud af 1000 mennesker med moderat risiko for hjertesygdom vil få hjerteanfald. For en ud af tre vil det være et dødeligt anfald, fremgår det af undersøgelsen.

          Det er selvfølgelig en af grundene til at jeg om muligt undgår at tage smertestillende midler. Men der er også andre grunde: Al medicin belaster nyrerne, og podagra eller urinsyregigt er symptom på svage nyrer.

          Smerterne er vanskelige at beskrive, under min søgning for at forstå muligheder og prognosen stødte jeg på Restless Legs Syndrome, RLS, som generelt skyldes nerveirritation eller “spinal stenosis” (en paraply-betegnelse for tilstande, der kradser på den store nerve i benene ud til storetåen.) Fælles for de mange forskellige former de smerter antager, er, at de kommer i bølger og kan antage skikkelse af brand, krampe, infiltrations-smerte. Efter nogle dages forbrug af smertestillende midler virker de ikke mere!

          Og ovenikøbet hjælper det heller ikke “at arbejde det væk”. Det er klart at der er noget psykisk involveret i smertefølelse og at man ikke skal fokusere på smerterne, og motion er godt, selv om det ikke fjerner smerten. Da jeg begyndte hos fysioterapeuterne for en månedstid siden var det lige modsat, efter deltagelse i “ryghold reformer” var det meget værre. Fyssen taler også ofte om muskelkorset.

          Lægen havde iøvrigt sagt at jeg skulle have wellness behandlinger hos fysioterapeuterne (hvormed menes massage) men de synes jo det er anstrengende at give massage. Ikke desto mindre må jeg nok hellere bede fys-klinikken om at få massage.

          Donald

          Saturday, June 30, 2018 at 23:00 GMT+0000

        • Jeg har ikke haft held til at finde forklaringen på hvorfor man får smerter og hvordan de virker; Fys. siger at det ikke altid er en disk-displacement, der kan være brusk-udvækster i lænden og på hofteskål, som trykker på nerven.

          Men hvad sker der så? Er det nerverne, som giver signal til musklerne om at trække sig sammen, uden koordination til andre muskler, hvorved sammentrækningen ender som krampe?

          Donald

          Saturday, June 30, 2018 at 23:10 GMT+0000

          • Jeg fik et knæk i ryggen, som hos fysiurgen blev behandlet med blokader, efter at ind-og udvendige undersøgelser ikke gav fund af discosprolaps. Men jeg fortsatte til kiropraktor, og siden fys’peut. Det var dog først, da jeg læste om vægtløfteren Teddy Et-eller-andet og hans samarbejde med professoren, at jeg selv gik igang med lidt rygmuskel-træning, og mere bevidst løfteteknik. Når man klipper får, skal man stå i ubekvem stilling ret tit og længe: jeg havde 50 moderdyr, da det gik bedst. Det kræver en god ryg. Og som portør var min rekord 90 kg levende vægt, båret ind på operationsbordet. Garn trukket op på et rullende skib kunne også mærkes. Men hold da helt kaje, hvor det gav frisk luft under kasketten, når man havde siddet ved katederet! Den mulighed har de stakkels lærere ikke mere. Synd for børnene, siger jeg bare!

            AagePK

            Sunday, July 1, 2018 at 7:31 GMT+0000

            • Fysioterapeuten undersøgte manuelt for diskusprolaps (og dens mindre fætter, forskydning, blødning af diske) ved let banken på de tappe, der stikker bagud fra rygsøjlen. Det kan man muligvis gøre, så man får meget at vide, men jeg er ikke tryg ved metoden.

              Det er imidlertid bivirkningerne af Ibuprofen/Ipren, som jeg mistænker giver mig de værste problemer.

              Jeg kan godt lide at du fik “frisk luft under kasketten”, det er måden at blive ved med at være menneske, et rigtigt menneske som kan se længere end til klasselokalet.

              Du milde kineser, 90 kg levende vægt? Ja det må da kræve vægttræning, måske hellere før end efter, men på den anden side, som ung kan man klare en masse ting.

              Og fåreklipning er også en ordentlig belastning for ryggen, med mindre man laver en platform til fåret, som kan hejses op og ned!

              Donald

              Sunday, July 1, 2018 at 11:55 GMT+0000


Comments are closed.