Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Bedre sent end at brænde en aftale helt af

Helsingborg-tur, gratis parkering ved Lystbådehavnen og en rask spadseretur til færgen

Hvis smerterne bliver stærkere, når man ligger ned, så er nætterne ikke den restitution, som de burde være. Jeg lytter til kroppen, og når jeg kan mærke at jeg er træt og er lige ved at kunne sove, lægger jeg mig og hører blid musik og falder hurtigt i søvn. Jeg kan som regel indhente noget af den manglende nattesøvn om eftermiddagen. Somme tider vågner jeg efter en halv time, men føler mig ikke desto mindre mere frisk, andre gange sover jeg en time eller to.

Det gjorde jeg også i onsdags, da jeg skulle til tandlæge, aftentid kl.17 i Helsingborg, Jeg vågnede ved 14-tiden og tænkte at jeg havde god tid – så kunne der også lige blive tid til det ene og det andet – men nej, jeg kunne ikke beregne tiden og kom to færger for sent.

Det er faktisk det, som er mest foruroligende ved at behandle smerter med smertestillende piller. Man er ikke helt klar i hovedet.

Kom to færger for sent

Tandlægebesøg i Springpostgranden, engang det sted, hvor hele byen hentede vand

Kärnan, det eneste der er tilbage af sundtolds-fæstningen — En spadseretur inden middag på Meza

Middag på Meza restaurant og café — Det smagte godt, men det ser lidt underligt ud

Efter middag en spadseretur mere forbi rådhuset – også med blomsterudsmykning og overdådig mur-kunst

Det er kvinden, som holder rådhuset (og samfundet) oppe?

Hjem langs kysten for at nyde himlen på årets lyseste dage

Written by Donald

Thursday, June 21, 2018 at 23:16 GMT+0000

Posted in Cityscape, Foto, Liv

Tagged with

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Sikke nogle dejlige billeder fra din tur!
    Vi parkerer også i lystbådehavnen, når vi er i Helsingør.
    Nu prøver jeg at kommentere via min Facebook-profil i håb om, at kommentaren ikke forsvinder.
    Madame fra https://huskebloggen.blogspot.com

    Gitte Jerner

    Sunday, June 24, 2018 at 15:14 GMT+0000

    • Det går jo fint. Jeg har en fornemmelse af at der er smuttet noget ind i “Website” feltet, som har gjort programmet “Akismet” skeptisk overfor de tidligere kommentarer. Jeg har ikke afprøvet det mine andre konti.

      På nogle weblogs kan jeg se, at de forskellige permanente login, som man har, kolliderer med kommentar-funktionen. Jeg har aldrig rigtig brugt tid på at finde ud af, hvad man så kan gøre.

      Donald

      Sunday, June 24, 2018 at 22:32 GMT+0000

    • Nej der er ikke noget extra i website feltet i de gamle kommentarer, som blev “pending” dengang i begyndelsen af Juni. Så det er ikke forklaringen.

      Det er heller ikke fordi du brugte “Navn: Madame” eller andre ting. Jeg vil se lidt nærmere på det i morgen.

      Donald

      Sunday, June 24, 2018 at 22:37 GMT+0000

  2. Springpostgränden, ak ja! Det var dengang. Springpost. Der er sket meget siden. Nu har svensken taget over, og så hedder det PostMortem. 😦

    AagePK

    Monday, June 25, 2018 at 6:06 GMT+0000

    • Jaha! sikke noget med at man næsten ikke kan sende breve. Men for nylig bestilte jeg noget netværks-kort fra Herning, BJ-Trading, og havde den glæde at GLS-pakke-service kunne få tingene frem i løbet af en dag. De kan også håndtere små pakker (med fx. breve indeni) og det var endda den billigste transport!
      :mrgreen:

      For en ordens skyld, hvad er en “springpost”? “Springpost” henviser til Springpostkällan, som var en god kilde midtfor kystskrænten; med “spring” menes en brønd, og post er vandpost tror jeg.

      Donald

      Monday, June 25, 2018 at 9:25 GMT+0000

  3. Jojo, en svensk spring er en brønd, eller en brønd fodret af en kilde, på tysk har man også einen Springbrunnen, som er et springvand. Og der gik vi så i ring.
    Jeg benyttede mig bare af muligheden for at lave lidt sproglig rav.
    Her på adressen kan vi få besøg af posten, GLS, vognmand 1 og 2, og avisdrengen, som er en pige, som også tager Motor med, foruden ugeavispigen, som også tager noget med, der tidligere blev leveret af postbuddet. Og det er altså kreperligt, at til tider vigtig post nu befordres af 13-årige skoleelever, som ikke kan påføres ansvar. Alt udregnet af såkaldt ansvarlige ministre, som dog heller ikke kan drages til ansvar. Som nu f.eks erhvervsministeren, der løb af pladsen, lige inden skeletterne væltede ud af Danske Bank.

    AagePK

    Monday, June 25, 2018 at 10:49 GMT+0000

    • Jess! … (ordet mangler i DDO, den nyeste DSL-ordbog) https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=jess

      🙄

      Det er mange pakketransportører I har dér i Danmarks Centrum og/eller smørhul. Jeg er spændt på om GLS kan holde til successen. Det er da en post, der springer afsted!

      En 14-16-årig, som afleverer kongelig autoriseret post? Ja, det er jo i så fald ikke noget der har med det hæderkronede postvæsen at gøre, hvor man kunne sende breve anbefalet.

      Var der overhovedet ikke nogen måde at redde Det Kgl. Danske Postvæsen?

      Jeg tror at stævninge blev afleveret af retsbetjente, ikke sandt? Det må stadig være muligt.

      Men fx. NETS / NemID “nøglekort” og andre værdiforsendelser, der skal ud via papirpost, dem kan vi ikke sikre på samme måde som DK.Post kunne. Ærgeligt.

      Danske Bank skandalen (eller rettere afsløring af kriminelt sløseri i DBank) må være stof til et andet godt indlæg, med eller uden billede.

      Donald

      Monday, June 25, 2018 at 15:00 GMT+0000

      • Fik i dag en pakke leveret af et firma, som kalder sig DAO. De har vist også slået sig op via avisudbringning. Nu sender de dokumenter og pakker over hele Europa. De var meget tidligt på færde, kun ved et tilfælde opdagede jeg pakken oven på min papirkontainer; de var gået lige forbi brevkassen. Måske, fordi der på brevkassen er en Reklamer-nejtak-mærkat? Og så var det Madeleine Albrights nye bog, “Fascisme – en advarsel”

        AagePK

        Tuesday, June 26, 2018 at 13:00 GMT+0000

  4. Kan det virkelig betale sig så meget at have tandlæge i Sverige, at det betale færgebillet und alles? Det var alligevel imponerende.

    Ellen

    Monday, June 25, 2018 at 18:43 GMT+0000

    • …at det KAN betale… 😦

      Ellen

      Monday, June 25, 2018 at 18:44 GMT+0000

    • @Ellen, det er ikke fordi det skal kunne betale sig. Det er udelukkende fordi min danske tandlæge ikke forklarede mig tydeligt nok at mine tænder var ved at falde ud, og fordi klinikkerne i Helsingborg er kendte for at være gode til implantater.

      Da jeg kom til Peter Jakobsson for 5 år siden, gav han mig en grundig undersøgelse og et tilbud som endte på ca. 8kkr pr. implantat, så prisen var god. Desuden kan jeg godt lide at gå tur i Helsingborg! 🙂

      Min far var så glad for sin svenske tandlæge i Varberg, som ikke sagde at det var håbløst, men reparerede og lavede en stifttand, der dog holdt i en del år; – men én mands oplevelse kan man jo ikke lave statistik på.

      Det var vel omkring 1995 eller 2000 at man begyndte at tale om at implantater kostede det halve i Helsingborg. Allerede dengang (20 år siden) fik jeg prisen på et implantat fra en tandlæge i Skovlunde, som skulle have 20 kkr. – og med min gode ven tog vi så en tur til Helsingborg for at se, om der var tandlæger, der skiltede med priser, og det var der; – det var ca. halvdelen (og så var den svenske krone allerede faldet i kurs).

      Færgebilletten er 60 kr.

      Donald

      Tuesday, June 26, 2018 at 9:35 GMT+0000


Comments are closed.