Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for June 19th, 2018

Forventninger til hvad man skal bruge tiden til

Engang i et studenterjob som reserve-vikar postbud tømte jeg en busk hos en mand, der var journalist på Politiken, og hans naboer var forundrede og lidt forargede – spurgte ham, om det var i orden, og han havde heldigvis svaret at det var helt i orden, han skulle jo ikke bruge disse ribs

Dengang jeg var ferieafløser for landpostbudet, som dækkede Nejlinge, Slettelte, Hemmingstrup og Valby Overdrev, havde jeg den fornøjelse at vejret var fantastisk flot og ribsbuskene stod fulde af syrligt-friske bær. Første dag på jobbet kørte jeg sammen med den faste mand, og han sagde: “Smag på de dejlige ribs”, – og de var dejlige. Så næste dag og næste dag igen spiste jeg løs. Ejeren arbejdede som journalist og sagde det var OK – han havde jo ikke tid til at lave ribsgele.

Når man er alene – af den ene eller anden grund – er det ikke altid man kan nå så højt et have-vedligeholdelsesniveau, som man gerne ville, hvis der også skal være tid til andre interesser og aktiviteter (fx. musik – øvning mindst et par timer om dagen, spadsereture eller motionsture, familie, TV-drama, alm. indkøb og husholdning.)

Der har indimellem fra de liberale været en formaning om at det er spild af tid, hvis fx. en (over)læge bruger tid på at lægge fliser eller passe have.

Det er jeg nu ikke helt så sikker på. Det er godt at gøre noget andet, se noget andet end det daglige arbejdes fagområde.

Det er den eneste måde, man kan få den erfaring, at et fremmed fagområde kræver mere viden end den, der er i lærebøgerne.

Iøvrigt er det jo det samme for éns eget fag. For lægen, fx. viser det sig i dag at selv moderne statistik- og biokemisk baseret lægevidenskab ikke er nok til at forstå alle sider af patienternes problemer.

Men det er rart hvis man får bare en lille smule hjælp. Uanset jeg ikke har set ret meget Søren Ryge i Haven gennem årene, husker jeg ofte ting, han har sagt.

Written by Donald

Tuesday, June 19, 2018 at 10:42 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Skov og have

Tagged with , , ,