Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Solnedgang og smadret bagkofanger

Sønnen holdt fødselsdag i søndags (27.) fordi det var den tid, der passede alle bedst. Selve datoen er egentlig et par dage efter, og på den rigtige dag fik vi en meget hyggelig middag og lidt musik i Helsinge.

Efter den hyggelige stund kørte jeg til Udsholt for at gå en lille tur – motion er godt, selv om man ikke kan så meget. Benene føltes som bly eller træstammer, men jeg gik, og det mærkelige ved den tilstand er, at smerterne letter lidt, når man har gået et stykke tid.

På vej tilbage tænkte jeg, der er ikke mere at se, men vendte mig alligevel om og syntes at den halve sol (som går ned i en sæk) krævede at blive fotograferet! En meget smuk dame i let sommerkjole kom gående efter mig og tog også billeder.

Således opmuntret af skønheden og luftens mildhed og mine bens samarbejde satte jeg mig i min bil og ville bakke. Jeg huskede at der var noget, man kunne køre rundt om for ikke at skulle bakke, men min og de andre biler var placeret langs kanten, så jeg måtte bakke et lille stykke. Jeg sad og kiggede efter hvor den vej rundt var blevet af og … Brag!

Aldrig bakke mere end højst nødvendigt! Jeg var kørt ind i et træ i en lille “rundkørsel” i den forreste del af parkeringspladsen (med andre ord, vi bilister havde parkeret i en “blindtarm”.) Jeg havde set og husket forkert! Og havde ikke fulgt tommelfingerreglen: ALDRIG bakke mere end højst nødvendigt. Det siger sig selv at hvis jeg havde kigget bedre efter under manøvren, var der ikke sket noget.

Den smukke sommerkjole dame kom hen til mig og spurgte, om der var sket noget.

Heldigvis var skaden meget lille. Braget må være forårsaget af at plastic-kofangeren bagtil revnede ved anslaget.

Dagen efter kunne værkstedet bekræfte, at undervognen ikke havde taget skade. En bagkofanger burde kunne skaffes fra en auto-ophugger – men det viste sig desværre at den gode “Frederiksværk Autodele” ikke havde en bagkofanger i samme farve, og pladsens ejer syntes ikke, jeg skulle bruge penge på en anden og få den malet. Som han sagde, så koster det 1000 kr. Brug noget sølvfarvet gaffatape, sagde han, – og kom igen senere og spørg efter en sølvgrå.

Området ved Udsholt Strand er skænket af Mærsk for at alle sommergæster kan få let adgang til en offentlig strand –
Der er også en god parkeringsplads

Rent og skært maleri

Skyerne i horisonten over det nordlige Kattegat havde givet noget regn om natten – men hele dagen var tør (og nu i skrivende stund Fredag kan det afsløres, at der ikke kom mere regn den næste håndfuld dage)

Efter den oplevelse bliver der siddende en angst for at det er smerter og smertestillende midler, som påvirker årvågenheden.

Written by Donald

Wednesday, May 30, 2018 at 20:47 GMT+0000

Posted in Liv, Park, Skyer

Tagged with , ,

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. æv hvor ærgerligt Donald! Og jeg er ked af at høre, at du er lidt “skidtmads” i denne tid. kærlig hilsen Marianne

    marianne bentzen

    Saturday, June 2, 2018 at 13:53 GMT+0000

    • Tak Marianne! jeg må jo se i øjnene, at jeg ikke er så frisk og skarp som for blot 10 år siden – man skal passe på hvert skridt, træd forsigtigt, sørg for at få nok at drikke og så fremdeles!
      Jeg håber du har det godt og vil med på tur næste gang Gitte samler tropperne! 🙂

      Donald

      Saturday, June 2, 2018 at 15:44 GMT+0000

  2. Fornuftig mekaniker. Det er jo ren kosmetik,så det er blot at vente til en brugt og billig kommer på banen igen.

    natural2222

    Sunday, June 3, 2018 at 12:54 GMT+0000

  3. Jeg har selv lavet det nummer, dog var det en lav stenpille, der ikke var til at se i side- eller bakspejle; min konklusion: inden du sætter dig ind i førersædet, så se lige efter, om der er noget, du skal holde øje med i tilfælde af, at du skal bakke.
    Det kunne jo også være et legende barn, der sad nede ved bagkofangeren, ikk*?
    Flink skrothandler. Nogle af dem har adgang til fælles database, så de kan lede efter dele hos hinanden. Var det en mulighed?

    AagePK

    Monday, June 4, 2018 at 12:55 GMT+0000

    • nemdele.dk gør det meget nemt: du skal bare indtaste din bils nummer. Jeg har lige prøvet med mit eget, og der er rigeligt med reservedele til min lille UP.

      AagePK

      Monday, June 4, 2018 at 13:06 GMT+0000

      • Det lyder interessant … jeg skal lige have skrevet et indlæg mere, så “går jeg til” nemdele.dk.

        Donald

        Tuesday, June 5, 2018 at 9:43 GMT+0000

    • Det er netop den tanke, som var lamslående. Jeg har også engang bakket ind i en lav metalpæl – endda i et parkeringshus!

      Jeg kender jo stedet fordi jeg gennem 20 år – og igen for nylig har været på den smukke naturpark i Udsholt (kan ikke finde bedre betegnelse, at kalde den “Mærsk-grunden” er misvisende.)

      Jeg havde kigget – men ikke grundigt nok, må man konstatere, først troede jeg at der var en vej ud rundt om de parkerede biler, derefter tænkte jeg “Bak lidt mere så jeg kan komme ud på afkørselsvejen uden at vende bilen helt.” – Det sidste skal man ikke tænke, man skal tænke, bak så lidt som muligt!

      Donald

      Tuesday, June 5, 2018 at 9:42 GMT+0000

  4. Det var et godt råd fra mekanikeren.
    Sikke nogle vidunderlige billeder!

    Madame

    Thursday, June 7, 2018 at 8:16 GMT+0000

    • Ja, det er en mekaniker som giver gode råd og ikke reparerer noget, hvis udgiften ikke er nødvendig.

      Donald

      Friday, June 8, 2018 at 1:02 GMT+0000


Comments are closed.