Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvordan har Hundested kunnet ændre sig så meget?

Advertisements

Written by Donald

Saturday, May 12, 2018 at 15:38 UTC

Posted in Hav, Vandbyggeri

Tagged with , , ,

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. “Se Hundested – – – og gø!”
    Var det ikke Jesper Klein, der lancerede udtrykket?

    AagePK

    Saturday, May 12, 2018 at 20:11 UTC

    • Nånej, det var jo Ærøs egen Thomas Vinding, der sammen med Kathrine Hauch-Fausbøll skabte børne-tv-serien.

      AagePK

      Saturday, May 12, 2018 at 20:18 UTC

      • Det kan være – jeg var ikke så bevandret i hvem der lavede hvad i Børne-TV.

        Donald

        Sunday, May 13, 2018 at 0:13 UTC

    • Jesper Klein? Jo det tror jeg!

      Chefen fortalte, at det mærkelige navn “Hundested” kom af at der var store sandbanker mod nord udi kattegat, hvor der var sæler – (sæl)hunde.

      Donald

      Sunday, May 13, 2018 at 0:11 UTC

  2. At få lov at se forandringerne er en gave til os, som har har fået lov at blive ældre.
    Men det undrer mig dagligt, at så megen produktion -her fiskeri- har kunnet vige for fritid og reelt overflødigt forbrug.
    Det må i høj grad skyldes, at vi bruger løs af vores energi ude i Nordsøen. Som en slags partikulier.

    natural2222

    Sunday, May 13, 2018 at 3:59 UTC

    • Jeg tror det hænger sådan sammen:
      For fiskeriets flåde begynder der en omlægning, så mindre både kan klare hårdere vejr og derved komme længere ud og i længere tid, og med masser af is kan de få tre-fire dages fangst hjem til auktionerne. Samtidig beynder man at kunne bygge billigere trawlere. Den kamp mellem de små fiskere og trawlere må være ældre end 50 år, måske også mere end 100, men jeg kan ikke finde/huske den bog, som begynder med en beskrivelse af fiskeri fra små både, der trues af de store skibe – både fangstmæssigt, de kan slet ikke hamle op med udbyttet af et trawl-træk, og rent fysisk, i tåge blev de små både sommetider kuldsejlet af de store.

      De store fiskeres brutto-udbytte i dag tror jeg er 2-4 gange større end det, de små fiskere kunne bringe hjem til Hundested for 30 år siden (det er et ukvalificeret gæt). Kvotekongerne er i stand til at tømme havene, fordi de både har store trawl, ekkolod, radar, GPS, mobil- eller satellit telefoner og meget mere som gør at de kan lokalisere stimerne og hive det meste op.

      Donald

      Sunday, May 13, 2018 at 19:34 UTC

  3. Vi er kommet en del i Hundested i de sidste 26 år, og byen har virkelig ændret sig meget i de år.

    Madames huskeblog

    Wednesday, May 16, 2018 at 8:41 UTC

    • Ja det skal jeg love for! Herligt om sommeren med alle de muligheder, kunst og kaffe og kabliau (torsk/mad).

      Donald

      Friday, May 18, 2018 at 12:24 UTC

      • Den gamle Dansklærer/Biologilærer/Nordsøfisker/Lofotturist-og-krogdypper: Kabliau stavedes tidligere på mange måder, bl.a kabeljov. I dag er den approberede måde kabliau. Iflg. Den danske ordbog af hollandsk, cabbeliau, igen af baskisk.: bacalaiba. Sjovt nok hedder denne stortorsk, der mestendels fanges i de kolde atlantiske farvande, på spansk bacalao og portugisisk, bacalhau. Det er jo lidt derhenad, lydmæssigt: bacalao – cabbeliao. Nordmændene, og deres damer, især på Lofoten, påstår dog hårdnakket, at ordet kommer af norsk, og henviser til byen Kabelvåg, som allerede tidligt var et center for torskefiskeriet; allerede i vikingetiden var der en eksport af tørret fisk her fra. De sprogkloge i Den danske ordbog kalder dem klipfisk, hvilket er noget vrøvl: i Norge hænges skrei, som den kønsmodne og fangstklare torsk hedder her, på stativer og kaldes stokfisk. Derfor sælges de i Italien under betegnelsen stoccafisso nordpå, medens syditalienerne siger stocco eller baccalaru. Selv i Grækenland, på øen Kefalonia, har man ordet stokfisi, men bakaliaros bruges mest.
        Klipfisk laver man på Island, Færøerne og New Foundland: de har jo ikke træ nok til stativerne, derfor. Pga forkert fiskepolitik har hverken New Foundland eller Grønland torsk tilbage, der kan bruges: der mistede Canada lige 40.000 arbejdspladser!

        AagePK

        Saturday, May 19, 2018 at 6:48 UTC

        • Undervejs i en kommentar til Farmer’s observation af et meget stort gåsetræk begyndte jeg at læse om bramgæs, (tidligere har jeg set dokumentar om deres lange træk og har slået steder og afstande op).

          Bramgæssene fouragerer bl.a. på Lofoten – nogle yngler vel også dér, men ellers trækker de videre til Svalbard og Nordøstgrønland, fordi de kan være i fred for rovdyr dér.

          Og Lofoten har en historie, som går længere tilbage end man lige skulle tro. Wikipedia beskriver Lofotens historie, afsnittet begynder med:: “There is evidence of human settlement extending back at least 11,000 years in Lofoten, and the earliest archaeological sites … are only about 5,500 years old, at the transition from the early to late Stone Age.” Iron Age agriculture, livestock, and significant human habitation can be traced back to c. 250 BCE.

          https://en.wikipedia.org/wiki/Lofoten#History

          Donald

          Saturday, May 19, 2018 at 8:55 UTC

          • Der er hulemalerier på Lofoten, i hulen Kollhellaren ikke langt fra Å, og helleristninger findes i Hiebnaluokta, ved Alta; men hvor de ret avancerede bjørne, elge og menneskefigurer (én holder en gås) fra Alta regnes som mellem 6-7000 år gamle, menes de efter min ringe mening mere primitive hulemalerier “kun” at være mellem 2000 og 4000 år gamle.
            Vi har været der et par gange, og sidst flottede vi os og fik en guided tur, med en ualmindeligt sød samisk pige. Eller var hun kvæner? Hvordan ser man forskel?

            AagePK

            Saturday, May 19, 2018 at 10:31 UTC

            • Det er da fantastisk at både gæs og mennesker har fundet ud af at leve på Lofoten!

              Donald

              Monday, May 21, 2018 at 13:23 UTC

            • Sådan en guided tur må være en stor oplevelse – tak for at viderebringe færten af den!

              Donald

              Monday, May 21, 2018 at 13:23 UTC

  4. Jeg er først kommet i Hundested de senere år, og jeg synes det er en dejlig by! Især er der et skønt havnemiljø med nogle gode restauranter, men det kan sagtens være ‘for meget’ for folk, der er kommet der gennem flere generationer 🙂

    Ellen

    Wednesday, May 16, 2018 at 18:16 UTC

    • De gode restauranter er nemlig en nyskabelse. Da vi skulle beværte kunder i 1994 var det på Hundested Kro, mørk og lidt tilrøget atmosfære, dansk mad og ikke andre gæster end os 3. Der var ikke andre i byen … 😀

      Donald

      Friday, May 18, 2018 at 12:25 UTC


Comments are closed.