Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for April 26th, 2018

Akut tid hos Sudakarak

Onsdag før familien skulle komme om Fredagen havde jeg ondt. Meget ondt, højre ben ville ikke støtte. Jeg plejer ikke at klage, men ringede til Charlotte, som har haft en diskusprolaps og derfor kender både hvordan prolaps smerter føles og til prognosen.

(Diskus-prolaps har mange navne og kan være forskellige skader og forandringer i rygsøjlen; det er typisk en udposning af kernen i en diskus, som derved presser mod rygmarvskanalen. En diskus kan “lække” og gå ud af form og derved klemme på nerverne. Den største nerve er ischias nerven, som går fra rygmarven til benene. Iskias nerven giver smerter hele vejen til tæerne. English: Sciatica.)

Akut-tiderne i lægehuset er fra 08:00 til 09:00. Det er ikke altid egen læge, som tager sig af det. Her var det en nyansat eller nyoptaget læge (jeg tror lægehuset er en privatpraksis og ikke et regionslægehus – hvor kan man undersøge sådan noget?)

Sudakarak … efternavn fattede jeg ikke. “Kald mig bare Karak” – det kan man bedre finde ud af.

Jo flere navne, der optages i det danske sprog, desto sværere bliver det at være oplæser, referent, sekretær, eller bare elev.

Forstår eleverne alt hvad vi siger?

Advertisements

Written by Donald

Thursday, April 26, 2018 at 17:27 UTC

Posted in Liv

Tagged with