Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Strategi i højere luftlag

HMS Ark Royal (engelsk hangarskib) og USS Nimitz ved kaj i Norfolk, Naval Station i Virginia

Karakteristisk når krigen er langt væk: Alle mand på dæk
US Carrier (Hangar Skib) af Nimitz klassen (den største) i 2004 på vej ud fra havneanlæggene i Norfolk, Virginia på mission mod terror

For et stykke tid siden blev jeg nysgerrig, hvorfor var det nu at Midway, den lillebitte atol-ø i Stillehavet mellem Hawaii og Japan, var blevet så vigtigt et stridsmål? Jeg kunne godt huske, at Midway var flådebase og at forsyningslinierne med Midway kunne gøres mere sikre. Hvis Japanerne fik kontrollen i det område – som de jo var lige ved at få – kunne US ikke gøre noget som gengæld for Japanske angreb på US civile i baser på Philippinerne, Thailand, Burma osv.

Men det overraskede mig at Midway slaget både blev den ultimative erkendelse af at hangarskibe var det vigtigste flådefartøj, den største magt-manifestation.

Jeg faldt over en historisk video om US carriers (fly-bærere, hangar-skibe) som viste udviklingen: Uden GPS og uden luftbåret radar var den eneste måde at finde fjenden visuel kontakt, enten af skibene selv eller af røgfaner. Afstand max 20-25 km. Men de store slagskibe kunne ramme godt UNDER horisonten, d.v.s. et slag kunne udkæmpes uden visuel kontakt. De første fly var recognosceringsfly, pontonfly, som måtte lande på vandet – osv – men da et fly for første gang sænkede et hangar skib med en torpedo, sluppet løs i passende afstand fra krigsskibet, så blev det jo pludselig klart at udgiften til carriers var godt givet ud. Sådan udvikledes ideen om rationelle, sikrede start- og landingsbaner på store skibe (især landingsbaner). Der blev brugt mange penge på alternative løsninger, såsom fly, der kan lande lodret (Harrier-jet) men de var dyre i brændstof, så man bruger stadig landingsbane.

Men hvornår tabte de store carriers deres strategiske fordel? Hvad er deres betydning i dag hvor de er oppe imod styrbare raketter, langtrækkende jagerfly, og hvor det er blevet lettere og lettere at finde en stor platform (et hangarskib af de store *er* virkelig stort!) på åben sø.

Billederne ovenfor viser et par exemplarer af den største carrier-type, som US stadig bruger. Der bygges ikke flere – men de ombygges ivrigt, med moderne sporingsteknologi og med support af moderne våben (incl. raketter).

Jeg er ikke helt sikker på hvorfor man opstiller mandskabet på kanten, men imponerende ser det ud. Et skib i den klasse kan have en besætning på 6000 mand, og mandskabspleje, mad, tøj, sko, post (det var dengang) var nødvendige services.

Written by Donald

Friday, April 20, 2018 at 18:33 GMT+0000

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er en gammel skik fra sejlskibenes tid, at man “mander ræer”, altså får alt disponibelt mandskab opstillet på den mest imponerende måde, når et krigsskib skal præsentere sig. Nu er der ikke så mange ræer på moderne krigsskibe; men tæt besat langs rælingen kan folk i paradeuniformen jo også pynte. Og virke afskrækkende ved deres antal.
    VTOL-fly, Vertical Take off and Landing, hvortil Hawker Siddeley Harrier hører, har fordele, men også ulemper: udstødningens varme er et problem for både landingsplads og dæk m. ophæng. Derudover vil en start fuldlastet forkorte rækkevidden, eller indskrænke armeringen pga vægten: derfor foretrækker man som oftest at starte med kort tilløb, og lande lodret. USAs Bell Boeing V-22 Osprey bruges til transportopgaver fra hangarskibene, men er propeldrevne: det gør dem langsommere, men slider ikke på skibs- og flydæk.
    Den første Harrier, på dansk: Kærhøg, hed faktisk Tårnfalk, Kestrel, på engelsk. Og for at øge forvirringen, og snyde fjenden i fredstid, er det fulde navn i dag: Hawker Siddeley Harrier. En hawker er en guldsmed, Aeschna grandis. Så vi blander lige en guldsmed med en kærhøg og får en tårnfalk.

    AagePK

    Monday, April 23, 2018 at 7:45 GMT+0000

    • Navnene skal have den rette lyd! Og være lidt farlige, ikke? Måske er det derfor Hawker er sådan et godt navn. De fleste tænker jo ikke kun på guldsmede, men på de falke, som vi kan være næsten sikre på at få øje på hvert efterår, hvis vi ellers kommer afsted på tur og kigger ud gennem øjnene 🙂

      Men det mærkelige med hensyn til skræmmeeffekten er, at selve hangarskibet i dag ikke er helt så farligt, fordi det er for svært at beskytte for følgeskibene – og fordi det jo lissom er en skydeskive i overstørrelse som de nye typer radar kan få øje på. USS middelhavsstyrkerne brugte vel Hangarskibene som base og control-center og kunne holde dem langt væk, helt udenfor Tyrkiets territorium(mare-torium?) De mindre krydsere kan forsvare sig selv med moderne våben og kunne trænge ind på fjendtligt territorium.

      Donald

      Monday, April 23, 2018 at 9:07 GMT+0000

      • Altså, amerikanernes taktik er jo at sejle med både af flere slags i en Carrier Battle Group: hvis du googler dette, ser du Abraham Lincoln sammen med 19! andre både. De nye Strike groups er mindre, til gengæld har de så de nye Amphibious skibe med, altså helikopter- og Osprey-hangarskibe. De kan tage sig af u-både, medens et par Guided Missile Cruisers tager sig af luftforsvaret.
        Men der er flere muligheder. Bl.a tank- og forsyningsbåde.
        Kun russerne har haft deres bevæbnede, så de, i teorien, har kunne klare sig på egen hånd.
        Udover, at USA satte Gerald R Ford i drift sidste år, har de en søster på vej. De er samme størrelse som Nimitz-klassen. Og der skulle følge yderligere 8.
        Udover Queen Elizabeth har englænderne endnu en på bedding.

        AagePK

        Monday, April 23, 2018 at 12:19 GMT+0000

        • Mht Hawker: de fleste engelsktalende vil uden tvivl tænke på guldsmeden, og den er da også et farligt dyr: især for fluer o.lign. 🙂

          AagePK

          Monday, April 23, 2018 at 14:20 GMT+0000

        • Det var under en (lang og lidt pauver) dokumentar om hangar skibe (carriers), at jeg forstod denneher kritik med at de store carriers var så sårbare, at det udgjorde en ændring af strategiske overvejelser. Wikipedia uddybede dette:

          Lacking the firepower of other warships, carriers by themselves are considered vulnerable to attack by other ships, aircraft, submarines, or missiles. Therefore, an aircraft carrier is generally accompanied by a number of other ships to provide protection for the relatively unwieldy carrier, to carry supplies and perform other support services, and to provide additional offensive capabilities. The resulting group of ships is often termed a battle group, carrier group, carrier battle group or carrier strike group.

          Men det er kun et overblik, artiklerne på wikipedia om udviklingen af Aircraft Carriers har meget mere stof (link:
          https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_the_aircraft_carrier )

          Men jeg kan ikke lige finde stedet, hvor der stod at udviklingen af destroyere og krydsere viste at man her havde en særlig nyttig våbenkombination, som nu fungerer i egen ret, altså ikke “kun” som beskyttelse mod jagerangreb på carrierne.

          Donald

          Wednesday, April 25, 2018 at 12:18 GMT+0000

        • Det er den nye generation af carriers, du har fundet frem til dér – meget interessant, og de er jo også milevidt forskellige fra Nimitz-klassen som jeg troede var gået på pension! Der kan man bare se 🙂

          Donald

          Wednesday, April 25, 2018 at 12:20 GMT+0000

    • PS: “når krigen er langt væk. Alle mand på dæk.” En ny rap stjerne? 😉

      AagePK

      Monday, April 23, 2018 at 11:46 GMT+0000

      • Ja, det er sådan man gør hvis man ikke er bange for at få et rap over fingrene! 😀 😀 😀

        Donald

        Wednesday, April 25, 2018 at 12:05 GMT+0000


Comments are closed.