Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for April 20th, 2018

Strategi i højere luftlag

HMS Ark Royal (engelsk hangarskib) og USS Nimitz ved kaj i Norfolk, Naval Station i Virginia

Karakteristisk når krigen er langt væk: Alle mand på dæk
US Carrier (Hangar Skib) af Nimitz klassen (den største) i 2004 på vej ud fra havneanlæggene i Norfolk, Virginia på mission mod terror

For et stykke tid siden blev jeg nysgerrig, hvorfor var det nu at Midway, den lillebitte atol-ø i Stillehavet mellem Hawaii og Japan, var blevet så vigtigt et stridsmål? Jeg kunne godt huske, at Midway var flådebase og at forsyningslinierne med Midway kunne gøres mere sikre. Hvis Japanerne fik kontrollen i det område – som de jo var lige ved at få – kunne US ikke gøre noget som gengæld for Japanske angreb på US civile i baser på Philippinerne, Thailand, Burma osv.

Men det overraskede mig at Midway slaget både blev den ultimative erkendelse af at hangarskibe var det vigtigste flådefartøj, den største magt-manifestation.

Jeg faldt over en historisk video om US carriers (fly-bærere, hangar-skibe) som viste udviklingen: Uden GPS og uden luftbåret radar var den eneste måde at finde fjenden visuel kontakt, enten af skibene selv eller af røgfaner. Afstand max 20-25 km. Men de store slagskibe kunne ramme godt UNDER horisonten, d.v.s. et slag kunne udkæmpes uden visuel kontakt. De første fly var recognosceringsfly, pontonfly, som måtte lande på vandet – osv – men da et fly for første gang sænkede et hangar skib med en torpedo, sluppet løs i passende afstand fra krigsskibet, så blev det jo pludselig klart at udgiften til carriers var godt givet ud. Sådan udvikledes ideen om rationelle, sikrede start- og landingsbaner på store skibe (især landingsbaner). Der blev brugt mange penge på alternative løsninger, såsom fly, der kan lande lodret (Harrier-jet) men de var dyre i brændstof, så man bruger stadig landingsbane.

Men hvornår tabte de store carriers deres strategiske fordel? Hvad er deres betydning i dag hvor de er oppe imod styrbare raketter, langtrækkende jagerfly, og hvor det er blevet lettere og lettere at finde en stor platform (et hangarskib af de store *er* virkelig stort!) på åben sø.

Billederne ovenfor viser et par exemplarer af den største carrier-type, som US stadig bruger. Der bygges ikke flere – men de ombygges ivrigt, med moderne sporingsteknologi og med support af moderne våben (incl. raketter).

Jeg er ikke helt sikker på hvorfor man opstiller mandskabet på kanten, men imponerende ser det ud. Et skib i den klasse kan have en besætning på 6000 mand, og mandskabspleje, mad, tøj, sko, post (det var dengang) var nødvendige services.

Advertisements

Written by Donald

Friday, April 20, 2018 at 18:33 UTC