Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Den Gamle Kogebog: Kan denne opskrift overraske?

Henkogning af hele gæs – kan også gøres med ænder og andet fjrekræ

Når jeg læser denneher overskrift: Hele henkogte Gæs, så ser jeg for mig de billeder, som Laura Ingalls Wilder med sine bøger dannede af USA i slutningen af 1800-tallet, South Dakota, hvor hendes forældre endte med at slå sig ned, med vidstrakte prærier, som ikke egnede sig til opdyrkning, og hvor vildt var et vigtigt supplement til kosten – ja kun et supplement, for der blev mindre og mindre vildt allerede i løbet af den første halve snes år omkring byen De Smet. Det fylder meget i Laura’s erindringer, nu kom der et gåsetræk – man skulle være på pletten. Og nogle år efter – der kom slet ikke nogen gåsetræk! Man kunne jo så holde fjerkræ selv. Når man slagtede en gås, skulle den bruges straks.

Det er her vores kok fra Tranekær kommer ind i billedet: Med omhu og dygtighed kan man henkoge hele gæs (og ænder) og så kan de holde sig i 3-4 måneder!

Men i opskriften mangler der et par forsigtighedsforanstaltninger: Beholderen, krukken, som kan rumme hele gåsen, skal selvfølgelig være gjort ren, og når man hælder kogevandet over gåsen i krukken, skal det være så varmt som muligt. Og så bør man allerede strax dække til med et låg, som er grundigt rengjort, helst skoldet! indtil det hele er blevet så koldt, at man kan lave et fedt-låg.

Gad vide hvor mange krukker og gryder, de har haft på Tranekær!

Mikrober skriver Kok Jacobsen ikke om, det var ikke velkendt.


Byen, hvor Laura Ingalls Wilder som barn kom til at bo med sin far og mor, lå i et område, der ofte plages af tørke. Præriegræs er det sidste step før ørken – men det vidste de nok ikke dengang. Byen blev anlagt 1880 som nybyggerby, allerede optaget som USA-område i 1883. Byen blev hurtigt en ko-by. I dag er der ca. 1000 indbyggere.

Advertisements

Written by Donald

Sunday, April 15, 2018 at 20:46 UTC

Posted in Fugle

Tagged with ,

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nej, egentligt ikke: når man har levet i skyggen af krigstider, og ens Mormor har udnyttet have og baggård til høns, duer, gæs, ænder og en gris, så kender man lidt til det. Selv om jeg i dag helst bruger fryser.
    Men i Brugsen kan vi få Confitte de Canard, som jo er den franske udgave af syltet and. Og sylte kender du jo vel selv: det er griskød konserveret på samme måde, hvor der også er et lag fedt øverst, et gammelt trik til at isolere for mug, svamp og bakterier.
    Googler du på syltet gås, kommer opskrifter.coop op med påstanden om, at der findes 620 opskrifter… 🙂

    AagePK

    Wednesday, April 18, 2018 at 10:32 UTC

    • Duck confit (French: //confit de canard// French pronunciation: ​[kɔ̃.fi d(ə) ka.naʁ]) is a French dish made with the whole duck. In Gascony, according to the families perpetuating the tradition of duck confit, all the pieces of duck are used to produce the meal.

      Det vil være morsomt at prøve en af de 620 opskrifter, men i første omgang vil jeg se, om jeg kan finde en lille frossen gås, som gerne vil hjem til mig og steges i ovnen. En rigtig vildgås ville ikke kunne være i ovnen.

      Donald

      Wednesday, April 18, 2018 at 13:14 UTC

      • I bogen “Hekla letter”, af Schaffelitsky de Muckadel (der var der sky igen! 🙂 ), er der en skøn episode, hvor skibshunden, kaldet Ål, lige skal til at smovse i noget smør, som er i den beholder, hvor kanonfedtet opbevares i. Det bruges til at fedte kuglerne i, så ikke de slår gnister på deres vej ned i løbet, eller sådan noget. Vi skriver 1848.
        Men ved det første slik opdager Ål, at nogen driver gæk med ham: under et meget tyndt lag smør befinder der sig mastefedt, og det beskrives som al det fedt, man skraber af de beholdere, hvori konserveret kød opbevares: det er noget harskt og uldent af mug, men kan stadig bruges til at smøre masterne med, så ringene i sejlet glider bedre.
        Marryat og Schaffalitsky stod højt på listen i min barndoms bibliotek.

        AagePK

        Thursday, April 19, 2018 at 8:34 UTC

        • Jeg husker også Kaj Schaffalitsky de Muckadel – både fra titelbladet på nogle børnebøger og fra en skolekammerat, som boede på Schlegels Alle (dengang tænkte jeg ikke over at det var store fine lejligheder, – medens min kammerat boede i en stuelejlighed som egentlig var en forretning.) Kammeraten vidste, at Schaffalitsky boede i ejendommen lige overfor. Selv om man ikke bor i en af de store Frederiksbergvillaer, kan man godt bo fornemt, og alle vejene ved enden af Vesterbrogade, Pile Allé, Søndermarken, Frederiksberg Have, Frederiksberg Alle var “fine steder”. Kammeraten havde endda *set ham*, forfatteren! Tænk engang! Men fortryllelsen ved (næsten) at kende én, hvis navn stod på en bogforside blev ikke mindre af at Schaffalitsky boede i en lejlighed og ikke et palads.

          Men nu ved vi jo at forfatter-erhvervet ikke ligefrem er den mest givtige forretning i Lille Danmark, så hvordan Schaffalitsky er kommet ind på forfattergerningen, og hvor godt forretningen er gået, det kan vi ikke opklare. Et kvalificeret gæt er, at han har levet af at undervise og har brugt sit store kendskab til historien som platform for sine fine børnefortællinger.

          Gad vide om de kunne læses for børn i dag? Jeg har desværre ikke nogen forsøgskaniner!

          Donald

          Thursday, April 19, 2018 at 11:42 UTC

          • Cai har sit eget kapitel, meget spændende, på wikipedia.
            Min kone oplevede en Schaffalitzky som farmaceut i Svendborg, jeg hans kone, der var lærer. Hun præsenterede sig med fornavn og Schaffalitzky: “Er det ikke også de Muckadell?”, spurgte jeg. Hun smilede undseligt:”Det bruger vi ikke til hverdag…!” 🙂

            AagePK

            Thursday, April 19, 2018 at 21:11 UTC

            • Der er altså også noget ved det navn, de Muckadell … enten lidt komisk, frikadelleagtigt, eller måske lidt oppustet? De har sikkert måttet høre for det mange gange, “Nu ikke noget mukkeri, Cai!”

              Og at være blevet gift ind i sådan et navn må være noget af en prøvelse.

              Min gode ven Thyrsted troede at grunden til at C. ikke ville giftes med mig var, at hun ikke ønskede at blive tiltalt “Fru Axel”.

              Donald

              Saturday, April 21, 2018 at 2:26 UTC


Comments are closed.