Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for April 15th, 2018

Den Gamle Kogebog: Kan denne opskrift overraske?

Henkogning af hele gæs – kan også gøres med ænder og andet fjrekræ

Når jeg læser denneher overskrift: Hele henkogte Gæs, så ser jeg for mig de billeder, som Laura Ingalls Wilder med sine bøger dannede af USA i slutningen af 1800-tallet, South Dakota, hvor hendes forældre endte med at slå sig ned, med vidstrakte prærier, som ikke egnede sig til opdyrkning, og hvor vildt var et vigtigt supplement til kosten – ja kun et supplement, for der blev mindre og mindre vildt allerede i løbet af den første halve snes år omkring byen De Smet. Det fylder meget i Laura’s erindringer, nu kom der et gåsetræk – man skulle være på pletten. Og nogle år efter – der kom slet ikke nogen gåsetræk! Man kunne jo så holde fjerkræ selv. Når man slagtede en gås, skulle den bruges straks.

Det er her vores kok fra Tranekær kommer ind i billedet: Med omhu og dygtighed kan man henkoge hele gæs (og ænder) og så kan de holde sig i 3-4 måneder!

Men i opskriften mangler der et par forsigtighedsforanstaltninger: Beholderen, krukken, som kan rumme hele gåsen, skal selvfølgelig være gjort ren, og når man hælder kogevandet over gåsen i krukken, skal det være så varmt som muligt. Og så bør man allerede strax dække til med et låg, som er grundigt rengjort, helst skoldet! indtil det hele er blevet så koldt, at man kan lave et fedt-låg.

Gad vide hvor mange krukker og gryder, de har haft på Tranekær!

Mikrober skriver Kok Jacobsen ikke om, det var ikke velkendt.


Byen, hvor Laura Ingalls Wilder som barn kom til at bo med sin far og mor, lå i et område, der ofte plages af tørke. Præriegræs er det sidste step før ørken – men det vidste de nok ikke dengang. Byen blev anlagt 1880 som nybyggerby, allerede optaget som USA-område i 1883. Byen blev hurtigt en ko-by. I dag er der ca. 1000 indbyggere.

Advertisements

Written by Donald

Sunday, April 15, 2018 at 20:46 UTC

Posted in Fugle

Tagged with ,