Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Den gamle kogebog af C. Jacobsen

with 5 comments

Et ord, hvori oversætteren fortæller hvilke ændringer hun har foretaget – og hvofor

Den Gamle Kogebog – indholdsfortegnelse-1, bemærk at der er et ord fra oversætteren

OBS hvis du har svært ved at læse texten kan man klikke sig frem til “Full Size”. (Klikke? Den beskrivelse har jeg undgået i mange år, men nu brugte jeg den alligevel i stedet for at selektere og requeste at fil på link bliver hentet. (Det er simpelthen for langt!))

Citat af oversætterens, Susanne Palsboes forbemærkning:

Det fremgår også af hans [Jacobsens] forord, at han synes man godt kan være sparsommelig, når man laver mad, så det gibber jo lidt i en nutids-husmoder, når han i en ret kommer 16-18 æggeblommer! Når der i hans originalopskrifter står “et lidet stykke smør” fremgår det at der er tale om 1/4 eller et halvt kilo.

Jacobsens køkken er så stort at en moderne replica ville blive en turistattraktion, især hvis man kunne spise dér!

Er det godt eller snyd, at man ikke får opskrifter for 20-30 personer, så mange munde, som skulle mættes på en gennemsnitlig dag på Tranekær i 1815?

I dag serverer Tranekær mad for mennesker, der har råd til en slotsferie

============================================================

Den Gamle Kogebog fortæller om principper mere end om gram, deciliter, minutter og Celsius; Jacobsen kendte måske ikke så meget til Celsius, men han vidste at kælderen var kold om vinteren, nok til at tingene ikke blev dårlige så hurtigt

Titelbladet af Den Gamle Kogebog er rimeligt let at læse for en nutidsdansk-kyndig – ikke sandt?

Advertisements

Written by Donald

Friday, April 13, 2018 at 18:49 UTC

Posted in Jordens Historie, Ord

Tagged with ,

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er sjovt at læse den slags gamle ting – det sætter ofte tingene fint i perspektiv og giver en glimrende demonstration af, at alt er relativt: Jeg synes fx, at det var meget betegnende, at det ikke var lig med at spare at bruge et hav af æg – hønsene havde man jo 🙂
    Det kunne sagtens være nyttigt at have opskrifter til mange personer – vores gamle kantinekok udgav en (rigtig god) bog med de retter, der havde været mest populære i kantinen. På den ene side stod opskriften til fire personer og på den modstående side stod samme opskrift til 100 personer. Meget god ide, og han fik vist solgt en hel del bøger til os, da bogen udkom.

    Ellen

    Saturday, April 14, 2018 at 7:52 UTC

    • Ja man havde jo hønsene – og var ikke ulovligt som det er i et parcelhuskvarter (er det ikke på grund af faren for hønselopper?)

      Det ville være næsten umuligt for mig at have flere end 12 gæster her. Men hvis man nu lejer et fælleshus, sådan som man kan ovre hos min søn, så er der pludselig god mening i at have de store tal til mange gæster!

      Donald

      Saturday, April 14, 2018 at 11:38 UTC

  2. Mht en kælderkold, eller kold kælder: man brugte jo at save is-bjælker ud på damme og søer, og så slæbe læssevis af is ned i specielle iskældre allerede i 1600-tallet; omkring dannelsen af andelsmejerierne begyndte man at bygge ishuse. Ved hjælp af is-salt-blandinger kunne is-mejerierne så fremstille dessert-is, og iøvrigt holde mælkeprodukterne kølet ned.
    På gården Egesholm ved Horsens havde man en iskælder, der rummede 60 læs is. De havde eget mejeri, til 32 malkekøer. Altså knap 2 læs is pr ko!
    Min tip-oldefar var mejeriforpagter ved Kattrup Gods, ikke langt fra Jyderup. De hentede også læssevis af is.
    Ja, nu springer jeg så lige i det: ser lige, at oldemor Wilhelmines bror Waldemar er portrætteret på nettet: i bogen Danske Mejerier Bd 1, der er lagt på nettet, fortælles om Kragerupgård, hvor jeg godt vidste, han var mejerist. Men her står en masse, jeg ikke vidste: han startede som den første i Danmark produktionen af Emmenthalerost, og havde 12 ansatte, herunder indfødte schweizere. De brugte 400 læs is om året! De fik lavet 118 tons Emmenthaler, 88 t myseost, og 24,7 t smør, om året.
    Nu har jeg da noget at fortælle familien!

    AagePK

    Saturday, April 14, 2018 at 11:27 UTC

    • Av – det var da interessant, ved du om Oldemor Wilhelmines bror fik bygget et is-værk? I Steinbecks roman “Øst For Paradis” ser man at den gode mand, faderen til de to sønner, der er som is og vand nånej, salt og peber, forsøger sig med en ladning salat til export i jernbanevogne kølet med is. Men pga. tidsfristen, strejke eller teknisk uheld går flere vogne salat i forrådnelse, stort tab. (Hvilket igen må minde os om at alt nyt skal prøves og forstås inden man kaster los).

      400 læs is kan man ikke basere en stor forretning på uden isværk. Tænk hvis der kom en mild vinter, så man ikke kunne gå ud på fjorden og skære skiver af is tli ishuset!

      Donald

      Saturday, April 14, 2018 at 11:42 UTC

      • Jeg er lige nået til bd 3, Ullerslev Mejeri, de har plads til 330 m3 is i kælderen! Og bogen er fra 1910. Det lader til, at kun få by-mejerier køber is, og enkelte har kulsyre-køling: det må være tør-is, masinfremstillet.
        Men P Trock fra Trocks forenede Mejerier var jo en fremmelig mand. Han havde også Petersgaard, foruden forpagtningen af Kragerupgaard: Wilhelmine var pige i huset der. Det var frk Suhr, der ejede Petersgaard i 1908, jeg har et smukt lille fotoalbum derfra.

        AagePK

        Saturday, April 14, 2018 at 12:40 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s