Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Forårsfarver i køkkenet

with 14 comments

Forleden opdagede jeg nogle billeder af mine kulinariske kreationer i sidste vinter, og måtte erkende at jeg for nærværende sjusker for meget … der skal være farver i maden og servering skal se pæn ud

Det er jo fantastisk rart at vi kan få friske grøntsager også i forårsperioden. Det kunne man ikke i min barndom; i Februar-April var kuler med kartofler og gulerødder ved at være tomme. Der var kål og æbler, og man kan lave en dejlig råkostsalat med revet rødkål, revne gulerødder, æblestykker, rosiner, lidt olie-eddike dressing.

Hvad havde man mere i Marts-April? jeg husker det dårligt. Man kunne få importerede dyre sydfrugter – appelsiner og bananer, hvad mere? Hvornår kom de første drivhusgrøntsager?

Forårsperioden var tidligere så fattig på grøntsager, at det medførte vitaminmangel. – Undtagen hvis man spiste kartofler nok, selv sene (gamle) kartofler er i stand til at opfylde behovet for C-vitaminer!

Advertisements

Written by Donald

Thursday, April 5, 2018 at 11:07 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with

14 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det så da godt ut 🙂

    Mormor

    Thursday, April 5, 2018 at 12:05 UTC

    • Ja, det var dejligt frisk! en rigtig vitaminindsprøjtning – og rigtig “slankemad” 🙂
      Klem på dig! ❤

      Donald

      Thursday, April 5, 2018 at 15:38 UTC

      • Slankemad? Ja, hvis man ikke kompenserer for det lave næringsindhold ved at tømme et helt salatfad! (og går ned til pølsevognen bagefter! Ha-ha!)
        I Indien spiser de overvejende vegetarisk, og fylder op med (s)polerede ris: ingen næring what-so-ever! Og de æder og æder!. Og da kroppen jo stadig skriger efter aminosyrer, mineraler og vitaminer opnår den stadig ikke den rigtige mæthedsfornemmelse. Så indiske koner fylder godt og grundigt, især bagtil, mens mændene kan have store Buddha-maver.
        På lærerseminariets sundhedskursus blev vi præsenteret for et meget stort eksperiment, man gentog flere gange og steder op igennem -50 og -60’erne: en masse børn var blevet sat til at spise frit fra et veldækket bord, efterfølgende vejede man resterne: efter en periode, eksempelvis 2 måneder, regnede man sig frem til indtaget, og se: ungerne havde gennem perioden spist meget varieret, men slutresultatet var det samme overalt: de fik det de skulle have. Dog måtte man styre deres fedt- og sukkerforbrug.
        Så ved at have en balanceret kost, med relativt stort proteinindhold, kan mængden holdes nede, man bliver mæt, og ikke så oppustet; og fuldkorn fremfor polerede ris og fint hvedebrød: hvede er en kuvøseplante, og burde sket ikke dyrkes i Danmark: alt for meget frøhvide i forhold til kimdelen, og dermed næringsstofferne. OK til hvede-øl, men ellers…

        AagePK

        Sunday, April 8, 2018 at 5:24 UTC

        • 😀 😀 😀 – der er en Statoil med ristede pølser, men ellers er der både Rema og Netto med færdigretter, pølser, salater osv. – jeg køber altid råvarer, og Rema’s er ret gode.

          Iøvrigt spiste jeg hele salatskålen plus to kartofler og 1 hårdkogt æg – eller noget i den retning. Jeg er ikke så sulten for tiden.
          Jeg kender ikke den historie, men den passer mig godt, find ind til din egen sult- reflex. Hvis du får lyst til piratos, chokolade, cola og pizza, så ved du at appetitreguleringen er i stykker. Da jeg havde kvalme under virus-infektion i februar-marts (og lidt igen nu) havde jeg lyst til blåbær og jordbær på havre med syrnet mælk (Kefir eller “kærnemælk”) – til dels fordi man overhovedet kunne få bær!!!

          Kiwi’erne røg ogs ned uden problemer 🙂

          Donald

          Sunday, April 8, 2018 at 11:15 UTC

  2. Vi var nok privilegerede på landet. Det var ren selvforsyning, og der var nok af det.

    Den stod i min barndom på kål, porrer, gulerødder og kartofler, og det er stadig mine foretrukne vitaminkilder.
    Grønkål, rosenkål og hvidkål. De to første kålarter stod i haven ved siden af vinterporrerne og hvidkålene var kulet ned sammen med kartofler og gulerødder.
    Hvidkålene havde det med at begynde at gro i løbet af vinteren. De nye skud smagte fortrinligt i rå tilstand,når man knækkede med af. De ringeste kål fik kvierne.
    -Og så var der kålrabi; altså kålroer. Et par af de små kålroer fra kulen, som ellers var beregnet for kvierne, blev taget ind, skrællet, skåret i tern og kogt. Serveret som stuvning i stil med stuvet hvidkål.

    Køerne fik ingen, eller helt minimale mængder, af kålroerne. Kålsmagen går i mælken.

    Jeg går -hvis jeg kan tillade mig det- uden om blandede salater. Det er for mig at se et sundhedsmæssigt og smagsmæssigt stærkt opreklameret produkt. Særligt hvis det hele driver af madolie.

    natural2222

    Friday, April 6, 2018 at 4:07 UTC

    • Jeg hørte engang at sukkerroer også kan tilberedes som kålrabi – og egentlig smager godt, er det en skrøne?

      Vi mangler løg på listen over hvad der var rigeligt af også om foråret – de må også være fulde af vitaminer.

      Jeg kan rapportere at den viste blandede salat fik en sur dressing og ikke smagte særlig godt! Men med en rest kød og kartofler var det dog udmærket 🙂

      Donald

      Friday, April 6, 2018 at 7:19 UTC

  3. Ja rigtigt, løg. Vi havde nu ikke mange løg i haven. Løg blev nærmest kun brugt til at blande i kødfars og små løg blev brugt sammen med syltede asier.
    Vi fik stort set aldrig oksekød, så der var ingen løgforbrug dér. Kreaturerne blev solgt til slagteriet, når de ikke kunne malke mere og tyrekalvene blev solgt som spæde til viderefedning. Det har nok været en for stor mængde kød på én gang.

    Sukkerroer husker jeg ikke anvendt i husholdningen; men jeg har hørt, at man blandede dem i rødbederne ved syltning. Det drøjede på sukkerforbruget. Sukkerroer indeholder ca. 16 procent sukker, hvilket er langt over rødbeders sukkerindhold.

    natural2222

    Friday, April 6, 2018 at 9:01 UTC

    • Det var en dreng (gymnasieelev) fra landområderne på Lolland-Falster, som fortalte at man kunne bruger sukkerroer – uden problemer. Som drøje af rødbeder er det jo oplagt! 🙂

      Vi spiste bestemt ikke meget kød dengang, men pølser og blodpølser, hjerter, lever og tunge var på menuen og smagte fantastisk – min mor lavede alt muligt for at holde budgettet. Og så var der mange fiskehandlere på Vesterbro dengang – man kunne få sild og torsk for næsten ingen penge.

      Men om foråret var det grøntsagerne, som voldte problemer, og det er helt anderledes i dag.

      Donald

      Friday, April 6, 2018 at 9:07 UTC

  4. Fra gammel tid skulle der serveres “9 slags kål” skærtorsdag, kål i betydningen grønsager: en grønsagshave hedder stadig kålgård på sønderjysk. Jeg husker ikke alle 9, men der hører da selleri til. Ingen klar suppe, eller gule ærter, uden selleri! Og selleri-bøf! Jordskokker, persillerod og pastinak havde vi da også. Foruden ærter og diverse bønner, både grønne, gule voksbønner og vælske krøb op ad stængerne i haven. Hestebønner stod i rækker.
    Min moster havde gartneri i Tåstrup: i ’50-erne specialiserede de sig i karse, og de lavede selv æskerne, fætter Niko var på akkord, og tjente gode lommepenge. Det var trææsker, plastikbakkerne kom senere, vist samtidigt med lego-klodserne. De dyrkede også tomater; det gjorde man også på Ærø, og eksporterede dem til København. Det var frilands.
    Sukkerroer blev kogt med gulerødderne, og så blev der tilsat blomme, hyben eller æble: på den måde fik man marmelade uden at skulle slide på sukkermærkerne under krigen. Min mor kogte også “flæsk” til julegodterne af sukkerroer og gulerødder. I min lærerindes hjem lavede de også kartoffelmel selv. Og svigermor dyrkede cikorie på Falster: rødderne kunne ristes til kaffen.
    Jeg er ikke helt hjemme endnu, vi kom til Holbæk fra Madeira via Stokholm, så jeg har ikke mit bibliotek ved hånden, ellers kunne jeg bedre konferere om, hvilke afgrøder der også var i besættelsen og efterkrigstidens mangelsamfund: der skulle jo vitaminer til under alle omstændigheder.

    AagePK

    Sunday, April 8, 2018 at 4:51 UTC

    • Selleri – klart, den havde jeg glemt. Den brugte min mor i suppe, jeg tror ikke man kunne få færdige supper i 1950, men hun lavede kogt oksekød (er det bov stykket eller ribben?) og dagen efter suppe med gulerødder og selleri. Jeg prøvede engang at lave selleri”bøffer” men det gik ikke godt.

      Jeg mener ikke at grønthandlerne i 1955-70 (som jeg kan huske fordi jeg somme tider købte ind for min mor) havde pastinakker, peberrod, jordskokker og den slags.

      Det minder mig om cafeteriamanden som serverede Irsk stuvning: Jeg spiste og roste og han svarede: “Det er sidste gang jeg laver det, der er ingen, der vil spise det! Og det er et stort arbejde.”

      Jeg må jo så selv igang. Lige nu føles det som noget jeg ville kunne spise uden kvalme. Maven er ellers helt i oprør.

      Donald

      Sunday, April 8, 2018 at 11:20 UTC

      • Og så tror jeg, vi har glemt de røde: rødbederne, og rabarber.
        Men Mor drev jo også cikorie frem, som julesalat, og der var skorsonerrødder. Bortfelderroer, Cardon og Havrerod var sjældnere set, men fandtes, og peberroden stak vi også i haven. Græskar blev syltet, ligesom asier, drueagurker og grønne tomater.
        Er der snart mere? 🙂

        AagePK

        Thursday, April 12, 2018 at 9:12 UTC

        • Pludselig åbner sig et væld af muligheder, et væld af årstidens grøntsager. Jeg kan godt forstå at Erwin Lauterbach så mulighed for fornyelse dengang for ca. 30 år siden da han udgav en bog om udnyttelse af sæsonens grøntsager – Vegetarisk Saisonkøkken. Han er vist ikke selv vegetar, men derfor kan man jo godt interessere sig for grøntsagernes muligheder.

          Donald

          Thursday, April 12, 2018 at 10:23 UTC

  5. Jeg tror, Farmer og Aage har nævnt alt, hvad jeg husker fra barndommen … jeg er jo også opvokset på en gård, så vi har aldrig manglet fjerkræ, okse- eller svinekød, og alle de nævnte grønsager kom fra køkkenhaven. Roer af nogen art har vi aldrig gjort i – ingen af os brød os om smagen. Om mine farforældre brugte roer under krigen, ved jeg ikke.
    Kyllingeretter er godt, hvis man har kvalme. Lærte jeg, da jeg var i kemoterapi …

    Ellen

    Thursday, April 12, 2018 at 7:45 UTC

    • Ja kyllingeretter er gode mod kvalme, – og det er meget nemt i dag, noget af det nemmeste at lave.

      Grunden til at jeg nævnte roerne var at jeg for mange år siden havde denne her gymnasieklasse med både rige og fattige børn, land-børn som var optaget af “roekampagnen”, og bybørn, som ikke kendte til det (andet end hvad man læste i lokalblad og lign.) og jeg tænkte at det kunne være morsomt at høre, om man somme tider – hvis man ikke havde andet – kunne få god mad ud af en sukkerroe. Der var én dreng, som nu må være 40 år, som interesseret fortalte, at man godt kunne lave noget mad med sukkerroer. — Formentlig som ingrediens i en ragout, men det husker jeg ikke. Der var forbavselse i klassen, og jeg tænkte at det skyldtes den store forskel i forældreindkomst.

      Men bagefter kom jeg til at tænke på at han måske mente kålroe eller kålrabi.

      Donald

      Thursday, April 12, 2018 at 9:04 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s