Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Det er ikke mit problem – men alligevel

with 10 comments

For 5 år siden stod teknikerne på Lokalbanens banelegeme ved Vejby Station og målte, hvor langt der var ned til grundvandet, som stod op til banelegemet. Jeg spurgte hvad de lavede, og fik som svar at de undersøgte hvor meget vand der var.

Derefter bestilte de tankvogne, kloak-vogne, som kom og sugede vand op. Det er kommunens opgave at sørge for dræn, så det ville de ikke tænke nærmere over.

Lige på dette sted krydser banen udspring til Maglemose Å, man kunne kalde det Vejby Å, men gamle kort viser, at det allerede for 200 år siden var gravede afvandingskanaler, selve å-løbet går længere mod syd og vest. Kort sagt, det er et vådområde, som afvander bakkerne i Vejby.

Hvad kan det nytte, at jeg spørger kommunens tekniske afdeling om det er god økonomi at Lokalbanen skal reparere skinner – udligne, justere hele tiden, – hvis man kunne stabilisere ved at dræne?

Riget / kommunen fattes penge. Det er kassetænkning, når to enheder ikke effektiviserer ved at gå sammen om en udgift.

Tog, som skal kunne køre hurtigere end 40 km/t skal ikke være udsat for personer eller dyr, som hopper ud på banelegemet foran toget, derfor har man opsat hegn og gravet en grøft

Lokalbane-teknikere igang med at udbedre sporets fundament; pilekrattet viser at det er vådt område

============================================================

Grøften skulle også hjælpe med at fjerne vandet, som for 3 år siden stod 20 cm. under skinnerne – men der er stadig vand helt op til midt på banelegemet; dette er IKKE fotomontage

Hegnet beskytter især ved den gamle overgang – andre steder har det været nok at grave en grøft og lave en lille vold

============================================================

Denne vinkel giver måske bedre mulighed for at se hvor højt vandet står – grøften fuld af vand

Her ses, at det ikke er en enkelt, overfladisk vandpyt efter tø og regn; grøften er fuld af vand hele vejen (vi ser mod øst på billedet, henimod to store vandhuller som dog er udenfor billedet – undskyld – men de vandhuller ses på posten fra 27.Marts 2018 …

Advertisements

Written by Donald

Monday, March 26, 2018 at 6:33 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er ikke sikkert, at det bliver bedre ved evt dræning: hvis der er meget plantemateriale såsom tørv i undergrunden, risikerer man iltning, så hele traceen synker, og så er man jo lige vidt. Det var ved at ske for Egeskov Slot for et par somre siden, da vi havde en langstrakt tørke.

    AagePK

    Saturday, March 31, 2018 at 19:59 UTC

    • Det er jo rigtigt nok, at der kan være tørve-områder netop sådan et sted, hvor der har været et sumpet område og afvandingskanaler. Det problem mener jeg man er stødt på i Gribskov, hvor sporet for banen på strækningen lige før Kagerup går gennem en mose. Jeg ved ikke om man vil omlægge den strækning – man har vist udvidet banedæmningen nogle gange siden det første anlæg, som kaldtes et “grydespor” fordi man brugte halvkugler af støbejern som en slags sveller – det var billigere, synes jeg der stod.

      Jeg havde ikke hørt om Egeskov slot – tænk at man har bygget stort og dyrt på våd humusagtig grund. Samme problem som lodsejerne ved Søborg Sø har haft, jorden faldt sammen, når man tørlagde Søborg Sø. Men det problem vil man nu “løse” ved at der skal vand i Søborg Sø igen.

      En strøtanke angående byggeri på gyngende grund: Københavns Rådhus er en ret overvældende murstensbygning, jeg synes jeg har læst og at vi har diskuteret det før, hvis man bygger højt med mursten (uden passende aflastning) så bliver stenenes pres så stor, at de nederste sten kan begynde at smuldre. Rådhuset er med andre ord TUNGT. Det står – hvis jeg husker rigtigt – på egestammer, som er banket ned i sumpjorden. Hvis den tørrer ud, smuldrer stammerne og rådhuset falder sammen.

      Af en eller anden grund får det mig til at tænke at jeg er heldig at bo her …

      Donald

      Wednesday, April 4, 2018 at 22:07 UTC

      • Nej-nej-nej: Egeskov slot er også, lige som Rådhuset, og mange andre bygninger, Venedig f.eks, bygget på nedrammede egepæle. Den teknik kendte allerede vikingerne: broen over Ravning Enge er jo også bygget på pæle, lige rammet ned i mosejorden. Og alle steder frygter man tørke, da ilt sætter fart i nedbrydningen af veddet.
        Højhuset Langenæs, findes på wiki, er Danmarks højeste murstensbygning: 55 meter.
        The Anaconda Smelter Stack, se engelsk wiki, har en muret skorsten på 169,2 meter.

        AagePK

        Sunday, April 8, 2018 at 16:00 UTC

        • I al beskedenhed, min ydmyge mening, det var dog utroligt dyrt at nedramme så mange pæle at man kunne bygge en bygning så stor som Københavns Rådhus ovenpå! Jeg fatter det ikke. Hvis man vil, så kan man i dag gradvist forbedre fundamenter ved indsprøjtning af cement – men sikken et tryk, der skal til under tykke rådhusmure. Navnet RÅD-hus får en helt anden betydning, når man ved at egestolperne RÅDner før eller senere.

          Der er forskel på kvaliteten af mursten, hårdhed, pulveriseringsgrænse og den slags. Man kan godt fordele trykket, rådhustårnet og alle andre >4-etages Københavnerhuse har tykke mure neders. Måske har “The Smelter Stack” bygherren fundet på en bedre metode. Jeg kunne ikke lige finde trykfordelings-metoden Smelter har brugt, men der må være udført noget tankarbejde der! 🙂

          The Anaconda Smelter Stack is the tallest surviving masonry structure in the world with an overall height of about 585 feet (178.3 m), including a brick chimney 555 feet (169.2 m) tall and the downhill side of a concrete foundation 30 feet (9.1 m) tall.

          Donald

          Sunday, April 8, 2018 at 17:32 UTC

          • Amalienborg fik jo fornyet et af palæernes egetræsfundamenter for nogle år siden: det er altså mere holdbart, end man skulle tro. Venedig står jo også, endnu, selv om hele herligheden hviler på egetræer.

            AagePK

            Sunday, April 8, 2018 at 19:59 UTC

            • For det første synker Venedig, for det andet er det synd at spilde alle de egestammer (de skal stå tæt!) for at bygge et sted, der ikke er egnet.

              Det er forbavsende, at man gør sådan noget – men i Venedigs tilfælde ved vi jo godt, hvad den historiske kontext var – beskyttelse mod pirater og fred for landkrabber – men hvad med Københavns “Nye Rådhus”? Jeg har iøvrigt været i Siena og set den bygning, man siger Nyrop modellerede efter og jeg blev meget forbavset, det er en sølle bygning ved siden af Nyrops kæmpeborg!

              Københavns Rådhus blev bygget efter en “Verdensudstilling” på den grund, med paladser af glas eller drivhuse eller hvad det nu var, lette bygninger sammenlignet med Nyrops. Men jeg kan stadig ikke se nogen grund til at bygge et tungt hus midt i en sump. I Københavnsområdet ville det (måske, jeg er ikke skråsikker!) være bedre at bygge ude ved Carls Berg, eller der hvor nu FOA ligger – men var det mon for langt at gå, eller er det også sump-områder?

              Hvor mange egestammefunderede huse er der i Berlin, Sumpbyen over dem alle, som jo stadig har dæmninger over det hele, det kan man høre på navnen, “Kurfürsten Damm” mv.

              Donald

              Monday, April 9, 2018 at 12:59 UTC

            • Venedig synker ikke, det ser bare sådan ud. 😉
              Det er Adriaterhavet, der stiger, samtidigt med, at sedimenter fra Po og andre floder forhindrer afvanding. De fremherskende vinde Bora-en og Scirocco-en får på hver deres årstid vandet i Adriaterhavet presset op i Venedig-bugten; samtidigt har den store udgravning af sejlrenden til Marghera, der skulle lokke flere krydstogtskibe til byen, gjort det nemmere for vandet at fylde lagunen omkring Venedig.
              fundamentet under byen er bygget op ved at egetræpæle er rammet lodret ned i de sedimenter, øerne er dannet af. Herpå har man lagt en ponton af 2 lag lærkestammer, kaldet Zattaron, og ovenpå igen et fundament af mursten. Dernæst er husene bygget af hule mursten, kaldet mattoni. Det sparer vægt. Nogle af husene, især i Ghetto’en, har jo temmeligt mange etager: alle jøder skulle jo bo der, og det gav trængsel. Derfor byggede man i højden, til gengæld var højden i stuerne ikke noget at prale af, folk blev ret krumbøjede.
              Og jeg, som troede, at sumpbyen over dem alle var Sct Petersborg! Nå, men der måtte man tihvertifald også banke pæle ned, før man kunne bygge.
              Gad vide, om min bedstefars hus i Slesvig også var bygget på pæle? Det blev bygget i 1400-tallet, og sank mere og mere sammen i den ene ende: tabte man en lerkugle, eller mønt, i min mormors køkken, trillede den helt hen til trappen ned til siderummet. Men måske var det bare tømmeret i bindingsværket, der skrumpede. Huset var jo 4 etager højt, plus tag. Lokummet hang som en svalerede på bjælker mi smøgen mellem to huse, og så var der en lang hønsetrappe til natmanden. Uf, det var fælt at sidde derude, vinden peb ind mellem brædderne, og man kunne se helt ned til gaden.

              AagePK

              Tuesday, April 10, 2018 at 8:09 UTC

            • Det var nyt og spændende! (Mere senere).

              Donald

              Tuesday, April 10, 2018 at 13:22 UTC

  2. Hvis humusindholdet i den underliggende jord er højt, kan der ske sætninger; men banen har ligget der i rigtig mange år, og tidligere var man meget opmærksom på dette problem.
    Ved anlæg gravede man humuslaget væk og erstattede med sand/sten. Ved større moseområder førtes banen udenom.

    Der er en klar tendens til at undervurdere skaderne ved manglende afvandingsvedligeholdelse.

    natural2222

    Sunday, April 1, 2018 at 2:51 UTC

    • Ja – og kommunen fattes penge. Der er ikke prestige i at dræne ordentligt. Jeg har lovet vores lokale politikere at skrive noget – og det her er et oplagt emne.

      Donald

      Wednesday, April 4, 2018 at 22:08 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s