Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Kompromis – læhegn vs. solindstråling

Morgensol på nordsiden

Det er selvfølgelig forventet, men det føles som et mirakel, at solen nord om nabohus og læhegn fanger buxbommen på nordsiden af huset, udenfor køkkenvinduet.

Advertisements

Written by Donald

Monday, March 19, 2018 at 12:25 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg synes også om forventede mirakler. I stuen kan solen skinne hver dag året rundt, men når det er kortest tid er det kun ganske få minutter. Men den gør det. Nu er det meget mere det sker, hvilket er fornøjeligt og dejligt.

    Jørgen

    Wednesday, March 21, 2018 at 15:40 UTC

    • Ja det er herligt, når solen kan komme omkring eller rettere over hjørnerne og sætte smukt lys på huse og haver!

      Donald

      Thursday, March 22, 2018 at 21:31 UTC

  2. Det er en evig balance. Ønsket om læ og ønsket om sol.
    Læhegnene i marken har det på samme måde. Alt efter beliggenhed og jordtype er der normer for optimal afstand mellem hegnene.

    natural2222

    Wednesday, March 21, 2018 at 18:21 UTC

    • Det var nyt for mig – jeg vidste blot at Fyn har haft tradition for levende hegn i større tal end man havde på Sjælland (det var noget min far fortalte – så jeg tager forbehold for om det er rigtigt!)

      Donald

      Thursday, March 22, 2018 at 21:33 UTC

      • Særlig Sydvestfyn er beriget med mange levende hegn; men resten af øen kan også godt være med.

        natural2222

        Friday, March 23, 2018 at 5:08 UTC

  3. I Vest- og Nordjylland har læhegn og -bælter været afgørende for muligheden for at opdyrke jorden, især pga sandflugten. Selv i vor tid kan man opleve sandstorme i Vendsyssel, når markerne er tilsået om foråret, og der så rejser sig en storm efter en tørkeperiode. Så skal man have lys på bilen, eller blive hjemme.
    Og i Sydslesvig var de levende hegn en lærestreg for preusserne og østrigerne, der ikke var vant til at skulle nøjes med vejene, når de rykkede frem. De blev ofte fangede o vejkryds, hvor de ikke bare kunne sprede sig ud over markerne for at angribe over en bredere front. Således berettet af Theodor Fontane, der fulgte hærene som journalist i 1864. Men det var det samme under slaget på Isted Hede: her kunne man tale om en slagtebænk! Syng bare med på den gamle færøske kirkemelodi, som Grundtvig brugte til:”Påskeklokken kimed mildt fra den danske kyst…”, og fortsæt bare med :” Det var på Isted Hede, og så i Øvre Stolk…” Sangen er på melodi af Heise, og hedder egentlig:” Det var en sommermorgen.”

    AagePK

    Friday, March 23, 2018 at 10:05 UTC

    • Men AagePK – jeg husker bilvejene gennem Holsten og lavlandet på vejen til Bremen som forholdsvis store flade marker med mange afvandingsgrøfter og med mange levende hegn – de tyskere kan da ikke have været helt ubekendt med læhegn? Til gengæld kan jeg så også huske at have set skrånende marker i bakkelandet omkring Braunschweig uden ret meget levende hegn.

      At Tydskerne måtte nøjes med markerne må betyde, at markerne var våde og for vanskelige for fremtrængen, og at man derfor ikke kunne angribe fjenden over en bred front må betyde at man skød og dræbte stillinger langs med vejene og bebyggelserne? Tænk at man bare skød og dræbte hinanden, tænk at Bismarck faktisk prøvede at undgå det, at Københavnerne troede at når de havde vundet over en lille tysk styrke i 1849, så kunne de igen i 1864 – men jeg vil ikke ærgre mig over “dumme danske beslutninger” blot minde om at det socialt ansvarlige samfund, som blev opbygget med møje og besvær i 1900-tallet, er ved at blive afmonteret og ikke bare økonomisk tilpasset de reelle økonomiske begrænsninger.

      Donald

      Friday, March 23, 2018 at 12:42 UTC

      • Al’så Donald: jeg skrev Sydslesvig, og ikke Holsten, ikk’?
        Nå, men prøjserrne og østrigerne lever endnu længere inde i landet, og har ikke brug for så meget læ, som slesvigere og holstenere. Dér var de tydskes hære ikke så kendt med forholdene. Og Fontane beskriver levende, hvordan overgangsforsøget ved Mysunde ved Slien gjorde tydskerne knuder, hvorimod de danske officerer roses for deres udnyttelse af geografien. De havde jo haft tid nok til at måle sig frem til afstande i terrænet, så de kunne skyde meget præcist mht afstand. Det er ret væsentligt. Grenene bar ikke blade, så man kunne se hver enkelt soldat; til gengæld stod de tæt nok til, at hverken hest eller kanon kunne komme igennem. Husk: der var streng frost i ’64, så det var ikke mudderet, der drillede.
        Det var noget andet ved Påskeslaget ved Isted; men også her var var de danskes udnyttelse af terrænet afgørende, og de slesvig-holstenske meeromslungne insurgenters tydske forbundsfæller trak jo også følehornene til sig som følge af de store tab: de var ikke populære i baglandet.
        Danskerne vidste altså, hvor de skulle beskyde den fremtrængende fjende, hvorimod tydskerne ikke var klare over, at de var nødt til at følge vejene, og derfor måtte løbe spidsrod, begge gange. I 1864 var retrætestillingen ved Sankelmark også lagt, fordi en sø og et bakkedrag tvang vejen ind i et snævert stræde, så den danske arrieregarde kunne låse den tyske avantgarde fast: ikke noget med at gå udenom og falde danskerne i ryggen.
        Jeg må snart ned og besøge min gamle klassekammerat Jørgen-Peter: han er blevet udnævnt til tilsynsførende ved de danske monumenter og krigergrave syd for grænsen: det kunne blive en spændende tur. Også kulinarisk: han kender de gode kroer, hvor man kan få Bauernfrühstück og stegt sandart!

        AagePK

        Friday, March 23, 2018 at 18:46 UTC

        • Hmmm … jo, du skrev Sydslesvig og ikke Holsten – og så er der lige den ting mere at jeg ikke er sikker på, hvad det er for landskaber, jeg husker; var det 2016 en tidlig morgen på vej mod Hamburg fra Puttgarten, det er jo også Holsten (var Fehmern også Dansk? Og Lübeck omegn? Eller var Holsten af en anden udstrækning den gang?) — eller var det en køretur fra Lübeck til Kiel og videre til Flensborg en helt anden gang, for mange mange år siden? Ja det skal jeg selvfølgelig ikke spørge dig om. Problemet er jo at jeg blander Slesvig og Holsten sammen og anser det hele for at være Nordtyskland eller Syddanmark afhængigt af årstallet.

          Er det, som Tydskerne kom ud for, at man ikke kunne gå over de gennemvåde marker uden at sidde fast, og kanoner kunne ikke trilles videre? eller var det bare bekvemmelighed, at de holdt sig til vejene?

          Jeg husker nogle underlige detailler fra før Buk Swienty begyndte at interessere sig for 1864: De Meza havde et stort telt med trægulv, og opvarmet, med klaver (“flygel” sagde P2-manden, men det har nok snarere været et “taffel-klaver”, som i grundkonstruktion har samme idé som flügel-instrumentet:

          Denne type klaverer blev fra ca. 1850 byggede på fabrikker med støbejernsrammer. Det holdt stemningen længere og blev et billigt og pålideligt alternativ til det dyre flygel.

          )

          Og De Meza mente jo at soldaterne skulle transporteres i tog under tilbagetrækningen, men det syntes Københavnerne var for dyrt og dumt!

          Når man hører om disse ting og iøvrigt hvis man har set Swienty’s dramadokumentar om den moder i Kjøbenhavn, hvis 7 sønner (eller var det “kun” 5) blev dræbt i krigen 1864, så tænker man jo sit om hvor frygteligt det er ikke at have nogen som helst viden om militær og slagmarker. Min viden stammer fra Pastor Stub, som forklarede hvorfor Napoleon blev kaldt et strategisk geni, – med et exempel: Han så, at man fra det yderste af en mole på en Riviera by kunne beskyde hele byen og dermed få terroristens magt over byen. Det gode ved Stub var at han underviste i ting, som man havde glæde af at vide noget om – religion eller ej.

          Tilbage til sagen … de soldater og deres officerer var jo dygtige, når du fortæller at de kunne holde Tydskerne stangen ved at udnytte terrænet. Var det så ikke også sådan, at Tydskerne havde nye kanoner, hvormed man kunne skyde langt længere end før henover Flensborg Fjord, terror-bombe (terrorbombe hvis du foretrækker uden bindestreg) hvor Danskerne stod på Nordsiden – Slaget er jo tabt, så jeg har aldrig rigtig gået op i detaillerne, – det vigtigste her er vel, at Danmark mod sin vilie blev etnisk renset ved at alle tysksindede blev udelukket. Eller noget …

          Donald

          Wednesday, March 28, 2018 at 5:39 UTC

          • Nej, nej, og atter: nej: Markerne var bundfrosne, de danske soldater savede render i Sliens is, der ellers var så tyk, så den tyske hær kunne trave lige over.
            Og det var heller ikke bekvemmelighed, der holdt tyskerne på vejene: det var, som jeg skriver, læhegnene. De var så tætte, så heste og kanoner ikke kunne komme igennem. Og det kunne ikke nytte at fælde det første hegn: de næste kom jo 50 meter længere henne, det var et Sisyfos-arbejde.
            Det var altså læhegnene, der bremsede den tyske hær.
            Selv husarerne, der jo normalt brugtes til lynhurtige overfald, havde ingen værdi i dette terræn. Og kanonerne kunne ikke sigte efter en fjende, de ikke kunne se gennem 3 lag hegn.
            Nu vil jeg nyde min aften på balkonen over havnen i Funchal: hotellet har sat en bouteille Madeira Rainwater fem. Den skal fjerne støvet fra dagens videnskabelige ekskursion: med foredrag om de forskellige vulkaner, der dannede øen. Spændende! På tirsdag tager Felipe os ud for at kigge endemiske sommerfugle.

            AagePK

            Wednesday, March 28, 2018 at 21:47 UTC

            • Først nu kan jeg se det for mig! Ja, vi har også haft et læhegn her, som var uigennemtrængeligt for alt undtagen savende bulldozere (findes det?)

              Ellers er de læhegn, der dukker op for mit indre blik, sådan nogle med afstand mellem træerne.

              Og så ønsker jeg en god dag i Funchal – det må blive en herlig ferie!

              Donald

              Thursday, March 29, 2018 at 9:47 UTC


Comments are closed.