Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for March 2018

Så kan man igen få is i Ishuset

Ishuset ligger, så det er synligt helt til Liseleje (hvis man har kikkert)

Langfredag var “fridag” eller helligdag efter en krævende Torsdag. Jeg kørte jeg til stranden og havde egentlig ikke tænkt mig at gå en tur, men købte en is-kaffe (Ishuset åbner i Påsken – selv om det var koldt var der mange kunder 2 timer efter lukketid) og gik hen til udsigten – og benene havde det egentlig meget godt, så jeg gik længere, ud til stenrevet, som i lavvande er synligt og ved normal vandstand tiltrækker måger og vadefugle. Der må være mange spiselige småkravl om sommeren.

Der var nu ikke mange fugle, men solen og luften – det var jo bare smukt, og det var måske ikke den værste måde at mindes historierne, som er knyttet til Påske.

============================================================

Stængehage, en ganske lille bule på kysten

Selv om der ikke er en sjæl at se, er der mange fodspor i sandet

============================================================

Friskolerne eller indre mission har udsendt en påskeavis, som fortæller den klassiske myte om genopstandelsen

Hjemturen i læ ad Strandvejen – selv halv syv var det lyst med blå himmel

Advertisements

Written by Donald

Saturday, March 31, 2018 at 22:10 UTC

Posted in Blogosofi, Hav

Tagged with , , ,

De smukke vandhuller

Let regn og tåge over vandhullet på den lave ende af Vejby-marken – set fra Skolestien
Husene i baggrunden ligger på den anden side af banelegemet og mit hus ses næsten ikke længst til højre

Jeg troede at børn legede og trampede i de to små vandhuller her, men det må de jo ikke og da vandhullerne ligger inde på en dyrket mark, så må man slet ikke. Derved får dyrene fred – og der er mange dyr, både fugle og somme tider rådyr, som bruger marken og vandhullerne som fredhelle.

Det er disse vandhuller, som opsamler høje lags grundvand fra Vejby. Der er en høj eng mellem skolen og idrætsforeningen, en græsmark, som man aldrig behøver at vande, det er det flotteste frodige græs, som ofte er soppebasin-agtigt vådt.

Desuden er der jo hele byområdet, som ved rigelig regn må have overskudsvand, der meget belejligt løber ud til denne lavtliggende mark.

Written by Donald

Tuesday, March 27, 2018 at 7:12 UTC

Posted in Mark

Tagged with , ,

Det er ikke mit problem – men alligevel

For 5 år siden stod teknikerne på Lokalbanens banelegeme ved Vejby Station og målte, hvor langt der var ned til grundvandet, som stod op til banelegemet. Jeg spurgte hvad de lavede, og fik som svar at de undersøgte hvor meget vand der var.

Derefter bestilte de tankvogne, kloak-vogne, som kom og sugede vand op. Det er kommunens opgave at sørge for dræn, så det ville de ikke tænke nærmere over.

Lige på dette sted krydser banen udspring til Maglemose Å, man kunne kalde det Vejby Å, men gamle kort viser, at det allerede for 200 år siden var gravede afvandingskanaler, selve å-løbet går længere mod syd og vest. Kort sagt, det er et vådområde, som afvander bakkerne i Vejby.

Hvad kan det nytte, at jeg spørger kommunens tekniske afdeling om det er god økonomi at Lokalbanen skal reparere skinner – udligne, justere hele tiden, – hvis man kunne stabilisere ved at dræne?

Riget / kommunen fattes penge. Det er kassetænkning, når to enheder ikke effektiviserer ved at gå sammen om en udgift.

Tog, som skal kunne køre hurtigere end 40 km/t skal ikke være udsat for personer eller dyr, som hopper ud på banelegemet foran toget, derfor har man opsat hegn og gravet en grøft

Lokalbane-teknikere igang med at udbedre sporets fundament; pilekrattet viser at det er vådt område

============================================================

Grøften skulle også hjælpe med at fjerne vandet, som for 3 år siden stod 20 cm. under skinnerne – men der er stadig vand helt op til midt på banelegemet; dette er IKKE fotomontage

Hegnet beskytter især ved den gamle overgang – andre steder har det været nok at grave en grøft og lave en lille vold

============================================================

Denne vinkel giver måske bedre mulighed for at se hvor højt vandet står – grøften fuld af vand

Her ses, at det ikke er en enkelt, overfladisk vandpyt efter tø og regn; grøften er fuld af vand hele vejen (vi ser mod øst på billedet, henimod to store vandhuller som dog er udenfor billedet – undskyld – men de vandhuller ses på posten fra 27.Marts 2018 …

Written by Donald

Monday, March 26, 2018 at 6:33 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,

Dyrkningsmetoder for tempererede egne

Lidt sne den ene dag og lidt mere den næste

De første uger af Marts var kolde, indimellem kom der sne. Her et billede fra 20. Marts med lidt sne. Den ene gang smeltede sneen om eftermiddagen, senere, da der igen var frostgrader, blev den liggende et par dage.

Det er meget interessant at læse “Naturjournal” og andre websider/skrifter om dyrkningsmetoder, og årets gang; det er specialist-viden i dag, men det er viden, uden hvilken vores samfund ville mindske forsyningssikkerhed. Man skal aldrig overlade alt til specialister – så jeg læser med rundt omkring så ofte jeg kan.

For at det skal lykkes med vinterafgrøde, skal man kende optimale tidspunkter for såning, gødskning og høst – ellers er der risiko for at vores (gode gamle) tempererede klima ødelægger afgrøden.

Det er ikke længere siden end min barn- og ungdom (1950-1980) at man ikke brugte vintersæd i større udstrækning – om overhovedet. Jeg husker de brune vintermarker. Jeg tror at jeg her i Vejby så vintersæd første gang omkring 1990.

Vi ved allesammen at et lag sne kan fungere som en dyne. Jeg husker nogle krokus i Frederiksberg Have, som brød igennem sneen og lige omkring dem var sneen smeltet – hullet var større end planternes stængel, men ikke meget.

Men for planter, som ikke er tidlige (løgplanter med “kølevædske” i bladene) er frosten livstruende, fordi cellerne sprænges.

Vintersæd kræver helt særlig viden. Farmer/Naturjournal har fortalt om vækstpunktet, om hvorvidt rødderne når ned til jord, der ikke er frosset.

Således udstyret med grundlæggende viden fra Naturjournal kan man få mening i en reklame for en ny vinterraps, kaldet “Butterfly”, fra KWS frø:

Overvintring: Ny og kompakt voksende liniesort med en særdeles god vinterfasthed. Den helt unikke overvintringsevne i sorten skyldes blandt andet, at sorten ikke strækker sig i efteråret, selv ved meget tidlig såning. Sorten holder sig også tilbage i det tidlige forår, hvor knopperne beskyttes af bladene i rosetten mod sen nattefrost.

Written by Donald

Wednesday, March 21, 2018 at 19:32 UTC

Posted in Mark

Tagged with ,

Paul Fischer som kalender

Fischers billeder er steget i pris siden 1980’erne – bliver solgt på internationale auktioner, også på Bruun Rasmussen selvfølgelig

Written by Donald

Tuesday, March 20, 2018 at 12:43 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with , ,

Kompromis – læhegn vs. solindstråling

Morgensol på nordsiden

Det er selvfølgelig forventet, men det føles som et mirakel, at solen nord om nabohus og læhegn fanger buxbommen på nordsiden af huset, udenfor køkkenvinduet.

Written by Donald

Monday, March 19, 2018 at 12:25 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Tre søstre spillede Beethoven, Uljas Pulkkis og Dvorak

Trods kvalme, virusser og ridser i lakken vovede jeg mig afsted til en koncert, som min grand-kusine havde anbefalet, tre søstre fra San Francisco spillede klaver-trioer. Cellisten var gift med grand-kusinens forsikringsmand (som ejendoms-mægler har hun brug for mange forsikringer …)

Den første, Beethovens trio med tilnavnet “Ghost”, var en stor underlig, eller for underlig oplevelse. Der kan argumenteres for at den særprægede andensats er en udarbejdelse af skitser til en “MacBeth” opera (af Beethoven? Det havde været stort! se nedenfor.)

Værten ved koncerten var velinformeret og kendte åbenbart til den nye diskussion, hvor man har læst Beethovens skitser (grundigt) og opdaget at han efter trioens sydende dampende andensats har skrevet “Heksenes bryg” — der er også en anekdote om at Czerny efter at have hørt trioen sagde “Det må være Hamlet’s spøgelse!” hvortil Beethoven sagde nej – Heksene i MacBeth – men som i al sin musik overlader Beethovens selvfølgelig til lytteren at finde sine egne indre billeder.

I slutningen af 1970’erne var Nødebo kro et fallitbo. Beboere i området har købt den og omdannet den til forsamlingshus – med bl.a. et god musiklokale og café

Historien om Nødebo Kro kan findes på deres webside og på lokalavisernes hjemmesider.

The National Symphony Orchestra announced today that it would perform a version of a Beethoven orchestral work pieced together from ideas the composer set down for an opera based on Shakespeare’s ”Macbeth.” The opera was never written, but Beethoven’s preliminary jottings survived.

”We have to remember, this is not a Beethoven composition,” said Leonard Slatkin, music director of the National Symphony. ”This is a reconstruction from sketches.”

One leaf of sketches for the ”Macbeth” opera was acquired for the Beethoven House in Bonn. Five leaves in the ”Pastoral” Symphony Sketchbook in the British Library in London contained ”Macbeth” material as well as a work that became known as the ”Ghost” Trio. And a page of a sketchbook in a Berlin library contained ideas for the dramatic action and the scope and character of a ”Macbeth” overture.

The relevance of each of these fragments and sketches to Beethoven’s efforts on a ”Macbeth” opera was realized only within the last several years, a spokeswoman for the orchestra said.

Mr. Holsbergen worked out the ”Macbeth” overture during the summer of 1999 and posted it on the Unheard Beethoven site. The fragment was less than a minute in length. A visitor to the site suggested to Mr. Holsbergen that sketches for the ”Ghost” Trio and sketches for ”Macbeth” could be connected because they appeared on the same pages in the London sketchbook.

In January 2000, Mr. Holsbergen used sketches of the ”Ghost” Trio and sketches linked to the ”Macbeth” opera to produce a performing version of a ”Macbeth” overture.

Written by Donald

Monday, March 12, 2018 at 10:01 UTC

Posted in Carpe Diem

Tagged with