Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvor store sten kan vandet flytte i stormvejr?

På turen i forgårs (uden kamera) mødte jeg et par, som stod og betragtede molebyggeriet i Tisvildeleje – det ser ud som om entreprenøren har pillet det hele ned igen og er begyndt forfra med større sten fra bunden og lidt længere ude. Det skyldes muligvis et påbud om at lave noget, der holder til stormvejr. Sidste gang, man byggede en bro (en “kaj” eller anlægsbro) blev den smadret, når stormen smed sten op på den.

I en flod, sagde geografilæreren, kan vandet flytte en sten så stor som et “knyttet barnehovede”. Skægt udtryk.

Men i stormvejr med pålandsvind kan vandet som bekendt flytte meget større sten. Nu vil moleselskabet renovere molen(stenene) og bygge en ny anlægsbro. Se evt. udgivelsen fra Moleselskabet.

På billeder af den forrige, renoverede bro fra 1996 kan man se at vandet har kastet store sten – meget store sten! – op på broen og derved har ødelagt træværket

Det er bare en strøtanke. Jeg kan måske få Ugeposten til at finde ud af hvorfor de har pillet det første arbejde ned og er begyndt forfra. Tegninger i udgivelsen om broprojektet viser at der gerne måtte være mange små sten i bunden, men billederne af den forrige renoverede bro efter storm viser jo, at selv de store sten faktisk kan flyttes af vand ved storm og stormflod.

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, February 14, 2018 at 23:44 UTC

Posted in Blogosofi, Vandbyggeri

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Min far brugte udtrykket “knyttet barnehoved”, så det gør vi også. Og vårflom kan flytte pænt store sten, også større end knyttede barnehoveder. Når en vædske eller gas rammer en genstand, er der både træk og stød, der påvirker genstanden. Så hvirvler omkring en sten kan dels give opdrift, der gør stenen lettere, dels suge og dels skubbe stenen afsted. Jeg har engang læst om, men også set en udsendelse om en ørken med jævn fast sandlag, hvor sten af en pæn størrelse over tid flyttede sig i samme retning som den fremherskende vindretning.
    Men hvis man banker pæle godt ned i undergrunden og på den måde laver et bur, hvori man lægger stenene, er der mindre chance for, at stenene flytter sig. Og det lader til, at det er det, der sker ved Stejlepladsen. Ved tidligere arbejder har man bare glemt at føre pælene op i højde med stenene, og så fiksere dem med tværgående bjælker.

    AagePK

    Saturday, February 17, 2018 at 11:00 UTC

    • Jeg huskede kameraet i dag – der kommer snart flere billeder. Jeg tror ikke at ideen med pælene er at “bure stenene inde”, for det første har entreprenøren nu savet pælene over. for det andet var ideen den at lave en bro eller kaj, hvor mindre både kunne lægge an. Det bliver aldrig en lystbådehavn, men der er mange lokale “landliggere” som har joller og småbåde, som de kan trække op på land.

      Jeg har set erhvervsfiskeri i Liseleje for 55 år siden. Her i Tisvildeleje holdt erhvervsfiskerne op i 1980. Jeg er glad for at den nuværende fiskeriminister siger at det er meningen at det skal kunne betale sig at lave kystnært konsumfiskeri.

      Donald

      Saturday, February 17, 2018 at 17:16 UTC

      • Du har tidligere vist billeder af høfderne ved Drejet her på Ærø: der er de korte høder forsynet med et “hovede”, der er et bur af pæle fyldt op med sten. De giver tyngde til at modstå bølgeslaget samtidigt med, at returvand kan smutte gennem buret med stenene. Det giver mindre modstand.
        Så det tror jeg på, holder. Det har det i hvert fald gjort i over 30 år nu, med de samme sten og det samme tømmer.

        AagePK

        Saturday, February 17, 2018 at 18:32 UTC

        • Jo men det kan godt holde hvis ikke bølgerne er for voldsomme. Jeg har flere billeder nu, og deriblandt kan man også se resterne af gamle pælebroer, som er smadret af stenene og ædt af årene. Den sidste bro-renovation var i 1996, og allerede 2005 var den smadret.

          INDLEDNING OG RESUMÉ
          NIRAS har i 2005 for Helsinge Kommune udarbejdet en tilstandsvurdering af bølgebryderen og et skitseforslag til renovering af denne. Fotos fra 2005 er gengivet i Bilag 3.

          I dag fremtræder bølgebryderen endnu mere medtaget end i 2005, se forside foto. Der er i Tisvildeleje et udbredt ønske om retablering af molen med anløbsbro – Tisvildelejes vartegn – og om tilvejebringelse af det oprindelige attraktive miljø fra perioden, hvor fiskerne opererede på stedet, og molen var det naturlige samlingssted. [osv …]

          Beskrivelse

          Molen blev i 1906 oprindelig anlagt som en stor vinkelbølgebryder med løs stenkastning på ydersiden og lodret indfatning af tømmer på indersiden bestående af spredte lodpæle med stræk og afstivning med skråpæle. Molen gennemgik en omfattende renovering i 1944 og en istandsættelse gennemført af Helsinge Kommune i 1996.

          Den løse stenkastning har fra begyndelsen været opbygget med et lag store dæksten på anslået 2 -3 t yderst og underliggende lag af mindre sten på 100-700 kg udlagt på en kerne af singles, formentlig samme opbygning som Liseleje Bølgebryder. [Vises i bilag.]

          Donald

          Sunday, February 18, 2018 at 0:48 UTC


Comments are closed.