Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Sporløs – de få eller de mange

Til et emne som detteher kan det være svært at danne en overskrift. Når man om mandagen ser “Sporløs” udsendelser i Danmarks Radio DR1 kanal – eller på andre tidspunkter på nettet – så tænker jeg somme tider på, hvordan man filtrerer (“screener”) de adopterede nu voksne, som leder efter deres forældre.

Er det et flertal af adopterede, som føler sig fremmede? Kan det have noget med hudfarve og verdensdels-træk i ansigt/krop at gøre, man kan se at alle de andre er anderledes? Vil det ændre sig, når/hvis Scandinaviens befolkning bliver mere flerfarvet?

Det er indlysende at problemer – “teen-age problemer” – kan sætte gang i utilfredshed og en følelse af ikke at blive accepteret. Vi tillader os at gætte, at det kun er en del af feltet.

– Og hvis vi ser på forældre, som har givet deres adoptivbarn alt hvad der kunne gives med smil, fælles oplevelser, kærlighed og tidsmæssige hensyn (anti-stress), er det så et flertal i denne gruppe, som søger deres biologiske ophav?

Advertisements

Written by Donald

Monday, February 12, 2018 at 11:24 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg kender en del adopterede, har læst indlæg og bøger skrevet af adopterede, og har set interviews med adopterede, bl.m.a “Sporløs”, men også udsendelser om tyskertøsernes børn, både fra Norge, Danmark, Tyskland og Frankrig. Bl.a på grund af faglig interesse.
    Herudfra kan jeg fortælle: nej, det er ikke alle, der har behov for at opsøge biologiske ophav. Og det har kun tildels noget med hudfarve og øvrig afstamning at gøre.
    De adopterede deler jo på nogle områder skæbne med børn af enlige forældre. På et eller andet tidspunkt går det op for dem, at de mangler oplysning om deres fulde ophav. Og alt efter deres opvækst vil de have et større eller mindre behov for at komme tilbunds i denne fortid. Jeg har lidt af det: hvorfor har jeg et udenlandsk klingende efternavn? Det gør da mig nysgerrig. Mine samtaler med adopterede og fader-løse børn er mundet ud i noget, der ligner: hvem er jeg.
    Min oldemor blev gravid i utide, som så mange andre unge kvinder dengang. Derudover kom der under krigene en del soldaterbørn: under besættelsen kaldtes de tyskertøsernes børn, dem havde vi i Danmark ca 15.000 af, Norge 10.000, Frankrig hen mod 300.000. Nøjagtigheden af disse tal hænger sammen med, at de tyske soldater uden problemer kunne give oplysning om evt faderskaber videre til den tyske hær, der overtog alle forpligtelser med børnepenge osv.
    Prægtige dejlige Lotte Tarp var en af børnene, hun har beskrevet, hvorledes den danske regering satte stopklods for at hun kunne komme i kontakt med faderen. Hun startede faktisk en forening for lidelsesfæller.
    Hendes beretning burde, sammen med udsendelser som “Sporløs” være en øjenåbner for uetiske personager som formanden for Etisk Råd, der på den sjofleste vis afviser et barn, der leder efter sit fædrene ophav. Men det må komme i et indlæg i næste tråd: Ellers var du ikke blevet født.

    AagePK

    Wednesday, February 14, 2018 at 13:00 UTC

    • For nylig fik jeg endelig snakket med én, som forstod, hvad jeg mente med min fortælling om følgende oplevelser. Når man som ung optræder (enten det er for sine klassekammerater, et teaterpublikum, en kursusklasse, eller lyttere til Morgenmusikken eller lignende) og er lidt nervøs, så hører man ofte en velment opfordring til at tage den med ro og bare være sig selv. Men jeg er mange karakterer, jeg har mange ansigter, nogle af dem er gode til at optræde. Selvfølgelig er det vigtigste at man kender sit stof, og stoffet påvirker “hvem man er”.

      De år jeg har undervist, børn og senere voksne, har jeg mødt en sådan mangfoldighed af holdninger at jeg er mest tilbøjelig til at tro at det er miljøbestemt, for når jeg “graver”, kommer jeg ofte ned til samme basisegeneskaber. Vrede og skuffelse over livet er den værste stopklode, og det er det, jeg tror at problemer med forældre udløser.

      Jeg kan ikke lide udtrykket karakter, derfor skrev jeg holdning. Man kan også sige baggrund, reaktionsmønster, og lignende.

      Donald

      Wednesday, February 14, 2018 at 20:07 UTC


Comments are closed.