Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vejby afvandingsgrøfter

Man skal ikke bande over meget vand, men sørge for, at der er passende systemer til at tage de store regnskyl og meget våde perioder, som den vi har nu.

Denneher grøft har tidligere været tør – den er selvfølgelig en gammel drængrøft. Jeg er ikke sikker på, at den har et afløb, det ser det jo ikke ud til at der er.

Dette er et sørgeligt tegn på at myndigheder, bygherrer og entreprenører ikke synes det er vigtigt at have ordentlig dræning. Det gamle bane-ranger-areal blev lagt, hvor Vejby Grøften lå (afvanding) og der er også bygget flittigt omkring stationen, hvilket var OK indtil det begyndte at regne

Det er ikke godt, at der står vand op til 40 cm. under sokkelen på de nybyggede huse. Jeg skammer mig over Teknisk Forvaltnings tagen hånd om dræningen. På den anden side er jeg ret sikker på at de er underbemandede og gør deres bedste.

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, February 7, 2018 at 18:26 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with , ,

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Én ting er, at en afvandingsgrøft skal holdes åben, en helt anden ting er: er der fald hele vejen gennem systemet? Om det er til hav, sø eller noget helt tredje er underordnet. Og det er så der, problemet mange steder opstår. For hvor langt skal man gå ind over naboernes marker, hvis der ikke er naturligt afløb fra et bestemt område? Storgodsejere kunne tidligere skalte og valte som de syntes bedst, men i dag? Og vi skal jo også tænke på at fodre grundvandet, så der kan fyldes på drikkevandsreserverne. Ellers synker grunden, og så bliver det endnu sværere at skaffe afløb.

    AagePK

    Sunday, February 11, 2018 at 12:03 UTC

    • Faldet har været i orden – men bane-ombyggeri mv. har måske trampet drænrørene i stykker. Det var her i nærheden, at banefolkene fortalte mig at vandet stod 20cm under skinnerne.

      Sådan som jeg forstår farmer og en lokal planteavler skyldes mange oversvømmelser at drænrørene ofte er kørt over af entreprenør-maskiner, og de gamle drænrør kan ikke tåle den behandling. Kommunen har pligt til at gøre noget, men kommunens areal er så stort at de vel skulle have 50 mand i Teknik & Miljø og 500 mand i den praktiske vedligeholdelseshær, som jo både skal se efter hvad der kan gøres her og dér og alle vegne. Gad vide om ikke der er mere end 500 km. drænrør, grøfter og grøftekanter mv. De gør hvad de kan, men de ødelagte dræn? Det bliver dyrt. “Det går nok …” laissez faire holdning.

      Donald

      Sunday, February 11, 2018 at 23:15 UTC

    • Du må have hørt om at Sønderjyderne i år klager over at grundvandet stiger, ikke sandt? Det samme tror jeg er tilfældet her. Vi har så meget vand at vandværkets bestyrelse var bekymret over at staten opfandt vandafledningsafgift, for så ville der blive brugt for lidt vand!

      Donald

      Sunday, February 11, 2018 at 23:16 UTC

      • Undskyld, men drænrørene er lodsejernes problem, og de fører vand frem til afvandingsgrøfterne, ikke omvendt. Mine naboer har lige været igennem en større omlægning af drænrør, efter at kameraer havde påvist steder, hvor rørene var faldet sammen. Og her er det som regel maskinstationerne, eller landmanden selv, der har skylden: de store traktorer, gyllevogne og, især, majshøsterne, har jo kværnet videre, selv om de stak i op til Axlerne! Sorry, ku’ ikk’ la’ vær’! :-O
        Men jeg har foto-dokumentatuion.
        De gamle Belarus-traktorer havde kompressor ombord, man kunne justere dæktrykket fra førersædet: derfor kunne man køre med et relevant lavt dæktryk “på flade sutter” i marken, uden at ødelægge for meget; på landevejen kunne man så sætte dæktrykket op, for at spare på brændstof og dæk.
        Det kan man så ikke mere, eller man vil ikke investere i den mulighed: resultatet er i hvert fald, at markveje og grøfter skrider, og marker og enge står under vand, altså til dels selvskabte plager.
        At det offentlige så har problemer med at skære grøde, da de jo har vandløbene under sig, er en anden ting. Her spiller gødskningen ind, samtidigt med, at de skal overholde diværste EU-habitats-regler.

        AagePK

        Monday, February 12, 2018 at 6:44 UTC

        • PS: en lokal storbonde rørlagde, ulovligt, et vandløb for 7 år siden: det gik ud over naboen, der nu ikke fik afløb for sine dræn og overfladevand. Storbonden har nu trukket henstillingerne om tilbageførsel så langt, at reglerne siger, at indgreb vil påvirke den nu etablerede u-orden!
          Altså: bare man holder ud, kan man åbenbart tillade sig hvad som helst. 😦

          AagePK

          Monday, February 12, 2018 at 6:47 UTC

          • Det var den slags tanker jeg gjorde mig i indlægget: “Hvad er grænserne for retssystemet?”

            En andelshaver klagede over at vandet var forgiftet, og hun accepterede ikke vandkvalitetsmålinger fra Steins Laboratorium. (Nej det var ikke kun “Irmas Kvalitetskontrol”.)

            Bjarne Møgelhøj var lykkelig over at folk købte vand i hans forretninger! Og støttede klagen.

            Sagen trak ud og kostede andelshaverne en million.

            Allerede som barn noterede jeg mig den langsommelighed, man hører om i retssystemet og spurgte mig selv hvad der ville ske, hvis man havde indgivet politianmeldelse mod de forbrydelser, som fx. Hitler gjorde – dengang vidste jeg ikke at han sad i fængsel i midten af 1920’erne.

            Så vores retsstat har nogle achilleshæle, og en af dem er langsommelighed.

            Donald

            Monday, February 12, 2018 at 11:31 UTC

        • OK – der må være noget jeg har misforstået. Det lave oversvømmede område, hvor der blev bygget 4 parcelhuse for 15 år siden, er privat, men byggeteknikerne, som lavede fundamentet, fortalte, at der ikke var for vådt og at afvandingen gennem grøften udenom de fire grunde var kommunens ansvar. Fra grundene til nærmeste vandløb var det op-ad-bakke, så der må være nogle dræn- og/eller kloakrør og jeg har misforstået da de sagde at det var kommunens ansvar. Husker jeg mon rigtigt, at de nye beboere har gravet dræn omkring et af husene?

          I det mindste er afløb blevet bedre, idet grøften, som var oversvømmet af regn efter regnfulde perioder, ikke løber over og ud på bygaden nu. Jeg får lyst til at se efter igen! 🙂 Hvis grøften er en art vandløb, så må det være kommunen, der skal skære grøde dér.

          En anden gang var det planteavleren på en mark ved siden af Vejby IF-kreds 42, som sagde at rørende under fodboldbanen var ødelagt og det blev ikke lavet, det skulle kommunen lave (aha! Så må det være kommunens grund forstår jeg nu.)

          Farmer har fortalt om dette at regulere dæktrykket, når man kører. En moderne traktor med dobbeltdæk og regulering belaster jorden mindre.

          Jeg er bekymret fordi det virker som om flere og flere fællesskaber går op i limningen.

          Donald

          Monday, February 12, 2018 at 11:22 UTC

          • Dræn- og kloakering er en del af byggemodningen, som sælger af grundene står for. Han skal så få det til at passe med kommunen, som står for rensningsanlæg og vandløb. Ligger grundene for lavt i forhold til rensningsanlægget, må man afsætte pumpestationer; det samme kan gøre sig gældende for overfladevand, men her er man i dag mere skeptisk mht at tillade bebyggelse på lavtliggende terræn: i Odense har man opkøbt og sløjfet huse for at give plads til opsamling af regnvand ved afvandingsproblemer. Det kommer vi jo nok til at se andre steder.
            Jeg blev tvangstilsluttet rensningsanlæg, sammen med 3 ubeboede ejendomme: der er 2 pumpestationer!
            Det er heldigvis ikke på min matrikel, så jeg skal ikke betale ekstra. Men min nu afdøde ven havde nu beregnet et udmærket rodzoneanlæg, der ville have været mere relevant. Det virker godt de steder, jeg kender til. Og på naturlig måde. Med træ til evt fyring som slutprodukt.

            AagePK

            Tuesday, February 13, 2018 at 11:08 UTC

            • Ja, jeg tror også mere på rodzone-anlæg. Men så længe man ikke har nøjagtige målinger (fx. fra Arresø, som er en stor vandressource) så kan man ikke bedømme den slags, men må henholde sig til experter, som kommer med forskellige synspunkter.

              Sikken en tåbelig historie at blive tvangstilsluttet rensningsanlæg via 2 pumpestationer!? Var de to stationer på vejen fra dig til et rensningsanlæg?

              Men for at vende tilbage til boligbygninger, så var det for blot 10 år siden åbenbart helt i orden at bygge på noget, der havde været enten gadekær eller landsbyens fælles-vådareal, en lille skæv firkant, som lå i en lavning uden afløb. Jeg fattede det ikke og er forarget. Man arbejder i IT-sikkerhed (ligesom med fly) med at hvis én dims svigter, så skal der være noget andet, der fungerer. Hvis drænet fra lavningen svigter ved skybrud, vil husenes gulve blive “poppet” eller skubbet op af vand nedefra.

              Der er spekulation og onde hensigter bag mange af de dumheder, der begås.

              Donald

              Tuesday, February 13, 2018 at 11:30 UTC


Comments are closed.