Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vil Helsingør blive en kulturby

Helsingør Kulturværft, med bibliotek, restaurant, foredrags- og teatersal, værftsmuseum, Søfartsmuseet

Vil Helsingør ændre sig fra at være en skibsbygger-by til at være kulturby? Man kan sagtens forstå, at man nedlagde Helsingør stålskibsværft, noget mærkeligere placeret skibsværft skulle man lede længe efter, klemt inde mellem Kronborg, en havneydermole med færgeleje, en kaj for større skibe, jernbane-færgehavn som ikke kunne flyttes.

Sådan ganske overordnet set, så har Helsingør mange kulturelle ressourcer:

Kronborg, Mariakirken, Kloster, en anden kirke, gågade med lutter fredede huse, som ikke smadret som i København Møntergade hvor hele den ene side af gaden blev nedrevet for at give plads til et nyt Gutenberghus engang i 60’erne (eller var det 70’erne).

Desuden har Helsingør en stor lystbådehavn, Øresundsakvarium, Tekniks Museum – og what not.

Så man nedlagde værftet og satsede på et Kulturværft med bibliotek, restaurant, foredrag, teater, museer, osv.

Kan det lykkes? Det må kræve en vældig omsætning eller store tilskud fra kommunekassen.

Og når værftet som arbejdsgiver er væk, så er der ikke et grundlag af mange skattebetalere – eller hvordan? Hvordan finder man ud af sådan noget?

(Beklager dette og de næste indlæg er alle forsinkede, billedet her er fra 3. Januar 2018, men emnet er stadig aktuelt.)

Advertisements

Written by Donald

Thursday, February 1, 2018 at 15:06 UTC

Posted in Blogosofi, Byggeri

Tagged with

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Der kommer jo også en del krydstogtskibe, og de har jo nok Hamlets Elsinore i kikkerten. Jeg har tilladt mig at maile et par ideer til, hvordan bystyret kunne videreudvikle konceptet: i Odense sender de nemlig H C Andersen-paraden ombord på skibene, og det gør jo lykke hos amerikanske pensionister med de søde unge mennesker. Jeg har foreslået Helsingør, at de sender et hold Øresunds-toldere i replikker af gamle uniformer, så de kan formidle den historie, som jo var grundlaget for byggeriet af slottet. Desuden kunne et kanonerlaug fyre en salut af, hvis kaptajnen varskoede i tide.

    AagePK

    Monday, February 5, 2018 at 20:33 UTC

    • Det er gode ideer, Aage!

      natural2222

      Tuesday, February 6, 2018 at 4:28 UTC

      • Ideen er tildels inspireret af et såkaldt Willkomm Höft ved Elben, hvor færgekroen Schulauer Fährhaus driver et anlæg, hvorfra man byder nye skibe på vej til Hamborg havn velkommen med en verbal hilsen på hhv tysk og skibets “modersmål”, og samtidig flaghejsning og afspilning af skibets nationalmelodi via højttalere.
        Jeg er overbevist om, at noget tilsvarende, evt med en salut fra et kanonérlaug, og et told- og prisemandskab sendt ombord i gamle uniformer, a la Tordenskjolds soldater, ville give en endog velkommen effekt: fordi kaptajnen og skibets ejere jo altid er ude efter unikke oplevelser for deres passagerer.

        AagePK

        Tuesday, February 6, 2018 at 9:10 UTC

    • Sikken en god idé! Jeg synes også de skulle sende Holger Danske ombord. Og Hamlet!
      😀

      Donald

      Tuesday, February 6, 2018 at 12:44 UTC

  2. Det handler om oplevelser – og det har Aage i den grad forstået. Det er gode ideer, som jeg synes lidt svaer til hvad man kan se i Østrig. Her holdes gamle traditioner i hævd – til fornøjelse for borgerne og turister.

    Jørgen

    Friday, February 9, 2018 at 19:33 UTC

    • Ja, nu har jeg så skrevet/mailet til såvel borgmesteren som turistchefen, men ikke hørt fra dem. Det går nok som i Odense, hvor jeg i forbindelse med H C Andersen-jubilæet foreslog, at man lavede et internationalt damp- og rejsetræf, udfra HCA-mottoet: at rejse er at leve. Ved at invitere dampdrevne transportmidler såsom dampere, damptog og dampmobiler, og så lade dem transportere tilrejsende fra f.eks Als til Fåborg, og derfra på skinner til Odense havn, og så igen på Odense fjord eller op og ned ad åen, fra de lande, som HCA har rejst i, så ville Odense blive et internationalt tilløbsstykke: i Flensborg tiltrækker deres “Dampf-rundt-um” hvert 3. år 350.000 gæster. Det var i hvert fald status dengang. I Berlin var man lige begyndt, og fik 90.000 besøgende det første år.
      Men en 75-årig popsangerinde til 5 mil kroner giver jo også meget omtale. 😦

      AagePK

      Saturday, February 10, 2018 at 7:00 UTC

      • PS: her er lige et link: http://www.flensburger-dampfrundum.com Der er også danske norske både med.

        AagePK

        Saturday, February 10, 2018 at 7:08 UTC

        • Simpelthen flot! Hvis de kunne få overskud på billetterne, så kan det måske også gøres i Odense.

          Donald

          Saturday, February 10, 2018 at 13:29 UTC

        • ENTFÄLLT!
          Der Zug bekommt wegen
          
des G20-Gipfels in
          
Hamburg keine
          Durchfahrtgenehmigung!

          Donald

          Saturday, February 10, 2018 at 13:30 UTC

      • Men AagePK, skinnerne fra Fåborg til Odense er da vist ikke vedligeholdt, er de?

        Bandholm banen på Lolland, fx., har fået lov at blive liggende, fordi den ikke forstyrrer ret mange.

        Hvis man kunne finde et 1850-lokomotiv og sætte det i stand, ville det nok være end verdensssensation af en slags (for damp-entusiaster).
        Men hvis det ikke er amatører, som sætter i stand og vedligeholder, så går der økonomi i det, og det bliver sindssygt dyrt!

        Donald

        Saturday, February 10, 2018 at 13:26 UTC

      • Ja, Flensborg eller Slesvig og Berlin er gode steder for at lave sådan en turist-oplevelse. Måske er det “nok” med Odense Fjord og dampskib, hjuldamper?

        Donald

        Saturday, February 10, 2018 at 13:28 UTC

    • Gamle traditioner er gode og sjove. Jeg kan ikke forestille mig Tivoli uden Pantomime-teatret, og jeg kan ikke forestille mig Amalienborg uden parade.

      Men nogle “nye traditioner” kan være lidt generende, som fx. de tre kanonerer, som for nogle år siden gik rundt i Aalborg og fyrede en lille signal-kanon af – somme tider med mere brag end hvad der var godt for ørerne! 🙂

      Donald

      Saturday, February 10, 2018 at 13:22 UTC

      • Der findes også et kanonérlaug på Fyn, de knalder bl.a på Nyborg Volde.
        Dengang var hele banestrækningen fra Fåborg til Odense intakt, fra Odense Havn til Stationen ligeså. Og de havde haft besøg af det tyske damptog Adler, en replik af det første kontinentale damplokomotiv. Så de kunne godt, hvis de gad.
        Men de gad ikke.

        AagePK

        Saturday, February 10, 2018 at 13:45 UTC

        • Åh, nej, det er jeg ked af at høre. Det er blindhed overfor de appelsiner, som er lige ved at falde ned i turbanen, hvis man ellers flytter sig lidt!

          Donald

          Saturday, February 10, 2018 at 14:11 UTC


Comments are closed.