Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 24th, 2018

Screwed

For 31 år siden satte jeg gardinstænger op, og fik gardiner med fra vores gamle hus, og det gik nemt, jeg havde en elektrisk boremaskine og murbor – der var kun få steder, at en sten sad i vejen for boret, så man måtte flytte hullerne.

Men efter 30 år begyndte gardinstængerne at falde ned, én for én. Nu må jeg jo så gennemgå de sidste og se, om de holder. Der er ikke nogen, der går og river i dem, så det var ikke på grund af overbelastning. Mit gæt er at raw-plugs var lige lidt for små og skruerne for tynde, selv om jeg brugte et bor en millimeter mindre end rawplugs, så blev hullerne for store.

De gamle rawplugs havde ellers en god brugerhjælp, et hul i en plastic-flap, som viste hvor stort bor man skulle bruge, og et andet til hvor stor skruen skulle være.

Men måske har jordskælvet rykket lidt for meget i væggene, måske tørrer rawplugs ind og bliver mindre.

Hvis man er i stødet kan man lave sådan en lille reparation på 5 minutter

Det har taget alt for lang tid at reparere. Tre slags skruer, ingen bore-hulsvejledning på de ny rawplugs, jeg har bor og hammerboremaskine, men det skulle lige findes frem, for der er så meget forskelligt værktøj, at det ikke kan ligge i den gamle værktøjskasse men er fordelt på rygsæg, to værktøjskasser og en mulepose.

Det var det værktøj, der var nødvendigt til at skrue de gamle ud, hive rawplug ud, bore nyt hul (denne gang 2 skruer i hvert beslag) og så hamre rawplug ind og skrue med en mærkelig bits, og til sidst spænde stang-klemmen med en stjerneskruetrækker – husk lige at tage gardinerne ned, vask og hæng op igen …

Flinteøkserne kunne ikke rigtig bruges.

Det var min onkel, som var amatør-arkæolog, gravede på Lolland for Nationalmuseet, fandt bl.a. de her, Lokalmuseet ville ikke have dem, de havde nok – så fik min far dem, og nu har de ligget her længe nok. Jeg må hellere spørge skolen, om de vil have dem.

Written by Donald

Wednesday, January 24, 2018 at 23:00 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with , ,