Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Statsisbryderne ville være slukket nu, hvis de stadig var her

with 6 comments

Isbryderen Bjørn er blevet museumsskib – den er meget mindre end de tre, der før 2010 lå i Frederikshavn

Danbjørn og Thorbjørn og Isbjørn – solgt, taget ud af drift i 2010

Statsisbryderne var en forsvarsopgave, og når temperaturerne faldt og de der kom nattefrost, hyrede man et lille mandskab og fyldte brændstof på en eller flere af de tre statsisbrydere, som lå i Frederikshavn.

(Statsisbryderne hørte under forsvaret).

Men hvis der ikke var is på vandet d. 19. januar, så slukkede man for el-generatorerne, gjorde rent og lukkede og låste isbryderne.

Man kunne egentlig godt få en fornemmelse af at det var global opvarmning, som var skyld i at vi ikke har haft en isvinter i lang tid. Men må jeg have lov at fortælle en lille erindring?

I går faldt der lidt sne – men temperaturerne kom ikke ned på rigtige frostgrader, bare slud og tøsne-temperaturer (pas alligevel på glatte morgenveje)

Mon de kan redde en hjemløs
fra at fryse ihjel, de her badehytter?

I 1980 (eller 1981?) var det længe siden, at der havde været en isvinter. De rigtigt kolde vintre var kun noget, man havde hørt om. Og da der så faldt så meget sne, at vejene lukkede og togene ikke kunne køre, så kunne man ikke finde DSB-sneplovene!

DSB havde i min barndom haft 4-5 store sneplove stående mellem Vesterport og Hovedbanegården, togvogne med en overbygning, der var formet som et spidst plovjern og to muldfjæle, buede overflader, hvor sneen kunne glide ud til højre og venstre. Når de blev skubbet af et damplokomotiv kunne de rydde en strækning med 1-2 meter sne, – højere driver måtte tages i flere omgange.

Men i 1980 var de parkeret et eller andet sted, og ingen i DSB kunne huske hvor.

Kan det ikke ske igen? Vi danskere synes at “det er jo ikke koldt om vinteren, hvad skal vi med de sneplove?”

Men så – efter måske 10-20 varme vintre – kommer der en snevinter, og så en serie på 6-10 isvintre, hvor først kraftige snefald fylder veje og baner? isvintre, hvor man kan gå over Øresund, tyk is. Og ved tøbrud “skyder” isen, det lyder som torden.

Der var ikke nok sne til at træerne blev helt hvide

Advertisements

Written by Donald

Friday, January 19, 2018 at 23:45 UTC

Posted in Vejr

Tagged with ,

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Man “sparede” isbryderne væk, selv om man havde stor glæde af dem i vinteren ’85 – ’86, og velvidende, at det kunne ske igen. Men lige som med så meget andet: kommunesammenlægning, forflyttelse af SKATs kompetenceområder og arbejdspladser, PostMortem, så så man kun på her-og-nu-gevinsten, selv i de tilfælde, hvor der ikke var nogen. Man kan jo altid tale tingene op, og så håbe på, at vælgerne har glemt fadæserne ved næste valg. Hvem hænger sig i dag i de 100-vis af millioner skattekroner, der forsvandt ved kommunesammenlægningen? Og det fortsætter jo med bygning af nye administrationscentre, til vanvittige summer. Centrale supersygehuse, hvor sengepladsernes antal skrumper, efterhånden som prisen på bygningerne går op.
    Således også med isbryderne: i stedet for at håbe på, at man kan leje en finsk isbryder til at holde de indre farvande fri, i samme sæson, som finnerne har brug for deres egne, og hvor pris og efterspørgsel derfor hænger sammen, burde man have set på, om man i sommermånederne kunne have haft en indtjening ved at chartre bådene ud til farvandene syd for ækvator, evt også i for- og eftersæson i Canada og Grønland: der rejser finnerne jo hen: på den måde kan man tjene penge til driften i de danske farvande.
    Det samme med PostMortem: i stedet for at indskrænke, burde man opdyrke gamle og nye tiltag: hvad blev der af postgiro? Denne verdensomspændende mulighed for at overføre penge blev solgt fra. I Indien er den styrket, ligeså internetcafe-virksomhed, oma. Så de gamle ride- og kørestalde ved siden af Guvernørens Bungalow i Tranquebar er lige blevet endog meget smukt restaureret, og har fået flere nye funktioner.
    I dag kom det så frem, at nogle af de påståede nye udflytninger af arbejdspladser i SKAT er gammel vin, sur endda: det er de samme, som allerede blev udtaget sidste sommer. Hertil kommer, at de 100 mand, der lige var blevet flyttet til Svendborg, nu bliver spredt til Jylland og Middelfart, og 100 mand fra Odense så skal flyttes til Svendborg. Hvor mange flytter med? Hvor mange pendler? Hvad koster det: transport, kompetencetab, oplæring af nye medarbejdere? Det er kommunesammenlægningen om igen, typisk Venstre-økonomiforståelse! Eller mangel på samme!
    Men deres faste vælgere har nok glemt regningen ved næste valg.

    AagePK

    Saturday, January 20, 2018 at 10:50 UTC

  2. Det var nu ikke ‘længe siden, der sidst havde været en isvinter’ – vi husker da vist alle 1978/79? Da gik jeg på vandet langt ude i Køge Bugt (jeg har stadig billeder fra den navnkundige sne- og isvinter), og man tror det er lyv, så meget sne og så tyk is der var. Jeg kan dog også huske kulderekorderne fra 1981 – for HUlan, hvor var det altså isnende koldt; min bil kunne ikke starte i over en uge, da det var værst. Der var mange andre med samme problem, så togene var overfyldte, og det var rædsomt besværligt at komme på arbejde. Jeg synes det er fint med vores milde vintre, som de er lige nu.

    Ellen

    Sunday, January 21, 2018 at 21:04 UTC

    • Det er mig, der ikke husker årstallene. Det må have været ’78-79 at de ikke kunne finde isbryderne, det var min første vinter i Vangede og det var en kold vinter, det er rigtigt nok. Måske var det -10, måske -20 da jeg gik en tur en af juledagene.

      Donald

      Sunday, January 21, 2018 at 22:29 UTC

      • Jeg flyttede til Danmark i 1969, og siden har der været 7 isvintre, hvor statsisbryderne har været kaldt ud. ’78-’79 var specielt derved, at der på havisen, som bredte sig hele vejen rundt om Ærø og langt ud i hhv Lillebælt, til Fyn og Langeland, faldt en masse sne, som så kom i bevægelse i en snestorm lige efter jul. Sneen lå så højt, at vi kunne sidde på gadeskiltene, og vi måtte fortælle børnene, at de ikke måtte røre ved luftledningerne. Skolen var lukket i flere dage. Fra færgen kunne vi se ræve tage ihjelfrosne havfugle, og på den måde komme til Ærø, hvor vi i mange år ikke havde haft ræve. Færgen stoppede på et tidspunkt, og så kom posten pr bil og motorcykel over isen, ligesom avisen. Med Mathiesen! 🙂
        I December 1981 kom der en kulderekord: -25,6 grader; den holdt kun til Januar, der måltes -31,2, og den holder endnu. I ’86 brød isen op den 18 Marts, min datters fødselsdag. I tiden op til gik vi ture ved Drejet, hvor isen havde skruet sig flere metre højt.
        Men 2009-’10 og 2010-’11 burde også tælle med, da kuldesummen og islaget tidligere ville have været nok tidligere; men nu er skibene større, har bedre motorkraft, og kan derfor klare sig selv. Og flere havne har egne isbrydere. Derfor har man afskaffet statsisbryderne. Nu må vi se.

        AagePK

        Monday, January 22, 2018 at 22:06 UTC

        • God isvinter-oversigt, bedre end dansk Wikipedias artikel om “Isvinter”.

          Det største indtryk gjorde det, da isen brød op i 1987 – men tidspunktet kan jeg ikke huske. Jeg tror jeg havde taget en fridag, eller at det var en helligdag, for lyden er altså Øresund, hvor isen brød op med kæmpe “torden”brag, “isen skyder” har jeg lært at det hedder.

          Jeg husker kuldegraderne i Januar 1982, fordi jeg vovede mig udenfor (men jeg husker ikke tidspunktet) – også sneen i 78-79, hvor tunnelen under landingsbanerne i Kastrup blev fyldt med sne! (Men det er ikke tidspunkterne – jeg ved ikke om det er hukommelsestab eller fordi jeg har hæftet mig ved andre ting.)

          Stærkere motorer, skibe, som kan selv – det skulle ikke undre mig, om man har skibe i forsvaret, som i nødsfald kan agere isbrydere. Men jeg tror man glemmer den slags, før vi får en rigtig isvinter igen.

          Donald

          Tuesday, January 23, 2018 at 11:54 UTC

    • Ja jeg har fundet ud af at jeg tog helt fejl af årene, desværre.

      Donald

      Friday, January 26, 2018 at 0:52 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s