Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hvor meget grundvand kommer fra gamle lag

Når man ser ud over en dansk by eller byområde, er det sjældent man tænker meget over, hvor vandskellet og vandløbene er. Som barn af en by er det klart, at man ikke tænker så meget over det, vandet løber i rendestenen, og kloakkerne tager altid overskydende regn væk. Ved alléer, torve og pladser er brolægningens mellemrum nok til at der kommer vand til allétræer – i parkerne er også ofte kloakriste og afløb i en slags rendesten ved siden af stierne.

Da jeg kom til Vejby i 1986 blev jeg et par år efter medlem af vandværksbestyrelsen. Der skulle etableres en ny boring, og man fik et bud på hvor der ville være vand, lad os kalde stedet X. Jamen det er jo vandskellet sagde jeg, optændt af Stifindersyndromet, landskabslæsning, og skræmt af historier om husbyggerier, hvor der var oversvømmelse hver gang der var skybrud. Nej ikke dér. Men som den yngste og uden at tilkende mit argument nogen betydning betalte man 220,000.- kr (mindst) for at få rretten til at bore dér og finde ud af at der ikke var vand.

Længere nede i dalen, i et område nær ved Tisvilde Mose. Oplagt, tænkte jeg. Året efter fortalte formanden med en smule undren i stemmen at han havde set eksperimenter ved Arresø, hvor man pumpede søvand op på en høj, vistnok kunstigt etableret 5-6 meter høj dannet ved at dynge den lokale jord; vand, som man udtrak ved foden af højen, var rent som kildevand.

Jeg burde have sagt, “hvad sagde jeg”, men jeg ved godt, at det, man er ude efter med en vandværksboring er et gruslag, hvor man kan pumpe 40-60 kubikmeter op hver dag, så man kan forsyne de 1600 husstande (og helst have noget i overskud til utætheder og nabo-vandværker.) Arresø experimentet var ment som et bevis for at Arresøens vand kunne bruges som vandforsyning. Arresøens tilløb er store nok til at være eneste forsyning til København, blev det sagt ved samme lejlighed; jeg er ikke sikker på, at det er rigtigt, men det er i hvert fald en sikkerhed for Nordsjællandske kommuner, at der er vand nok.

Nu kommer så de nyeste meteorologiske betragtninger. Grundvandet i Sønderjylland er steget, siger DR-Vejret når de fortæller om regnmængderne og marker, som står under vand.

Men omvendt hørte man for 50 år siden at København tærede på grundvandet på Sjælland som var faldet 2 meter. Hvis ikke vi havde haft Farmer til at sætte lidt skik på begreberne vand og frit vand, så skulle man jo tro at medier og vandværks-teknikere var vrøvlehoveder; men uden at kunne bekræfte det, mener jeg at vi har fornuftige teknikere og planlæggere, som skelner mellem lagene og som taler om grundvandsreservoirer i 2-300 meters dybde, ikke grundvand i 2-3 meters dybde. I morgen vil jeg slå op og se om jeg kan finde ny information om det.

Udsigt fra kirkegårdsmuren udover Vejby og Maglemose-åens udspring

Advertisements

Written by Donald

Friday, January 19, 2018 at 21:30 UTC

Posted in Mark, Vejr

Tagged with ,