Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Det er ikke en selvfølge at man kan gå

with 12 comments

En forbindelse på FBook har en mor, som har fået amputeret den ene fod. Min ex, som har gået Caminoen i Spanien – endda flere gange – kan ikke gå så godt mere pga. smerter i foden. Jeg har podagra og en række smerter i venstre fod, der somme tider er så store at jeg ikke har lyst til at gå.

Men tanken om at det kunne være slut en dag, og at en tur langs vandet ville være en erindring blot – den får mig til at pakke foden godt ind og skynde mig afsted, selv når vejret ikke er optimalt.

(En god sko hjælper mod smerterne.)

En bekendt synes at mine billeder ser triste ud, og spørger, om jeg da ikke føler mig ensom, joda, det kommer man let til. Men det er nu også rart at iagttage og en gang imellem lade tankerne løbe, se efter, om man kan skabe en systematik i de problemer, man har i det daglige osvosv.

Tænk at kunne gå næsten helt ud til Livredderhytten ved Stængehus

Det er jo en af de ting, man ikke kan se på billedet: Fornemmelsen, når jeg ser at Livredderhytten er indenfor synsvidde. Glæden ved at kunne gå derud når jeg har lyst. Glæden ved at tæerne ikke gør mere ondt end de gjorde i går – ja glæde over at jeg i det hele taget har tæer.

Da jeg var 16-17 sagde min kammerat: “Om 100 år er det hele glemt”.

Det kunne være et oplæg til beskrivelse af menneskets oplevelse af tid.

For nogle år siden var her dækket af Rosa rugosa – de er nu ryddet og vil blive ryddet igen, når de som ventet vokser op igen.

Forleden forklarede DR Vejr-manden (Michael Jarnvig) at regnen i en nåleskov bliver stoppet af nålene, kun ca. 20% rammer jorden og bidrager til grundvandet –
gad vide om det skyldes at nåletræer godt kan lide fugtig luft?

Advertisements

Written by Donald

Monday, January 15, 2018 at 23:13 UTC

Posted in Vejr

Tagged with ,

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ensomheden ved vandet kan faktisk være helende, synes jeg. Jeg elsker at gå alene, og du har ret, vi skal skønne på, at vi kan gå.

    Lene

    Tuesday, January 16, 2018 at 6:22 UTC

    • Ja, ensomheden eller pladsen, rummet, – når jeg går dér tænker jeg somme tider på at der er nogen, som taler om overbefolkning – Danmark er tæt befolket, ja, men det handler også om livsstil.

      En livsstil med arbejde – jeg har arbejdet siden jeg var 11 (dengang dog kun i sommerferien!) vil naturligt søge til byer og andre større fællesskaber. Byplanlæggere har en utrolig vigtig rolle i vores tid. Som pensionist er jeg utroligt priviligeret at kunne tage vandresko på og gå en tur – hvis det blæser for meget, inde i skoven hvor der er læ!

      Donald

      Tuesday, January 16, 2018 at 12:08 UTC

  2. det er et tankevækkende indlæg – tak for det! knus Marianne

    marianne bentzen

    Tuesday, January 16, 2018 at 10:09 UTC

  3. Jeg trives i min ensomhed,
    der gør mig ej en kat fortræd!

    Skrevet lige nu af en meget klog mand. Han indrømmer, at det er en oversættelse af den tyske tegner og humorist Wilhelm Busch. Han skrev:

    Wer einsam ist, der hat es gut,
    weil keiner da, der ihm was tut.

    Han skrev meget, deriblandt Max und Moritz, En drengehisorie i syv (gale) streger. Og han tegnede til. Og malede nogle meget smukke malerier i mange forskellige stilarter, fra Franz Hals til Emil Nolde, eller deromkring.
    Menaltså: jeg foretrækker ensomhed fremfor omklamring. Tosomhed er heller ikke at foragte.
    Men har din kammerat ikke citeret Hans Kurt, der sang en dengang meget yndet sang i Giro 413, af Robert Arnold: Guld og grønne skove, med omkvædet:”Tralalala, hvor er’et nemt, om hundred’ år er alting glemt!”

    AagePK

    Tuesday, January 16, 2018 at 18:37 UTC

    • PS: Max og Moritz tog over dammen og blev omdøbt til The Knickerbocker-kids, men de beholdt deres karakteristiske frisurer, næsten. Så kom de til Danmark, og her hed de Knold og Tot. Så er alle med, ok? 😉

      AagePK

      Tuesday, January 16, 2018 at 18:40 UTC

    • – Jeg får lyst til at fortælle, hvad min kammerat skrev – men det bliver senere i aften.

      Donald

      Wednesday, January 17, 2018 at 13:37 UTC

  4. Der er stor forskel på at være alene og at være ensom. Jeg kan godt lide engang imellem at være alene – holder faktisk meget af mit eget selskab, men hvis jeg altid var alene, ville jeg nok komme til at føle mig ensom. Måske … det ved man jo ikke før man er der – kan kun håbe på, at det enten ikke sker, eller, hvis det gør, at man stadig selv er i stand til at være lidt udadfarende.

    Ellen

    Wednesday, January 17, 2018 at 16:31 UTC

    • Åh ja det var da godt at du indfører den skelnen! Jeg har ofte selskab, og opfatter det som et privilegium at jeg kan have 6 timer til at øve musik – koncentreret og uforstyrret.

      Donald

      Friday, January 19, 2018 at 13:14 UTC

  5. Jarnvigs forklaring var at regnvandet bliver hængende på grantæerne og fordamper derfra. Derfor det lille bidrag til grundvandet. Han sammenlignede med løvfældende træer, der ikke – om vinteren – kan holde på ret meget vand, så at sige.
    Tanken om ikke at kunne gå en skønne dag er ikke just nogen god tanke, men hvis vi nu gør hvad vi kan for at blive ved med at gå og gå og gå lidt mere, så går det måske, og vi må så tage skraldet den dag det kommer og se om vi kan tilpasse os den nye virkelighed.
    Forleden spurgte du om hvad der får os til at stå op om morgenen. Her kan du spørge hvad der får os til at gå. Det er vederkvægende.

    Jørgen

    Saturday, January 20, 2018 at 13:52 UTC

    • Ja, det var det Jarnvig sagde, og efterhånden tørrer nålene jo og luften bliver mere fugtig. Man skulle tro, at det var “selvmord” hvis træer på den måde forhindrer vand i at nå rødderne. En anden forklaring kunne være, at træerne er skabt til egne, hvor det regner for meget, og at jorden på bjergsiderne vil blive skyllet væk, hvis ikke træerne mindsker effekten af regnen – jeg ved ikke hvad der er forklaringen, men jeg tror at nålene har det meget godt i fugtig luft.

      Jeg synes jeg har set et sted at nåle og blade også kan optage vand i visse situationer, men også her er jeg på usikker grund. – Billeder af dråber på nålene fascinerer mig, fordi det fortæller at stedet er godt for liv.

      Donald

      Saturday, January 20, 2018 at 21:19 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s