Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Om at kende træer

Som barn lærte vi at kende birk, bøg og egetræer – det er nemt, bladene og barken er meget forskellig på de tre; sværere er det med el, elm, røn, bornholmsk røn, ahorn (eller ær?), kastanie, og hyld, alene fordi de kan være sværere at finde i en by.

Desuden er der ved at ske det, at man planter nye træ-arter i byerne, så hvis man ser noget, der næsten har blade som en eg, kan det være en importeret art, som ikke er hjemmehørende i Danmark.

For eksempel lider kastanietræerne (heste-kastanie) af en sygdom, som de godt nok overlever, men som gør at bladene gulnes for tidligt. Da der er mange kastanier i Berlin, har bystyret skubbet til forskning i bytræer, der kan tåle røg og gas fra biler og skorstene. Den træ-art vil man nu også importere til Danmark, fx. har der ved søerne stået mange smukke kastanietræer, som nu lider under sygdommen.

Skovarbejderne har fældet de flotteste bøgestammer, her ca. 50 og ved Asserbo Ruin var der fældet og bearbejdet 50-70 flotte stammer. Hver stamme kan blive til parketgulv i 5-10 parcelhuse, anslår jeg.

Barken ligner ikke fyrre-bark, det må være bøg

Når man kigger ned ad dem, ligner det glat bøgebark, som er blevet grøn af vejret – eller hvad?

På det nedlagte Jagt- og Forst-museum kunne man førhen se de taljer og gevind, som man brugte til at løfte stammer med, meget tungt og vanskeligt arbejde – tænk så hvor forholdsvis let det må være i dag, når man kan stable sådan en bunke her

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, January 3, 2018 at 22:00 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Barken på bøg er mere glat, og grå; på modne bøg kan der være sprækker i langsgående retning.
    Her har du sprækker både på langs og tværs, en struktur som på en velridset flæskesteg: og basten er rød, det må være fyr. Og af en høj alder. Det er lige før jeg har duften fra en varm dag i de store skove i Dalarna. Jeg har endnu ikke fået lagt de 70 m2 fyrreplanker, der venter oppe på loftet; men så stabiliserer de sig også bedre! 🙂

    AagePK

    Thursday, January 4, 2018 at 6:57 UTC

    • OK – fyr var også min første tanke, men så syntes jeg at barken så for glat ud. Jeg kunne dog heller ikke finde de karakteristiske tværgående striber i veddet (derfor tog jeg flere nærbilleder, som dog ikke er med her; det er svært at tage billeder af noget, som ikke er der!)

      Men striber på tværs i barken tror jeg er skovkranens tænder, som har sat mærker.

      Jeg tror det er (gammel) fyr af høj kvalitet.

      Donald

      Friday, January 5, 2018 at 0:45 UTC

  2. Jeg er nu også ret sikkert på det ikke er bøg. Barken og endestykket, som jeg antager er det Aage kalder basten, ser ikke bøgeagtigt ud. Jeg har tænkt på, at lærk kunne bruges, men kan ikke se om det er det.

    Jørgen

    Thursday, January 4, 2018 at 15:24 UTC

    • Nej, basten er laget under barken, det er der, transport af væske fra bladene/nålene går til rødderne og vice-versa. Lærks bark er ru på en anden måde, mere knoppet, hvor fyrs bark går af i flager.

      AagePK

      Thursday, January 4, 2018 at 16:50 UTC

    • Jeg syntes netop heller ikke, at det så bøgeagtigt ud, men er stadig lidt usikker på om det er fyr, selv om jeg tror, at det er svaret.

      Donald

      Friday, January 5, 2018 at 0:46 UTC

  3. Hvor mon du kan spørge ind til arten?
    Jeg vover et bud: Douglasgran. Jeg synes nemlig ikke, at barken er helt typisk fyr.

    natural2222

    Friday, January 5, 2018 at 4:52 UTC

    • Ja, det må prøves, jeg kan godt finde skovarbejderne og/eller lederen af skovdistriktet, tidligere med titlen Skovrider.

      Donald

      Friday, January 5, 2018 at 19:59 UTC


Comments are closed.