Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 3rd, 2018

Om at kende træer 2. Grandis

Det lykkedes at finde en skovarbejder, en chauffør af en lastbil med kran, som kunne svare på hvad det var for træer, som skovarbejderne havde fældet og placeret til afhentning. Det var grandis.

Stammerne var, sagde han, ikke specielt pæne. De var ikke til bolværksbygning eller kystbeskyttelse, men til videresalg.

Men motoren gik og det var svært at høre, hvad han mere sagde, hvis han ellers sagde noget.

Stammerne er af typen grandis – et opslag i Den Danske Ordbog giver ikke forklaring, og kun en enkelt sætning i Korpus (text-exempler) indeholder ordet grandis i betydningen træsort

Roldskov.dk savværk beskriver leveringsbetingelser for forskellige træarter, det var den eneste webside, som gav indtryk af hvad “grandis” er for noget!

***Træarter***

Rødgran, sitkagran, alm. ædelgran, grandis, lærk og douglasgran. Træarterne skal holdes adskilt på såvel måleliste som ved udkørsel. Alm. ædelgran og grandis må kun leveres efter forudgående aftale med savværket.
Længde

Min. 10 m forudsat stokkene er aflagt til 10 cm topdiameter. Stokke, der pga. brud eller andre fejl ikke kan aflægges i fuld længde, må ikke forekomme. Af hensyn til transporten køber vi øst for Storebælt kun længder op til 18 m.

***Diameter***

Min. topdiameter er 10 cm – skal afkortes ved denne diameter. Min. midtdiameter er 16 cm – for grandis, lærk og douglasgran dog min. 20 cm midtdiameter. Max. roddiameter er 60 cm – husk afpudsning af rodtæer.

Hvad bruger man det til? Til alt muligt, fx. også rustikke møbler:

Grandis Plankebord
Beskrivelse

Tørret og pudsede Grandis planker af særlig stor dimensioner tilbydes.

Kan leveres på eget produceret egetræsstel.

I nogle store skovstykker fandt jeg gran-stammer, der svarer til de fotograferede.

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, January 3, 2018 at 23:28 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

Om at kende træer

Som barn lærte vi at kende birk, bøg og egetræer – det er nemt, bladene og barken er meget forskellig på de tre; sværere er det med el, elm, røn, bornholmsk røn, ahorn (eller ær?), kastanie, og hyld, alene fordi de kan være sværere at finde i en by.

Desuden er der ved at ske det, at man planter nye træ-arter i byerne, så hvis man ser noget, der næsten har blade som en eg, kan det være en importeret art, som ikke er hjemmehørende i Danmark.

For eksempel lider kastanietræerne (heste-kastanie) af en sygdom, som de godt nok overlever, men som gør at bladene gulnes for tidligt. Da der er mange kastanier i Berlin, har bystyret skubbet til forskning i bytræer, der kan tåle røg og gas fra biler og skorstene. Den træ-art vil man nu også importere til Danmark, fx. har der ved søerne stået mange smukke kastanietræer, som nu lider under sygdommen.

Skovarbejderne har fældet de flotteste bøgestammer, her ca. 50 og ved Asserbo Ruin var der fældet og bearbejdet 50-70 flotte stammer. Hver stamme kan blive til parketgulv i 5-10 parcelhuse, anslår jeg.

Barken ligner ikke fyrre-bark, det må være bøg

Når man kigger ned ad dem, ligner det glat bøgebark, som er blevet grøn af vejret – eller hvad?

På det nedlagte Jagt- og Forst-museum kunne man førhen se de taljer og gevind, som man brugte til at løfte stammer med, meget tungt og vanskeligt arbejde – tænk så hvor forholdsvis let det må være i dag, når man kan stable sådan en bunke her

Written by Donald

Wednesday, January 3, 2018 at 22:00 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with