Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vandkraft baseret på tidevand

with 9 comments

I forbindelse med Havgus og Sandflugt kom Seagen på tale.

Der er mange billeder på Wikipedia, og jeg låner med tak til Wikipedia. Det ser ud til at initiativ-tagerne bag Seagen gerne vil have at man viser billeder af produktet, og det ser ud til at der ved kyster som den Irske og Skotske vil være store muligheder, se kortet herunder (og klik for større billeder i bladrings-“galleri”).

Advertisements

Written by Donald

Saturday, December 16, 2017 at 12:31 UTC

Posted in Hav

Tagged with ,

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Se lige godt på kortet: så lille et areal, og alligevel skaber den mængde vand, der skal ud og ind ad æ loch så meget strøm. Og se så på Østersøen, der udover tidevand også får tilført vand fra de svenske, finske, russiske, polske og tyske floder: og alt skal ud gennem Storebælt, Lillebælt og Øresund. Et par gode ingeniører må da for pokker kunne beregne “det bestrøgne areal”, som det hedder, og dimensioner på et adækvat maskineri. Hver gang, jeg sejler under Svendborgsund-broen ærgrer jeg mig over de spildte muligheder.

    AagePK

    Saturday, December 16, 2017 at 14:45 UTC

    • I en eller anden forstand er det rigtigt, men tag nu vindmøller som et eksempel. Da jeg var barn, stod der et tårn på den første benzintank når man kom til Gedser; det var en forsøgs-vindmølle, bygget i 30’erne for at prøve, om man med en tårn-konstruktion kunne få mere strøm, så at det kunne betale sig at bygge vindmøller, – ikke som de “farm-vindmøller” vi kender fra Western-film, og fra det gamle danske landskab; møller, som kunne holde et par pærer lysende med lidt blafrende lys, så man dog kunne spare på den dyre strøm – og måske havde man slet ikke ført strømledninger ud til de fjerne landbo-huse.

      Da min søn var lille – 1974-90 – begyndte Risø at forske i vindmøller, og de havde en overgang ca. 10 forskellige typer stående. Tvind satte fantasien igang. Men der gik 20-25 år mere, førend det kunne betale sig. Jeg er ikke sikker på, hvad der var inde i Tvind-møllen, men ved så meget – som du vist har været inde på – at det både er vinge-konstruktionerne og elektronikken, som sørger for, at det bliver til vexelstrøm på 50 Hertz, som kan deles med andre møller og det offentlige el-net.

      Man burde bygge en boreplatform og se, hvordan man kunne løse problemerne med modstandsdygtighed mod storm og propeller, som kan holde til voldsomt vand.

      Donald

      Saturday, December 16, 2017 at 17:10 UTC

  2. Det er sandelig smart – og en fornøjelse at se nogle har fundet på det. Gid de kunne bruge tiden på sådanne tanker, lyst-konflikt-snakkerne i blå brok.

    Jørgen

    Saturday, December 16, 2017 at 15:29 UTC

    • Som både Farmer og AagePK har sagt, så skal sådan nogle enheder kunne tåle stormvejr, og jeg tvivler på, at det kommer indenfor en overskuelig årrække. Det er på nuværende tidspunkt ikke rentabelt – også selv om det gør ondt at se al den strømning i vandet, som ikke bliver til el.

      Når en storm på land kan løfte tage og bøje stålmaster (fx. min antenne) og vi ved at der ikke er læ på åbent hav, så siger det sig selv, at der er et holdbarheds-problem.

      Donald

      Saturday, December 16, 2017 at 17:13 UTC

      • Jamenaltså, Donald: det er bølgeenergiapparaterne, der skal tåle max-belastninger ved storme, og andre installationer såsom boreplatforme på åbent hav. Men nedsænkede SeaGen’er bliver ikke påvirket af disse kræfter: havstrømmes kraft har ikke de samme udsving, og bølgehøjden i Øresund, Store- eller Lillbælt, eller Strangford Narrows, for den sags skyld, bliver ikke højere end en meter. De ligger jo alle i læ for Vestenvinden, på østvendte kyster. Og som du jo har læst på engelsk wiki: den producerede i snit 22,9 Mwh i døgnet, det er 8.322 Mwh på årsbasis. Jo, vel var den rentabel. Det er der jo ikke mange vindmølleparker, der har været i nærheden af, målt pr investeret krone.
        Det er jo det, der rager op i vinden, der er udsat, der er man tvunget til at afveje stabilitet kontra rentabilitet; det samme i vandoverfladen: en bølgehøjde på 1 meter slår også 1 meter i dybden, længere nede er der roligt. Der er det kun strømmen, og den kan beregnes. Derfor har SeaGen jo også, bortset fra indkøringsproblemer pga chip-fejl, kørt upåklageligt fra December 2008 til 2017. Her udløb prøveperioden. Af hensyn til den marine fauna har man nu brug for en pause for at se, om dyrelivet skulle have taget skade.
        Som wiki også skriver: der var allerede en tidevandsmølle på stedet i 787, altså før vikingetiden.
        Men der foregår altså temmeligt meget på den front, se f.eks engelsk wiki: Tidal stream generator, Tidal power, og historisk interessant: Tidal mills. Sidste artikel påviser brug af tidevand som drivkraft fra før middelalder frem til i dag.
        Det er kun herhjemme, at vindmøllelobbyen pådrager sig al opmærksomhed, håbløst gammeldags, iflg min mening.
        Marstal Mølle, som min far købte i 1964, har faktisk leveret el til Marstal by under 1. verdenskrig, voa en påbygget generator. Og det gjorde andre møller også. Men allerede i 1891 var Poul la Cour i gang med at bygge små møller, kaldet gårdmøller, til lokal el-produktion. Omkring 1900 var der over 20.000! Gedsermøllen blev designet af Johannes Juul, den kørte upåklageligt fra 1957-67, hvor et gearhavari stoppede produktionen: den billige olie kom på tværs af rentabiliteten. I 1977 satte NASA og USAs energiministerium den igang igen, af hensyn til forskningen, da de tidligere notater var gået tabt. Møllens fundament bruges igen til en større nacelle, medens vinger er placeret på Tangeværkets museum.

        AagePK

        Saturday, December 16, 2017 at 18:53 UTC

        • Bølge-energiapparaterne:
          Det var derfor jeg nævnte både boreplatforme og dybden for aftagende bølge-påvirkning (ved 10 meter: 10 meter ned også + tidevand). Når vi taler om nyere bølgeenergi-maskinerier så er der jo ikke længere tale om “pontoner-på-axel” metoder – som vi skrev, bølger kan axlerne og “stempelpindene” slet ikke tåle – så vidt så godt, ikke?

          Men de her “smarte” metoder, hvor man fylder fx. et boreplatformsagtigt rør – lader havvandet strømme ind og med en form for ventilsystem sørger for at den vandbevægelse skaber lufttryk, eller pumper vand op i et reservoire osv. det er jo netop uden bevægelige dele. Findes eller er det noget, jeg har drømt? Jeg synes vi har set det før.

          Seagen: Imponerende testresultat!

          Bropillerne til Storebæltsbroen og andre broer er meget kostbare netop fordi de skal kunne modstå både det ene og det andet, – endda is-pres! og det var den slags extrastyrke, som jeg frygter gør selv SeaGen med den smarte dobbelt-propel til et problem. Desuden skal armene kunne drejes og hæves og sænkes – så det er ikke “bare lige”.

          Jeg skal nok se efter – det er mange interessante emner du anviser (og det er nemt at finde Web-links).

          Tænk engang, i 1891 var almindelig strøm – men også og især vekselstrøm – stadig nyt – videnskabens mirakler! Og så lavede man småmøller til strøm. Fantastisk.

          Næh! Du kendte Gedsermøllen! Men den Gedser Mølle, som jeg omtaler, er endnu ældre og mindre, et cement-tårn fra 30’erne, måske 5-10 meter højt, privat, og den lå i ruiner, da jeg så den anden “Gedsermølle” i funktion, lidt længere henne i samme side af vejen.

          Donald

          Monday, December 18, 2017 at 12:31 UTC

          • Det med røret og vandsøjlen har jeg beskrevet, det er skotternes WaveGen, oprindeligt på Islay, nu bygget ind i en mole i hanen havnen ved Bilbao.
            Da min far købte møllen i Marstal, Danmarks højeste murede, hørte jeg fra møller Hansen, at den havde fungeret som elværk under krigen. Senere, i ’78, var jeg aktiv i et vingebyggelav: vi fik formlerne fra NASA, og bukkede plader og svejsede rør sammen. Der læste jeg så om Gedsermøllen, som NASA havde monitoreret et par år for at få dataene. Og så læste vi om la Cour, om F L Schmidts Aero-møllen, hvoraf tårnet står tilbage oppe ved Bogense. Den blev bygget i 1942. Og så kom Riisager-møllen i 1976. Jo, der var andre end Tvind. De fik for øvrigt deres tal og formler fra Risø.

            AagePK

            Monday, December 18, 2017 at 13:49 UTC

            • Ikke hanen: HAVNEN! i Bilbao. 🙂
              Ikk’engang en vejrhane!! 🙂 🙂

              AagePK

              Monday, December 18, 2017 at 13:50 UTC

            • Tak for navnet og flere oplysninger. Godt at repetere.

              Jeg er i øjeblikket lidt kort, for jeg har fået et problem, som giver mig hovedpine, i forbindelse med kritik at mit referat af en generalforsamling.

              Når jeg ser med hvilket smil journalist og TV vært Rachel Maddow fortæller om Trump og kaos.

              Nu snakker NBC om at der er et coup igang i USA. Men jeg hørte det kun med ét øre.

              Jeg vender tilbage med mere om vind- og vandkraft, kystbeskyttelse, ved Naturrummet i Tisvideleje, muligvis om foreningsjura, politisk rænkespil, og formentlig noget mere generelt om computersystemers begrænsninger.

              Donald

              Monday, December 18, 2017 at 20:33 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s