Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 11th, 2017

Afsætning i Lufthavnen

Jeg er ikke misundelig, min søn og ex’en er taget til Lissabon med fly, og jeg kørte dem til Lufthavnen i Kastrup mandag klokken 5:30, ankomst 6:20 to timer før afgang.

De sidste kilometer ad Malmø-motorvejen er mærkelige. Der står at der er en udkørsel 16 og en udkørsel 17, og man tror jo automatisk at 16 er nærmere end 17. Men der var ikke nogen 16, og terminalerne er udkørsel 17. Alt det skal man regne ud, mens man kører kø-kørsel med ca. 100 km. i timen. Og folk holder ikke afstand. Heldigvis huskede jeg fra tidligere, at man skal dreje ved den første afkørsel efter Tårnby-Tunnelen.

Når man så er drejet af, er der to vognbaner, og hvis man ikke vælger den rigtige, skal man ikke forsøge at skifte, for der er en høj kant mellem vognbanerne! – Så kommer man med lidt held til det område, hvor der før var afsætning, og skiltningen forkynder “bus og taxi”. Heldigvis var der også et andet skilt, som pegede ind i en slags tunnel i parkeringshuset. Vognbanen var smal og der var jernstænger og høje kanter. “Kør så langt frem som muligt”.

Hvis man nu holdt dér i fem minutter mens man tog kuffter ud, checkede at man havde det hele med, gav et knus, og fik gentaget de vigtigste beskeder, så ville de bagvedliggende afsættere formentlig blive forsinkede eller utålmodige osv.

Jeg tror at man laver mere og mere komplicerede vejføringer, fordi de fleste mennesker har en GPS, som fx. Samsungs, der (på dansk) siger: “drej af ved næste udkørsel. Kør i venstre af de to afkørselsvejbaner. Kør ind i parkeringshuset.”

Hvis man nu vælger selve parkeringshuset, kan man få bedre tid til at sige farvel og det behøver ikke at koste alverden (måske er de første 15 min. stadig gratis).

Jeg havde kamera med, men fik ikke taget billeder, det forekom for risikabelt.

Hjemturen var endnu værre. Nu var det myldretid, og unge forvovne chauffører på motorvejen lagde sig alt for tæt bagved og blinkede utålmodigt med forlygterne, og da jeg så gav plads, kom han lige 20 meter længere frem i køen fordi den næste bil foran mig ikke også kørte “langsomt” (selvfølgelig) – og fordi alle 3 baner på Motorringen var fyldt op med biler, der kørte så hurtigt som det kunne lade sig gøre.

Advertisements

Written by Donald

Monday, December 11, 2017 at 23:50 UTC

Posted in Blogosofi, Brok

Tagged with