Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 10th, 2017

Der hvor husene står ude om natten …

Stien langs med Tisvildeleje fører forbi et af de ældste sommerhuskvarterer – her er mange smukke sommerhuse, som ville være en bedre helårsbolig end de fleste lejligheder – men erhvervsmulighederne i området var og er stadig små

Jeg hørte “med det ene øre” en udsendelse om boligpolitik, hvor en sociolog – en boligforsker? – sagde at der var en bevægelse fra parcelhuset til lejligheder i store ejendomme.

Det kunne man bl.a. se på at der var mange boliger i “udkantsområderne”, her nævnte han også Odsherred, som stod tomme. Nu havde hans forskning vist, at de ikke stod helt tomme, for der blev brugt strøm, så han regnede med at de blev brugt som ferieboliger af Københavnere og den slags.

Men når jeg hører den slags tænker jeg: Hvad skyldes det så? Vil der ikke stadig være mennesker, som foretrækker at bo i eget hus, som man kan gå rundt om? Pianister, som vil øve sig, skal have lokaler, hvor man ikke generer andre. Ellers må man være parat til at høre på beklagelser over, at man øver sig midt om natten. En af mine elever fortalte engang at en kendt pianist boede i lejligheden over, og han øvede sig så folk var ved at blive tossede, men han blev ved. Måske lød det så godt, at folk kunne høre, at man skulle lade ham gøre det trods irritationsmomentet?

Selv om dette hus tydeligvis er beboet, så gør det lidt ondt at se, at dette strålende smukke exemplar af en sommerbolig ældes – men som brugtbilforhandleren sagde: Selv en Rolls Royce ruster, omsat til ejendomsmarkedet: Selv de dyreste huse kræver vedligehold (og endda mere og dyrere …)

Advertisements

Written by Donald

Sunday, December 10, 2017 at 23:00 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Byggeri

Tagged with , ,