Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Havgus og sandflugt

Kan man overhovedet lave effektiv kystbeskyttelse, når der er en grænse for hvor høje barrierne må være? Det tror jeg ikke man kan.

De mennesker, jeg har mødt, synes det vil “ødelægge” den smukke kyst hvis man fik lov at lave store moler, eller stenrev, barrierer med X-Blokke, hvor vand kan komme mellem stenblokkene, så vandets inerti får lov at løbe ud i sandet.

Men det er den eneste effektive måde, siger de i England, Holland og Frankrig, hvor de selvfølgelig har samme slags problemer med Atlanten, der slår imod sandstrande.

Vinden var moderat kuling – Sandet fyger alligevel rundt om bilerne – hvis man bliver holdende længe nok vil den vel blive sandblæst, bilen
Bemærk at det ikke er storm – det er stærk vind, ca.10 m/sec + vindstød måske på 14 m/sec

Der er nu bevilget penge til kystsikring – når man lige har bygget et fint naturhus, ville det jo også være synd hvis det blev skyllet i havet

Sandet når helt op til skovbrynet – Sandet fra stranden er blæst op hertil og har lagt sig i læ af baghjulet

Havgus i modlys –

Stiv kuling, 14-19 m/sec er højere vindhastighed end her, her anslåes vinden til 10-12 m/sec; vores borgervejr målestationer er indlands og advarer mod målinger af vind – de måler alt for lave hastigheder, i dag 7 m/sec med spidser på 11 m/sec

Advertisements

Written by Donald

Saturday, December 9, 2017 at 20:56 UTC

Posted in Hav, Vandbyggeri

Tagged with

20 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg ville nu nok spørge hollænderne først, og så sammenholde det med havbundsprofilen på vestkysten af Jylland: 3 revler, med hestehuller med en vis afstand: så vil bølgerne løbe op 3 gange, hvorved deres energi vil være brugt op, når de tilsidst løber op på stranden. Hestehullerne vil give afløb for returvandet. Her ville der så være plads til en vandmølle, der kunne levere kraft til en generator. En vandret liggende vandmølle ville samtidigt holde renden i hestehullet fri for sandaflejringer, ellers flytter hestehullet hen til næste svage punkt.
    Sten og tetrapoder skaber hvirvler, der suger sand, og underminerer stenene. Sandet skylles op på stranden, og fyger derfra op til parkeringspladsen. 🙂

    AagePK

    Sunday, December 10, 2017 at 9:00 UTC

    • Hollands dæmninger er en messe værd, og historierne bag, – de følelsesladede billeder af Hollændere, som flyver … nå nej går henover de mudderbanker, som datidens små grave-pramme havde lagt på havbunden og for første gang skabt forbindelse over Ijselmeer – de historier viser både omtanke og store visioner. Men Hollænderne bruger ikke X-blokke men massiv sandpumpning, og har ikke skrænter som ved Nordkysten af Nordsjælland. Jeg har ledt lidt nu – har egentlig ikke tid, men tænkte at Google søgning på “X-blocks i Holland” kunne hjælpe, ofte giver Engelsk søgning mere // Netherlands coastal protection with X-blocks – where?// Google kan godt finde ud af at ændre X-blocks ™ til Tetrapod (som vistnok også var et varemærke i begyndelen). Men i stedet for havnemoler og skrænt-beskyttelse (som er det typiske anvendelsessted for X-blocks) får man andre interessante kystbeskyttelses-steder, bl.a. Oosterscheldekering. Den er iflg. US Civil Engineer Society et af den moderne verdens 7 vidundere!

      Donald

      Sunday, December 10, 2017 at 11:00 UTC

      • Vi har været inde på det før: her på øen huskes hollænderne for at have konstrueret en langsgående høfde med bagvedliggende glacis. Høfden er dannet af lange stolper af afrikansk jerntræ, banket meterdybt ned i grunden. Herfra går korte tværhøfder ud i vandet, hver forsynet med et brohovede, altsammen i jerntræsstolper, brohovederne udfyldt med kampesten. Glaciset er bygget op som en svagt stigende lerkerne, dækket med 2 laf nylonfilt og net, og dækket med betonfliser, der låser hinanden.
        Siden da er fronten fyldt op, af havet, med rald, som bøgerne fanges af, hvorefter de løber op ad skråningen og døer hen.
        Noget lignende forestiller jeg mig kunne praktiseres andre steder, mod åbent hav ved en tre-trins model, med hestehuller de strategisk rigtige steder. På den måde kunne man skabe samme profil som ved Vesterhavets åbne strande med deres revler.

        AagePK

        Sunday, December 10, 2017 at 16:14 UTC

        • Ja, du har nævnt det, men ikke så detaljeret. Det er meget effektivt, sådan som du beskriver det, men har det ikke været forfærdeligt dyrt? Den tre-trins model ville måske både tilfredsstille de æstetiske rige kysthus-ejere og få sand og småsten ude fra Kattegat til at lægge sig længere ind mod land. I øjeblikket går trafikken ud fra kysten ud på det dybe vand med sten og især ler fra skrænterne.

          Donald

          Tuesday, December 12, 2017 at 22:03 UTC

  2. Beslutninger er valg mellem mindst to muligheder. Ærøs synes at være en af de gode muligheder.

    Jørgen

    Sunday, December 10, 2017 at 19:02 UTC

    • Ærøs løsning er rigtig god! Jeg har fundet et billede af den.

      Donald

      Tuesday, December 12, 2017 at 22:51 UTC

    • Donald

      Tuesday, December 12, 2017 at 22:53 UTC

  3. Det er enorme kræfter, der skal tæmmes, hvis man vil have styr på kystsikringen.
    Netop de periodevise kraftudladninger gør det svært at udnytte bølgernes energi.
    Bølgerne smadrer ganske enkelt de tekniske anlæg.

    Noget andet er, hvis man af princip ikke ønsker at land forsvinder i havet. Så må kystforsvar nødvendigvis koste -lidt i stil med andet forsvar.

    natural2222

    Tuesday, December 12, 2017 at 5:48 UTC

    • En af min brors naboer arbejdede med bølgeanlæg og det alvorligste problem var at beskytte mod stormvejr. Vand er mere massivt end luft – som AagePK også skriver.

      Men når man kan lave boreplatforme, så kan man også lave underlige anlæg, som kan tåle hårdt vejr på søen, men de pontoner eller mekanismer, som skal omsætte bølgebevægelsen til rotation af en generator er sårbare.

      Google har lavet en hav-slange, som ved at blive skubbet frem og tilbage som et skib bruger bevægelsen til indvendigt i pontonerne at få generatorer til at dreje. Men man hører ikke så meget om dem mere.

      Donald

      Tuesday, December 12, 2017 at 22:57 UTC

  4. Havenergi slår sådan ca 8000 gange hårdere end vindenergi: så materiellet skal dimensioneres efter dette. Man har haft vanddrevne møller i årtusinder, også påmonteret store både, forankrede i floder, både Rhinen og på Donau. Men også fra Irland kendes hav-vandmøller, således i Strangford Lough, ved Nendrum Monastery, et kloster fra 700-tallet.
    Samme sted byggede man i 2008 SeaGen, verdens største netforbundne tidevandsgenerator, med 1,2 MW, i 18-20 timer dagligt. Det er noget mere stabilt end vindmøllerne. Som den ligner, bare kraftigere bygget.
    En tredje type er WaveGen: her presser bølgeslaget en vandsøjle op i et luftfyldt kammer, luften presses igennem et rør og driver en vindturbine. Forsøgene udførtes på øen Islay, hvor den første større installation gik på nettet i 2000. Et 300 kW anlæg blev indbygget i en mole i Bilbao, Spanien.
    Engelsk wiki har artikler om SeaGen, WaveGen og Tidal mill.
    De øvrige, mere eller mindre StormP-agtige bølge-dimser har ikke det potentiale, deres opfindere lægger op til, konens fætter Christian har beskæftiget sig med flere som ingeniør og underviser på DTU’s Skibstekniske laboratorium, og flere gange nærmest nedsablet dem.

    AagePK

    Tuesday, December 12, 2017 at 10:37 UTC

    • Tidevandet må være det rigtige sted at starte. Det er -om noget- stabilt.
      Bølgerne går som vinden blæser.
      Jeg så for et par år siden en tegning af en model til bølgeenergi, som lod sig nedsænke ved for kraftige bølger. Det er der en vis fornuft i. Måske er det vejen frem, for det bliver for dyrt at bygge, så en “bølgeenergiudnytter” , eller hvad sådan én nu kaldes, kan tåle de maksimale bølgehøjder.

      natural2222

      Tuesday, December 12, 2017 at 17:39 UTC

      • Hvor langt skal man ned før understrømninger ikke slår som en massiv hånd mod anlæg under vand? Jeg vil tro at man skal ud på dybt vand, som når en ubad dykker 10-20 meter ned på farvand m. 100-200 meters dybde.

        Donald

        Tuesday, December 12, 2017 at 23:10 UTC

        • Nej, men de fleste overflade-anlæg er yderst sårbare, stormvejr osv, og så ligger de i vejen for trafikken, som ydermere indebærer en påsejlingsrisiko. Overfladiske bølger på 1-2 meter indeholder, ifølge Skibsteknisk lab ikke energi af betydning.

          AagePK

          Wednesday, December 13, 2017 at 9:16 UTC

          • Hov, denne kommentar gjaldt altså nedennævnte spørgsmål. Pokkers!
            Prøv lige at kigge på wikis artikel om Seagen: på billedet ses tydeligt, hvor hård strømmen er: det er massivt! Under Svendborgsundbroen har jeg set noget, der lignede, det var dog ved springflod og returløb efter flere dages hård vind fra vest, så det sker altså ikke hver dag. Men mindre kan gøre det.
            I Norge ved Lofoten især, i Skotland ved Hebriderne, i Kanalen: overalt er der disse kraftige tidevandsstrømme, og der er planer mange steder. Desværre er vor egen energiminister tonedøv: nu vil han bygge en kæmpeledning for kulbaseret strøm til England op igennem JyllanD.hva’fa’en skal det dog være godt for? Det er sgu’ da en kæmpeomvej, og ikke godt for noget som helst! OK, et enkelt firma kan tjene nogle millioner, men vi elforbrugere kommer til at spæde til med noget, der ligner en milliard, og står med håret i postkassen, når værket er bygget færdig, og man i mellemtiden har fundet på noget bedre.
            Så la’ da’ væ’er!!! 😦

            AagePK

            Wednesday, December 13, 2017 at 9:29 UTC

            • Det er helt i orden at der kommer nogle kommentarer på tværs, – de er nemme at placere i kontexten. Jeg kan heller ikke forstå den energiminister – værre, jeg kan heller ikke forstå regeringen …

              Tidevandet er oplagt, men ville man ikke ønske, at der var større forskel fra høj- til lavvande? Der er noget med at det er svært at bygge turbiner, som skal udnytte en forskel på en eller to meter.

              Det med trafikken er selvfølgelig et problem, ligesom boreplatforme kan komme ud for “trafikulykker” så vil en hoben bølge-energi-platforme (som fylder de hule rør med luft og driver en luft-turbine øverst eller måske vandturbine nederst) være en trafikgene

              Donald

              Thursday, December 14, 2017 at 0:52 UTC

            • Du skal ikke tænke turbiner: du skal tænke forstørrede skibs-skruer, hvor de enkelte dele kan drejes alt efter strømmens kraft og retning, eller opbremsning. Eller som formindskede og forstærkede vinger, der kan det samme: se nu på wiki-english: SeaGen.
              Eller også en amerikansk hjuldamper, ankret op i Svendborg sund: her vil strømmen drive skovlhjulet, som bør kunne hæves ved reparationer o.lign.

              AagePK

              Thursday, December 14, 2017 at 12:31 UTC

            • Ja ja ja! Jeg har set! Google har både billeder og forklaringer, og Wikipedia er som sædvanligt meget informativ om teknikkens fordele og ulemper. Hvor monstro man kunne udnytte tidevand i DK? Jeg tror ikke rigtigt der er muligheder her. Men jo mere debat vi får i medierne desto bedre. Vandkraften i Norge/Sverige burde kunne dække hele Scandinavias forbrug.

              Nu skal jeg videre, men jeg har lige et forsinket indlæg om sikkerhedshandsker.

              Donald

              Thursday, December 14, 2017 at 12:58 UTC

            • Lillebælt, Storebælt, Øresund, Svendborgsund, Langelandsbroen.
              Jeg har studeret strømme fra Tromsø og nedefter, og der er et gigantisk potentiale i de danske indre farvande: tænk på de enorme mængder vand, Månen tiltrækker, som skal hhv ud og ind i Østersøen! Hvis bare apparatet bliver dimensioneret optionalt. Så skal den energi, der ikke kan sælges til ordentlige priser her og nu, som fra kl 00 til kl 6, hvor vindmøllerne jo har “negativ indkomst”, dvs de betaler nordmændene for at aftage (og som de så bruger til at pumpe vand op i Blåsjøen, til de næste morgen lukker ud og laver til strøm, der sælges til overpris…har jeg vist fortalt før)… nå, men den strøm skal spalte vand til ilt og brint: ilten skal boble op fra siveslanger på havbunden, så det modvirker iltsvind, og brinten pumpes ud i gasledninger, så energien uden tab kan sendes til forbrugerne, endda helt til Bayern. Eller komprimeres og hældes i biler/busser/fly. 🙂
              Sikkerhedshandsker: brynje, som slagtere bruger, eller thermo, som frostvarearbejdere bruger? 🙂

              AagePK

              Thursday, December 14, 2017 at 14:28 UTC

            • Jeg troede at tidevand og oversvømmelser i DK var så uregelmæssige, at det ikke kunne betale sig at udnytte dem.

              Man har ofte talt om steder som bugten ved Mont St. Michel, (men den sjove turistattraktion vil man vist ikke ødelægge 🙂 )
              Men jeg kan forresten godt tilføje, at strømmen også er tydelig ved Helsingør, og det er morsomt at se, hvordan færgen sejler, når den skal “lige over” !!!

              Brintløsningerne ville være velkomne allerede i dag, det er en forholdsvis ufarlig gasart (luftart), men det siges, at man ikke kan lave tætte rørføringer, fordi brint i modsætning til kulbrintegasarter er et ganske lille molekyle, H2, som trænger igennem pakninger, plasticrør og alt muligt. Vistnok også metalrør.

              Det slår mig at løsningen er at omdanne brint til kulbrinter, trods energiforbrug (som man vel strengt taget ville få igen ved forbrænding?) Ligesom man har cracking af råolie og også kan “samle” produkter fra cracking processen til lidt større molekyler

              Men iøvrigt troede jeg også at den foreløbig mest effektive ide til flybrændstof er rødalger i havvand, som kan omdannes til flybrændstof. Så vidt jeg husker er det gjort og det kostede ikke formuer at hive op, transformere, fylde på.

              Donald

              Saturday, December 16, 2017 at 12:08 UTC

    • Ja, de fleste bølgeenergitappere (bølge-energi-tappere) er alt for sarte. Har du læst eller hørt mere om den “havslange”, som Google har forsøgt sig med, og som skulle kunne drive mange servere ombord?

      Donald

      Tuesday, December 12, 2017 at 23:04 UTC


Comments are closed.