Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Caltex idealisme og forretning

with 10 comments

En reklame for et brand fra 1953, LIFE International Marts 1953

Der må have været en anden holdning til fredsskabelse efter WWII har jeg så tit tænkt. Alle de holdninger eller værdier, som gradvist ændrede sig, den enorme vægt, som samfundet lagde på en håndfuld tossede unge mennesker i 1968 og senere må have været affødt af at den gamle generation havde fået en stor respekt for dem, der tænkte anderledes, for dem, der ville bryde konventionerne.

Den åbne holdning, som jeg mener må have existeret, kommer til udtryk i LIFE Magazine, bladet med billeder af de dygtigste fotografer og tegnere fra TIME Magazine og andre af de store publikationer, jovist, blå blok, men altså med en hel anden holdning. Newsweek var polititisk modsætning til TIME Magazine, men dengang var forskellen minimal. Husk at samtidig med denne annonce, som jo næsten er kommunistisk i sine idealer, hærgede McCarthyisme, angiveri og kommunistforskrækkelse det Amerikanske kontinent.

Udsnit af annoncen: Det besejrede Japan skal hjælpes til at hjælpe sig selv

Advertisements

Written by Donald

Thursday, December 7, 2017 at 10:47 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Du må altså ikke tage al ting for pålydende, Donald: Caltex og andre sørgede godt og grundigt for at sætte sig fast i sadlen for produktion og distribution, lige som Standard Oil = Esso, og andre i de lande, hvor den amerikanske hær havde smidt aksemagterne ud. I Iran smed de også briterne ud, der var grådighed og brødnid overalt. Genopbygningen blev de fleste steder sat under amerikansk opsyn, det gjaldt også i Tyskland, i den amerikanske zone. Derfor kom Bayern og Baden-Würtemberg sig jo også hurtigere end Hessen, Hamborg og Slesvig-Holsten: hvor englænderne demonterede for at skaffe maskiner og hele fabrikker til erstatning for deres egne bombede fabrikker, gik USA ind med Marshall-plan. Resultat: tyskerne fik splinternyt materiel, englændere, franskmænd og russerne kørte videre med noget gammelt lort. Og DDR måtte arbejde med hammer og segl. 🙂

    AagePK

    Friday, December 8, 2017 at 14:37 UTC

    • Jammm jeg ved godt at der er festtaler og så er der alvorlig snak. Der er anprisning og der er kvalitetsanalyse. Der er idealisme og der er brødnid.

      Sørgeligt men sådan er det jo sagde Vestager og fik på puklen, for det indrømmer man ikke uden videre.

      Irans historie har jeg et lille komplex overfor, fordi jeg burde forstå, hvad det var, der fik mine to morbrødre til at stortrives og min mosters mand til at arbejde med at lave Amerikans Radio både for Tehran og for de Amerikanske tropper.

      Donald

      Friday, December 8, 2017 at 17:01 UTC

    • Nu glemte jeg lige at nævne, at jeg 40 år efter krigsafslutningen så en tandhjulsfræser fra Berlin stå i Brøndby og lave tandhjul af nylon – for der var alligevel ikke andre maskiner, som kunne lave tænderne med den rette krumning, så de sled mindst muligt på hinanden!!!

      Morale:
      De gamle maskiner havde deres styrke og der var gods i – og selvfølgelig havde de også deres begrænsninger.
      Men tyskernes maskiner var ikke faeces.

      Donald

      Friday, December 8, 2017 at 17:03 UTC

      • Tandhjul af nylon? Min stedfar var ingeniør i DTI, Dansk Thermoplastisk Industri, der lavede vanvittigt mange ting i nylon, jeg har en pæn samling af dimser og dutter.
        Nej, de enkelte maskiner kunne være gode nok, men mange levede ikke op til nye sikkerhedsforskrifter, mange arbejdede med metriske mål, hvor englænderne var vant til tommer og fod, og andre gange ville maskinerne af den grund ikke spille sammen med englændernes øvrige systemer. Det var det, min stedfar gjorde mig opmærksom på kunne være grunden til, at englænderne kom sent igang efter krigen, i forhold til tyskerne. Selv om serien om den engelske industris frembringelser for et par år siden, om Roadmaster-bussen, triangelmotorerne til tog og skibe, og Landroveren, bl.m.a., var imponerende.

        AagePK

        Friday, December 8, 2017 at 21:47 UTC

        • Prøv at finde Napier Deltic på engelsk wikipedia, en fantastisk motor. 3 aksler, faktisk 3 separate V-12-motorer bygget sammen. De kunne have flere eller færre cylindre, men altid et multiplum af 3 dobbelt-cylindre. Tjeld-klassen, en norsk mtb, havde 2 motorer på ialt 4,623 kW, var 7,5 m, vejede 70 t og kunne sejle 83 km/t. Så var det jo godt, at vore gasdrevne mtb’ere løb 90 km/t! 😉

          AagePK

          Friday, December 8, 2017 at 22:20 UTC

          • Sikke nogle herlige motorer! Jeg håber dog ikke at Danmark begynder en søkrig mod Norge … trods 7 km/t overmagt! :/

            Donald

            Friday, December 8, 2017 at 23:14 UTC

            • Jeg blev meget betaget af de motorer. Vor mand på tv tog os med ud på en banegård, hvor de skulle pumpe og prime, til der var tryk nok til starten, og så rumlede de ud på sporet. Et andet sted var de ved at skille og samle gamle motorer, og så var der jo fortællingen om tyskernes E-boote, som de pillede de oprindelige BMW-motorer ud af, og så satte en Napier Deltac i: den vejede 1/5, og var dobbelt så kraftig.. Og der var mere plads omkring. Hertil kom, at den ikke kunne/skulle repareres in situ: de hejste simpelthen den gamle motor ud, og lagde en bytter ind; så kunne de futte videre, mens motoren fik et hovedeftersyn samtidigt med at den blev repareret. Smart, og tidsbesparende: ventetidsbesparende! 🙂

              AagePK

              Saturday, December 9, 2017 at 8:56 UTC

            • Hvordan mon den lyder? Tænk hvis man havde købt sådanne lokomotiver i stedet for MY’erne dér sidst i 1950’erne. Fra Peter Bangsvej kunne høre dem accellerere efter Valby (2 km.væk). Der var regler for hvor de måtte sætte fuld fart på, for de var meget støjende. Det dundrede på en imponerende måde. MY’erne er nu museums-genstande. De blev bygget i Sverige af lokomotivfabrik NOHAB i Trollhättan. NOHAB (Nydqvist & Holm AB)

              VW havde – og har måske stadig – en tradition for istandsættelse af Type-1, Boble, Hitler-slæden, hvor man for et meget ringe beløb kunne bytte sig til en hovedrepareret VW-motor, (Afdrejning af cylindre, ventiler, nye stempelringe, foringer i krumtappen osv.)
              Det er nok ikke nødvendigt for de nyeste motorer, jeg har forstået, at de snildt kan køre 450 – 650 tus.km. Iøvrigt var Fiat motorerne siden 1970 også nogle langtidsholdbare nogen. Men derfor kan der jo alligevel godt være brug for at udskifte én en gang imellem.

              Donald

              Saturday, December 9, 2017 at 9:06 UTC

            • Gå til You Tube, Napier Deltic Lokomotive, der er klippet fra den serie, jeg skrev om, The Deltic, med værten Chriss Barrie: han skal pumpe 80 gange, før trykket er der. Sidst i klippet kan du vælge at fortsætte med Routemasteren eller Landroveren.

              AagePK

              Saturday, December 9, 2017 at 12:35 UTC

            • Jeg fandt Chris Barrie og han er god til at præsentere de spændende ting – og nu fandt jeg så også en masse andre video’er med Deltax Locomotive, som altså var med denne motor, og dér får man den lyd, som motoren udsender. Jeg gætter, at den har et lavt omdrejningstal, ellers ville 18 cylindre lyde mere som en brummen. Når den sætter farten op i en af de andre video’er, får man netop dette illustreret – der hvor MY’erne fra NOHAB laver torden, laver Deltax snarere lyden af vandfald, eller katarakter, kataklysmer. Udsendelsen med Barrie er sjov og lærerig.

              Donald

              Saturday, December 9, 2017 at 20:27 UTC


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s