Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hibiscus blomstrer efter at være kommet indendørs

Den fik lov at stå ude, mens sommeren kom og gik, min Hibiscus. Ellers står den i bryggerset, som er den bedste plads her i huset, men om sommeren bliver den så stor, at den fylder hele vinduet og tager alt lyset, og der kommer let dug på træværket, så jeg stiller den udenfor.

Denneher er ikke den klassiske røde farve; det var vist sådan en jeg forærede min mor for mange år siden. Den er smuk ferskenfarvet med nogle mørke nuancer inde ved støvdragerne (men det er jo en hybrid, den kan ikke danne frø.)

Min mor mente at Hibiscus skal have en hvileperiode. I så fald har denne fået hvile nok mens den stod ude lige indtil frosten kom – faktisk har den oplevet lidt frost og de tyndeste, største blade frøs af, så klippede jeg den ned og satte den ind og tænkte: Den skal nok have et par måneders hvile – men nej! Den er allerede i gang igen.

Blomsterne er store og sarte, og der er nye knopper – 1 hver eller hveranden dag

Written by Donald

Tuesday, December 5, 2017 at 18:01 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Stueplanter

Tagged with

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Den kan vist godt lide at blive passet af dig, Donald. Sådan at blive flyttet lidt rundt med er hibiscus-guf.

    Jørgen

    Wednesday, December 6, 2017 at 19:39 GMT+0000

    • Ja – jeg er ikke så god til haveplanter, men denne her art kender jeg så godt.

      Donald

      Wednesday, December 6, 2017 at 21:42 GMT+0000

  2. Hvor er den flot … sådan har vi hver vores styrker – jeg er bare SÅ meget uvenner med hibiscus.
    Så er der heldigvis noget andet, jeg er god til 😉

    Ellen

    Thursday, December 7, 2017 at 13:46 GMT+0000

    • Det er tørvejord og Rema flydende gødning, jeg bruger. Og så må den faktisk gerne blive tør – ikke helt tør, men så tør, at der ikke kommer alger og svamp på jorden.

      Donald

      Friday, December 8, 2017 at 23:18 GMT+0000


Comments are closed.