Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 5th, 2017

Hibiscus blomstrer efter at være kommet indendørs

Den fik lov at stå ude, mens sommeren kom og gik, min Hibiscus. Ellers står den i bryggerset, som er den bedste plads her i huset, men om sommeren bliver den så stor, at den fylder hele vinduet og tager alt lyset, og der kommer let dug på træværket, så jeg stiller den udenfor.

Denneher er ikke den klassiske røde farve; det var vist sådan en jeg forærede min mor for mange år siden. Den er smuk ferskenfarvet med nogle mørke nuancer inde ved støvdragerne (men det er jo en hybrid, den kan ikke danne frø.)

Min mor mente at Hibiscus skal have en hvileperiode. I så fald har denne fået hvile nok mens den stod ude lige indtil frosten kom – faktisk har den oplevet lidt frost og de tyndeste, største blade frøs af, så klippede jeg den ned og satte den ind og tænkte: Den skal nok have et par måneders hvile – men nej! Den er allerede i gang igen.

Blomsterne er store og sarte, og der er nye knopper – 1 hver eller hveranden dag

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, December 5, 2017 at 18:01 UTC

Posted in Carpe Diem, Stueplanter

Tagged with