Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 1st, 2017

Artsrigdom i skovene

Jeg hørte Rune Engelbrecht fortælle glædestrålende om hvordan Gribskov (og andre skove) har områder, som får lov at ligge hen, og hvor væltede træer og rodkager får insekter og fugle til at stortrives. Og vi får “mere natur”. Natur? Hvad er “natur”?

Jeg har en fornemmelse af at der er flere ting, som spiller ind her, noget biologisk forskning i artsrigdom, og noget landskabsromantik, som om der var landskaber, som har vundet hævd på at være naturlige. Jeg tror vi i fremtiden bliver nødt til at tænke anderledes, Danmark er ikke længere et “mellemistidslandskab”, og bliver det aldrig. Det bliver måske en menneskeskabt-klimasump med myriader af insektarter, hvis mennesket uddør.

Men jeg har lidt dårlig samvittighed overfor de hundreder af mænd, som gravede grøfter i Gribskov og Valby Hegn for ca.300 år siden. Deres indsats fik jo nogle områder til at give godt tømmer, og det kunne man stadig, hvis ikke skovning og rydning i Nordsverige var så meget billigere – ingen handelshindringer, ingenting, bare kom til Nordsverige og hent fyrretræ i gode kvaliteter, lige til at bygge med!

Eller bestil det og få det leveret som et færdigt hus …

Vejen går forbi borde og bænke, træstubben ses lidt længere fremme

En træstub efter at mennesker har fældet træet — også artsrigdom eller hvad?

Marker udenfor Helsinge, skovens nabo

En sidste formaning! Nordsjællands skove og søer er specielle sammenlignet med det største landbrugsområder i Jylland som er mere præget af marker med mono-afgrøder.

Advertisements

Written by Donald

Friday, December 1, 2017 at 18:11 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with